Der er intet forbud mod at undersøge Lärarforbundet i det nye redaktionelle program, selvom det ikke er dér, hovedvægten ligger, forklarer forbundsformand Johanna Jaara Åstrand.
Krise hos den svenske lærerforenings medier
Den øverste chef for bladudgivelsen hos det svenske lærerforbund har sagt op i protest mod, at forbundsledelsen vil indskrænke mediernes uafhængighed.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lärarforbundet er Sveriges største og stærkeste fagforbund for lærere og skoleledere. Forbundsledelsen har præsenteret et nyt redaktionelt program for Lärarförbundets medier, herunder den svenske pendant til Folkeskolen, Lärarnas Tidning. Et af elementerne er, at redaktionen fremover skal indgå i et tæt samarbejde med kommunikationsafdelingen.
Det betyder i praksis, at redaktionen og kommunikationsafdelingen skal sidde fysisk sammen, og nyheder, meddelelser og opinionsdannelse skal planlægges i samarbejde mellem de to enheder.
Det nye redaktionelle program har fået medlem af forbundsledelsen, tidligere chefredaktør og afdelingschef for lærerforbundets medier Annica Grimlund til at forlade ledelsen og gå af som afdelingschef i protest:
"Jeg havde en dialog med min chef, sekretariatschefen i Lärarförbundet, om visse vilkår, jeg ville have opfyldt for at kunne blive og drive de her medier. De vilkår blev ikke opfyldt", forklarer hun til det svenske fagblad Journalisten. "Det gjaldt selvstændigheden samt den overordnede respekt for de journalistiske principper og for den journalistiske profession. Hvis noget andet forbund opførte sig så respektløst mod lærerprofessionen, ville Lärarförbundet reagere kraftigt".
'Medlemmernes avis'
Annica Grimlund mener, at det er medlemmernes avis og ikke styrelsens. Det er derfor afgørende at medlemmerne føler sig trygge ved, at avisen har mulighed undersøge om alt går ret til i forbundet, hvilket bliver en udfordring, når indholdet skal styres af en kommunikationsstrategi.
Samtidig strider det imod avisens tidligere mål om at undersøge forbundet. Mediet får i stedet til formål at fokusere på forbundets fastlagte politik.
Formand for mediets journalistforening Niklas Arevik har fuld forståelse for Grimlunds beslutning:
"Det som styregruppen præsenterede på mødet umuliggør avisens fremtidige uafhængighed, eftersom vi skal sidde og planlægge sammen med kommunikationsafdeling", fortæller han til svenske Journalisten.
Johanna Jaara Åstrand, som er formand for Lärarförbundet, mener at der er tale om en misforståelse. Lärarförbundets medier kommer til at have en ligeså vigtig rolle som før, når det handler om at undersøge skolen og dens arbejdsgivere samt myndigheder fra et lærerperspektiv. Og der findes intet forbud mod at undersøge Lärarforbundet i det nye redaktionelle program, selvom det ikke er dér, hovedvægten ligger.
"Hvis Lärarnes Tidning finder uheldige forhold hos Lärarförbundet er det, præcis som tidligere, op til chefredaktøren at bedømme om det har nyhedsværdi eller ej, og om det skal trykkes i avisen, siger Åstrand i en blog hos Lärarförbundet.
