Fysik/kemi
0   311

Holddeling giver ny energi til naturfag

Holddeling og mere »hands on« i undervisningen er måden at skærpe interessen for naturfag på, mener Hellerup Skole, hvor lærerne selv har udviklet en projektkanon til alle klassetrin.

Challenger-holdet taler om a-bombers opbygning, mens Discovery-holdet undersøger spiringsforsøg med bestrålede og almindelige frø. Hos Sputnikkerne repeterer de fysik.

To 9.-klasser på Hellerup Skole er delt på tre hold i naturfagsundervisningen. De har selv valgt dem ud fra en beskrivelse og af arbejdsindsatsen. Desuden har de udfyldt et spørgeskema, der skulle vejlede dem. Men de kan skifte hold, når de tager fat på et nyt emne, eller hvis de skulle få lyst undervejs. Lærerne kan også finde på at prikke lidt til en elev om et muligt holdskifte.

Sputnik-holdet går stille og roligt frem. Der er god tid til at stille spørgsmål og få en forklaring en ekstra gang. Eleverne synes ikke, naturfagene er det mest spændende, men der er en afgangsprøve, der venter.

Hos Discovery er tempoet jævnt, og man må regne med noget hjemmearbejde, mens Challenger-holdet foruden pensum også når ud i nogle skæve hjørner. Her stilles krav til selvstændigt arbejde både i undervisningen og hjemme.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det har givet ro, at vi har holddelt, og vi ved, at vi kan undervise på et niveau, hvor alle kan følge med«, siger Gurli Høier, der især underviser i biologi. Hun har historie og musik som linjefag, men har arbejdet som sygeplejerske i mange år, før hun blev lærer.

Marion Boe Nielsen fortæller, at før holddelingen oplevede de tre naturfagslærere, at de havde en lille gruppe elever, der udfordrede dem fagfagligt, men samtidig intimiderede de andre elever ved at stille svære spørgsmål.

Nu er gruppernes niveau mere jævne, så alle forhåbentlig får mest muligt ud af undervisningen.

Hele dage med naturfag

De tre lærere i Naturium, som skolens naturfagsområde hedder, har næsten alle deres timer her. De har naturfag i hele overbygningen med undtagelse af geografi i to klasser. Det team, der har geografi i deres egne 7.-klasser, samarbejder med de tre lærere i Naturium.

Desuden står de for en meget stor del af natur/teknik-undervisningen på de yngre klassetrin. De tager over, hvis et team gerne vil afgive natur/teknik, eller hvis de mangler naturfagslærere.

Jævnligt har de også værkstedstimer både i skolen og i skolefritidsordningen sammen med en pædagog.

»Vores vision er at tænde en naturfaglig gnist. De skal tidligt have en god oplevelse. Derfor har vi også fritidsordningen heroppe en dag om året, hvor vi leger og foretager forsøg«, siger Joakim Rask.

»Eleverne kan godt lide at få kitler og beskyttelsesbriller på, når vi har forsøg. Her bliver de konfronteret med alt det, deres lærere ellers ikke tør gøre i naturfagene«.

I udskolingen ligger naturfagene som undervisning en hel dag om ugen.

De tre lærere forbereder undervisningen sammen og kan ofte dække ind for hinanden under sygdom. Hvis en klasse er væk en uge, bruger de timerne i andre klasser som resurselærere primært i naturfag eller matematik, som de to af lærerne har linjefag i.

Projektkanon med 40 forløb

På Hellerup Skole har man også udviklet en projektkanon til alle klassetrin. Der er 40 forløb. Det betyder blandt andet, at de klasser, de tre lærere har i natur/teknik, kører efter denne kanon. Materiale til de enkelte projekter ligger klar i tema-skabe.

»Tidligere følte vi os som ensomme naturfagslærere. Vi var i forskellige team, hvor det indimellem kunne være svært at samarbejde. Enten stod man helt alene, eller man var del af et andet tværfagligt projekt. Men vi ville gerne nå længere med naturfagene«, forklarer Gurli Høier.

Lærerne skrev en vision om, hvordan undervisningen burde være. De skulle have en naturskole med projekter og mere »hands on« i undervisningen, så eleverne kom ud af huset på relevante ekskursioner. De skulle glæde sig til naturfagsundervisningen, og i udskolingen stod den på seks stærke tværfaglige naturfagsprojekter.

»Heldigvis blev ledelsen glade for vores ideer. Vi blev fritaget for klasselærerfunktion og fik i høj grad vores timer her i Naturium«, siger Joakim Rask.

»Årsplanlægningen er blevet lettere. Vi ved, hvad vi skal, og efter et stykke tid ændrer vi på det, så vi udvikler os, og det ikke bliver for kedeligt«.

For de tre lærere har det virkelig givet mening at have naturfag på denne måde.

»Hvis man mangler naturfagslærere, er det måske, fordi egentlige naturfagsmennesker kan have svært ved at se sig selv på skolerne. Men der er et stort arbejdsfelt, hvis man slår sig sammen«, siger Gurli Høier.

Lærerne fremhæver, at naturfag både er højt teoretiske fag og samtidig meget praktiske. Det kan også gøre det svært at få dem til at fungere sammen med andre fag, men naturfagene fungerer til gengæld rigtig godt sammen med hinanden.

»Så er andre lærere måske bedre til at være klasselærere«, som Joakim Rask formulerer det.

Gurli Høier fortæller, at de tre lærere har kontakt med omkring halvdelen af eleverne. Prisen for denne undervisningsform er, at lærerne ikke har stor nærhed med de yngre elever, som de ofte kun har i natur/teknik. Til gengæld kender de udskolingseleverne rigtig godt.

»Der er også fordele. Nogle børn får mulighed for at få en anden rolle her hos os i Naturium«, siger hun.

Fælles afgangsprøve

Som konsekvens af de samlede naturfag har Hellerup Skole også søgt om at være med i forsøget om en fælles mundtlig/praktisk naturfagsprøve for 9.-klasserne i dette skoleår.

Det betyder, at eleverne trækker et spørgsmål og har et døgn til at eksperimentere og forberede sig sammen. Derefter skal den enkelte elev til mundtlig prøve i 20 minutter.

Derfor er eleverne nu ved at øve sig i at fremlægge for hinanden, så de har prøvet det mange gange før afgangsprøven. Inde i et lille laboratorium sidder Challenger-holdet og følger en elev, der med magneter på tavlen forklarer, hvad der sker ved en uranspaltning. Han forklarer, at man sender en neutron ind i den ustabile uran, og at der sker en fission. En anden elev stopper ham og vil have det forklaret igen.

På Sputnik-holdet taler de om stråling. Eleverne prøver at huske de forsøg, de har gennemgået, om hvad det egentlig er, man kan bruge stråling til, og hvad halveringstid betyder.

»Tidligere følte vi os som ensomme naturfagslærere. Vi var i forskellige team, hvor det indimellem kunne være svært at samarbejde. Men vi ville gerne nå længere med naturfagene«.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.381 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen