Det kan være en katastrofe for et menneske ikke at få den relevante læseundervisning. Det kan betyde, at man ikke kommer på sin rette hylde i livet, hvad enten man skulle have været den gode mekaniker, den dygtige kirurg eller den fremragende lærer.

Små børns tid er kostbar. Det er et stort ansvar bare at bruge løs af den.

Måske vi bør tænke os mere om angående den måde, vi anvender den første tid i skolen, så selve starten bliver mere solid.

For vi har flere læsesvage end før, og vi har mange børn med psykiske vanskeligheder, måske fordi de bliver usikre ved sig selv?

Det er den første læseundervisning, starten, det drejer sig om. Bogstaver og stavelser skal læres grundigere fra start. Og dertil var skråskriften med stavelsesdeling en særdeles god hjælper.  Og måske nødvendig.  Fordi man blev bevidst om, hvad man så.  Vi bør lave forsøg med det.

Vi taler roligt om 20 % svage læsere. Men undskyld –en del af dem kommer jo i gymnasiet alligevel, kan man forstå.  Sidder de så der og slås med at tyde ordene, men når ikke at forstå indholdet? – Er det derfor, at man nu har konstateret, at intelligensen i samfundet ser ud til at dale? For hvis hele niveauet i gymnasiet må indstille sig på, at folk forstår mindre, så rammer det jo hele samfundet.  Hvis studentereksamen ikke gælder mere end en mellemskoleeksamen i gamle dage, som der er nogen, der mener, så har vi jo svigtet de velbegavede og dermed os alle, for vi har brug for dem.  Vi har bildt os ind, at vi som en selvfølge er bedre end før. Det er måske på tide ,vi se tingene mere ærligt i øjnene.