Kortspil hjælper elever med uddannelsesvalg

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Spilfirmaet Plotmaker Games har i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune skabt et kortspil, som skal hjælpe udskolingseleverne med at vælge den rette hylde, når de forlader grundskolen. Spillet »For enden af regnbuen« er allerede ude på alle folkeskoler og fritidscentre i København og er afprøvet af 150 lærere og pædagoger.

Målet er også, at lærere, pædagoger og vejledere får mere viden om ungdomsuddannelserne, fremtidige erhverv og et bedre overblik over alle de uddannelsesmuligheder, der findes.