Der er forskel på, hvordan DLF yder støtte til medlemmerne under en konflikt - alt efter om det i givet fald bliver en lockout som i 2013 eller en strejke. Ved lockout hedder det lån, mens der ved strejke blandt en mindre gruppe medlemmer ydes støtte svarende til, hvad en lærer tjener efter fire års beskæftigelse.
Foto: Jennifer Jensen
Strejke eller lockout: Sådan bliver konfliktstøtten
Hvis forhandlingerne om en ny overenskomst dette forår går i hårdknude, risikerer hele eller dele af lærergruppen igen at stå i en konflikt. Lærerforeningens hovedstyrelse har netop besluttet, hvordan man vil støtte konfliktramte medlemmer.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Marts 2018 - bemærk: Efter arbejdsgiverens lockoutmelding, har DLF's hovedstyrelse taget denne beslutning, red:
DLF: Lån til alle konfliktramte
Hvordan bliver den enkelte lærers økonomi i tilfælde af en eventuel konflikt i forbindelse med OK18?
Svaret afhænger af, om lærerne havner i en strejke eller en lockout - altså om det er Lærerforeningen, der udtager en gruppe medlemmer til at strejke, eller om arbejdsgiverne lukker lærerne ude fra skolerne.
Ved en strejke har hovedstyrelsen besluttet at yde konfliktstøtte til de strejkende. Ved en lockout vil man gentage lånemodellen fra 2013. Konkret er der disse mulige scenarier:
- I tilfælde af en strejke blandt en mindre gruppe medlemmer (højst 15 procent af medlemmerne) ydes konfliktstøtte. Støttebeløbet per konfliktdag udgør ca. 1.860 kr.
- I tilfælde af lockout bliver den økonomiske støtte ydet i form af tilbud om et lån. Lånebeløbet fastsættes til 846 kr. pr. konfliktdag.
De 1860 kr. er tænkt som så administrativt enkel en løsning som muligt. Der udbetales altså samme beløb til alle - uanset den enkeltes aktuelle lønplacering og beskæftigelsesgrad. Beløbet svarer til, hvad en lærer får efter fire år som lærer inklusive gennemsnitligt lokallønstillæg og det centralt aftalte undervisningstillæg. Indregnet er også ferie og pension.
Hvis KL på ny lockouter lærerne, kan lockouten omfatte hovedparten af de 45.800 DLF-medlemmer inden for KL-området. Danmarks Lærerforening vil så yde lærerne et lån, som fastsættes til 846 kr. om dagen. I 2013 var lånebeløbet 825 kr. pr. konfliktdag.
"Hvorfor skelner I på den måde mellem strejke og lockout?"
"Lockouten i 2013 omfattede næsten alle lærere, bortset fra tjenestemænd, derfor valgte vi at låne medlemmerne penge. Kommer vi ud i en strejke, vil det som udgangspunkt gælde en mindre gruppe af vores medlemmer, og så vælger vi at yde støtte på et niveau, der ligger tæt på deres løn, siger formand for DLF's Arbejdsmiljø -og organisationsudvalg, Thomas Andreasen.
Konfliktkassen er fyldt op
Tidligst konflikt 3. april
Der kan tidligst blive konflikt i april.
"Overenskomsten løber til udgangen af marts, og der er der jo fredspligt, indtil den udløber. Så en eventuel konflikt vil tidligst kunne starte den første arbejdsdag i april", siger Thomas Andreasen. Den første arbejdsdag i april er på grund af påsken tirsdag den 3. april.
Lockouten kostede millioner af aflyste lektioner
"Hvor sent en eventuel konflikt kan bryde ud, kan det være svært at sige, da det blandt andet afhænger af hvordan forhandlingerne skrider frem".
Hovedstyrelsen har desuden besluttet, at der fra starten af en eventuel konflikt opkræves et konfliktkontingent på 500 kr. om måneden. Dette konfliktkontingent reguleres ifølge hovedstyrelsens vedtagelse, "når de faktuelle tal foreligger efter konfliktens afslutning". Medlemmer, der på nuværende tidspunkt er bevilget kontingentnedsættelse, skal kun betale halvt konfliktkontingent, og medlemmer, der er bevilget kontingentfritagelse, skal ikke skal betale konfliktkontingent.
"Vi har fyldt konfliktkassen op igen. Det var det mål, vi satte os efter lockouten i 2013, og det er vi glade for, at medlemmerne har bakket op om. Efter en eventuel konflikt vil vi tage stilling til, hvordan vi atter vil fylde konfliktkassen op, siger Thomas Andreasen.
