Anmeldelse

Læring med kroppen forrest

Når hjernen ikke længere er hovedsagen

"Hvis ikke knægten kan regne, så giv ham nogle flere matematiktimer!" Nej, svaret skal i stedet findes i et holistisk syn på læring, hvor hjerne, krop og omverdenen er en uadskillelig helhed. Kjeld Fredens' nyeste bog, "Læring med kroppen forrest", dykker grundigt ned i substansen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kognitivismen lægger vægt på, at følelser og tænkning har deres begyndelse i hjernen. Kjeld Fredens' tilgang er en anden. Læring er en helhed af krop, hjerne og omverdenen. De påvirker gensidigt hinanden, og der er en uadskillelig sammenhæng mellem de tre. Bogen er således også opdelt i tre hovedområder: omverdenen, hjernen og kroppen. Hans kritik af den nuværende situation er ikke til at tage fejl af: Intellektet dyrkes fejlagtigt, mens visdom i form af viden, indsigt og dømmekraft ikke får tilstrækkelig opmærksomhed i vores nuværende skolesystem. Kroppen har betydning for vores mentale udvikling, men er blevet tilsidesat i årevis, og det giver den, der lærer, problemer.

Fakta:

Titel: Læring med kroppen forrest

Forfatter: Kjeld Fredens

Pris: 300

Sider: 288

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Bogens første del er teoretisk og ikke helt let at danse med, men velskrevet, så den alligevel glider ind og sætter aftryk. Vi præsenteres grundigt for begreber som enaktiv tilgang (hjerne, krop og omverdenen i et relationelt system), embodiment (individets konkrete handlinger er med til at forme hele dets mentale udvikling) og flere andre.

Hvis denne holistiske tankegang skal udleves i skolen, bør kunsten, bevægelsen og musikken igen have en berettigelse i skolen, siger Kjeld Fredens. De lærer os netop at "se" og udvikle perceptionsevnen for eksempel gennem tegning. Arbejdet med musik udvikler blandt andet elevers arbejdshukommelse, og det giver genvinst i forhold til matematikindlæring. Bogen kommer heldigvis også med konkrete bud på, hvordan man i praksis kan gøre sin undervisning enaktiv og styrke embodiment. Den flyver altså ned fra skyen og lander midt i undervisningens substans. Alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af, at der her kunne koges mere suppe, gives endnu flere eksempler og gerne tidligere i bogen, så læseren får noget at hænge den ikke helt lettilgængelige teori op på.

Når det er sagt, så er der afsnit og vendinger, der nærmest er hoppet direkte i min langtidshukommelse, fordi de er spot on. Afsnittene omkring "At høre til", "Kommunikativ musikalitet", "Empati", "Søvn" og "Internettets skyggesider" er bare nogle af dem. I sidstnævnte tager Kjeld Fredens på befriende vis bladet fra munden, når han til Facebook-kulturen hævder, at vi dér er "alene sammen". Lige i kassen! Sociale relationer på nettet styrkes, mens konkrete sociale forhold svækkes. Vi skal styrke den mentale sundhed, og det gøres kun, når vi husker, at krop og hjerne hænger uløseligt sammen og gensidigt påvirker hinanden.

"Læring med kroppen forrest" er ikke en bog, der egner sig til godnatlæsning. Den kræver en opmærksom læser med et veludviklet vokabular eller i det mindste med en fremmedordbog inden for rækkevidde - især i bogens første halvdel. Men dette bør ikke afholde nogen, der beskæftiger sig med læring, fra at give sig i kast med bogen. Essensen er vigtig, endda så vigtig, at jeg vil betegne den som nødvendig.

Bogen er nu lagt på hylden for mit vedkommende, men jeg mærker, at den ikke slipper mit hoved foreløbig. For undervisning med dette afsæt kræver, som Kjeld Fredens udtrykker det, de nødvendige rammer. Så måske er bogen ud over en gave til dig selv også en helt oplagt nytårsgave til den skoleleder, der bare så meget som tænker på at nedlægge et musik-, sløjd- eller billedkunstlokale i 2018.

Powered by Labrador CMS