Kære ansættelsesudvalg, her er et par tips til samtaler med kognitivt handicappede ansøgere.

Hvis man sidder med personer, der har benyttet sig af den berømte fortrinsret, bør man være opmærksom på, at disse har udfordringer, der kan være mere vidtgående, end lige det man kan se med det blotte øje. Det som betragtes som selvfølgeligt hos den gennemsnitlige ansøger, er ikke nødvendigvis en selvfølge for handicappede. Det gælder både somatisk og kognitivt handicappede personer. Man kunne sige meget om disse ting, men det er meget svært at generalisere. Dog vil jeg tillade mig at kloge mig lige præcis så meget, at jeg her disker op med fire forslag til en bedre ansættelsessamtale. Som autist har jeg fra tid til anden følt mig kørt lidt over ved jobsamtaler, og jeg er helt klar på, at det nok ikke har været hensigten. 

1) Sørg for at gøre samtalen forudsigelig - eventuelt ved at sende spørgsmålene i forvejen. Vær opmærksom på, at ikke alle duer til konfrontatoriske gættelege. Derudover skal spørgsmålene være klare og ikke vægrende. De må heller ikke være alt for abstrakte.

2) Jeg har oplevet til stort set alle samtaler, at der er meget fokus på, hvad der forventes af mig som ansøger, men det er sjældent at nogen spørger; "Hvad skal vi gøre for dig"? Det ville i min optik være et ret relevant spørgsmål, når man sidder overfor en person med et usynligt handicap, hvor vedkommendes udfordringer måske ikke lige er så indlysende. 

3) Der har tit været spurgt ind til min erhvervserfaring - eller mangel på samme, og her bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at mange handicappede studerende ikke har overskud til at varetage et job ved siden af uddannelsen. For mit eget vedkommende har især et ikke-uforudsigeligt job som eksempelvis tilkaldevikar, været en umulighed ved siden af et presset studie, der kræver alt for meget selvstændighed, og hvor planlægningen er så tilfældig, at man ikke kan regne med noget. Der kompenseres man så med et handicap-tillæg til sin SU - Derfor har vi ikke altid helt vildt meget erfaring fra andet end studiet. I mit eget tilfælde har jeg så formået at gennemføre lærerseminaret på normeret tid, hvilket jeg har fet at vide skulle være et særsyn for autister, men det får man sjældent ros for hos et ansættelsesudvalg. 

4) Normalt har jeg aldrig skullet høre for mine karakterer fra lærerseminaret, men i og med, at jeg har svært ved at læse andre mennesker, samt læse givne situationer, så er jeg selvfølgelig også udfordret i eksamenslokalet, og selvfølgelig er det udslagsgivende for præstationer og karakterer - Derfor hedder een af mine varmeste politiske mærkesager også evalueringsdifferentiering, for evalueringsformer kan virkelig være en hæmsko i sig selv, uanset hvor god man er til stoffet. Det her burde jo ikke være rocket-science, da man ude i den inkluderende folkeskole også har autister, og formentlig godt ved, hvad disses udfordringer består af.

Jeg håber at dette lille skriv, kan give et indblik i problematikken, og inspirerer ansættelsesudvalg ude i Skole-Danmark til at være mere opmærksomme.