Niveaudeling efter 1. klasse

Singapore er god til at løse den delte skoles problemer, mener en dansk professor - Danmark skal blive bedre til at løse den udelte skoles problemer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Allerede efter 1. klasse bliver eleverne i Singapores skoler niveaudelt - det er bare ikke noget, man taler om. Hvert år ved skoleårets slutning sammensætter lærerne næste års klasser efter elevernes præstationer i engelsk og matematik - de dygtigste kommer i 2. klasse nummer 1, de næstdygtigste i klasse nummer 2 og så fremdeles.

»Det er ikke noget, vi fortæller børnene eller taler med forældrene om. Men jo, der er jo nok nogle af dem, der godt ved det«, siger Chong Li Chen, der har valgt at undervise den svageste klasse i alle de seks år, hun har været lærer.

»Vi sørger for, at der er færre elever i de svageste klasser, og så handler det jo om at bygge dem op moralsk - de skal opleve at have succes. Eleverne har det okay med det - de føler større selvtillid, når de er sammen med nogen på samme niveau som dem selv«.

Singaporeanske lærere får en bonus på op til en ekstra månedsløn, hvis de i den årlige evaluering har opnået de mål, de har aftalt med deres overordnede. Her spiller elevernes præstationer også en rolle, men det betyder ikke, at Chong Li Chen har fået mindre i løn, fordi hun underviser de svageste elever:

»Det handler jo om value added - om hvor langt jeg kan flytte dem i forhold til deres niveau«, siger hun.

Månedsmagasinet Undervisere har været i Singapore, som har opnået det, den danske regering stræber efter - nemlig en top fem-placering i de internationale test. Formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Dorte Lange mener, at der er meget at lære af Singapore, men tager klart afstand fra niveaudelingen:

»De dårligste elever bliver sat tilbage i udvikling, i og med at de kun er sammen med elever, der selv præsterer dårligt«, mener hun og tror meget mere på den danske model med undervisningsdifferentiering, hvor der kan være nogle i en klasse, der skal træne kommaer, mens andre har brug for at arbejde med deres skriftlige formulering.

Singapore har et delt skolevæsen, derfor løser singaporeanerne de problemer, der er i et delt skolesystem. Danmark har et udelt skolesystem - det er det, danskerne ønsker, og det er også det, som ifølge den internationale forskning er bedst, påpeger professor Jens Rasmussen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). »Men Danmark er ikke god nok til at løse de problemer, der er i den udelte skole«, mener han og siger, at »Singapore håndterer de svageste elever ved at sætte dem i en klasse for sig selv. Men man håndterer dem i hvert fald - i Danmark får de i alt for høj grad lov til at være i fred«.

Så selvom Jens Rasmussen er overbevist om, at Danmark skal fortsætte med den udelte skole, så mener han, at vi kunne lære af Singapore og indføre læringsmål på flere niveauer. Der bør være minimumsmål, som alle elever skal opnå, mål for mellemgruppen og mål for de allerdygtigste elever, foreslår han. Dorte Lange er uenig:

»Jeg tror ikke på påstanden om, at man 'ikke kan fylde en hel liter på en halvliters-karton'. En elev kan sagtens være langsom til at lære i børnehaveklassen, men senere rykke sig rigtig meget - derfor er det vigtigt, at systemet er fleksibelt, og man ikke tidligt beslutter, at for det her barn skal vi kun stræbe efter minimumsmålene«, siger Dorte Lange, der ligesom Jens Rasmussen har været på studietur i Singapore med DPU. |