Mælk og bælgfrugter er to af de emner, som elever i madkundskab har endevendt i konkurrencen DM i madkundskab. Næste år er emnet konservering af frugt og grønt. Siden 2012 har Madkamp via den landsdækkende madkonkurrence, lærerkurser og undervisningsmaterialer arbejdet for at styrke madkundskabsfagets position i skolen.

Jacob Højgaard Christensen har i en ph.d.-afhandling undersøgt faget madkundskab med fokus på Madkamp, og har fundet, at Madkamp bidrager positivt til faget.

"Madkamp kan noget andet end traditionel madkundskabsundervisning. Eleverne skal udvikle deres egne retter. De skal smage og prøve sig frem med små skridt. Det er en mere innovativ og kreativ tilgang. Min forskning viser, at det er noget eleverne opfatter som anderledes end den måde, de er vant til at blive undervist inden for madkundskab", siger Jacob Højgaard, som fortæller, at der er meget at høste ved Madkamps undervisningsmetoder.

"Innovationsundervisningsmetoden kan bidrage til en anderledes og mere varieret undervisning, hvor eleverne fortsat motiveres i undervisningen", siger han og giver et eksempel:

"Opskrifter kan være fint på et begynder niveau, men man skal komme ud over det og i stedet for, at eleverne får at vide, at de skal bruge en teskefuld salt, så kan oplysningen være: smag til med salt. Det er ikke noget, der koster noget som lærer".

Elever skal kunne mere end at læse opskrifter

Han mener, at der foregår rigtig god undervisning i madkundskab i dag, men at undervisningsmetoderne fra Madkamp er gode til at bygge oven på den eksisterende undervisning.

"Der foregår god undervisning, men den undervisningsform, hvor eleverne bliver rigtig dygtige til at følge opskrifter, gør, at det bliver trivielt for dem, og det er et problem. Derfor er der meget at lære af Madkamp", siger han.

Men elevernes egen prøven sig frem skal støttes af madkundskabslærerne, understreger Jacob Højgaard Christensen.  

"Det skal være en lærer, som virkelig kan forholde sig til madkundskab. Det kræver didaktisk refleksion og bevidsthed blandt lærerne", siger han.  

Lærerne skal have overblikket

Jacob Højgaard Christensen har observeret madkundskabsundervisning, gennemført en spørgeskemaundersøgelse og interviewet lærere og elever i arbejdet med sin ph.d. En af de ting, han bider mærke i, er at eleverne har ret stor medbestemmelse i madkundskab - men at det ikke altid giver positive resultater.

"Det der oftest sker i madkundskab er, at eleverne gør det, som de er gode til i forvejen. Det dur ikke, at det er den samme, der tager opvasken hver gang, men lærerne lader det her ske. Og det kan være et problem. Det kan komme som en overraskelse, for lærerne, for man ser det ikke, når man selv står i det", siger han.

Konkurrence motiverer nogle elever

Den nationale konkurrence DM i madkundskab er ofte det, eleverne forbinder med Madkamp. Her udvælges hvert år ti klasser, som mødes til en stor konkurrence med dommere og ministre. Men det er faktisk innovation, elevdeltagelse og det at lære at smage, som giver det største motivation, fortæller Jacob Højgaard Christensen. For konkurrenceelementet virker ikke lige godt for alle grupper elever.

"Den nationale faglige konkurrence bliver eleverne overvejende motiveret af. Men effekten er ikke lige så høj som for de andre dele. Det skyldes, at der er en gruppe, som i den grad ikke synes, det er særlig fedt med at konkurrence, og at der er grupper, som er generte".

Madkamp er støttet af Nordea-fonden og udviklet af Madkulturen i samarbejde med professionshøjskolerne.