D. 13. oktober 2017 kunne man om morgenen kl. 08.30 i radio24syv høre KL-chefforhandler Michael Ziegler udtale sig om hændelsesforløbet i 2013 med optakt til folkeskolereform, lærer-lock’out, opsigelse af arbejdstidsaftale, regeringsindgreb med Lov 409 osv.

Jeg er glad for, at jeg som almindelig folkeskolelærer først havde mulighed for at lytte til Zieglers mundtlige udgydelser i form af afspilningen af podcast sent om eftermiddagen samme dag, for jeg blev såmænd helt dårligt tilpas. Normalt er jeg ikke den, som ytrer mig i det offentlige rum, men nu har vi hørt den samme sang fra Michael Ziegler år efter år siden 2013, og nu er jeg efterhånden så træt af, at ingen tilsyneladende formår at forklare denne mand, at han er på komplet gale veje, hvad angår sit virke for – eller måske snarere imod - folkeskolen, så nu har bestemt mig for at gøre et forsøg på helt jordnært at forklare ham og det øvrige KL, hvad jeg mener, at man gør og har gjort forkert for at undgå, at man i 2018 skulle komme til at begå den samme fejl. Det kan nemlig, forestiller jeg mig, være ganske svært at vide besked om livet i klasseværelset, på gangen, i skolegården eller på lærerværelset, hvis man sidder på et borgmesterkontor i fx Høje Tåstrup.

Michael Ziegler siger i radioen, at man fra KL’s side ønskede 2 helt centrale ting: nemlig at skolelederen skulle bestemme, lede og fordele, og man ønskede, at lærerne skulle undervise mere.

Se, nu har jeg jo været lærer i næsten 20 år, og jeg må sige, at jeg aldrig nogensinde har betvivlet min skoleleders position. Skolelederen bestemmer, leder og fordeler. Sådan har det altid været, både før og efter 2013, og sådan skal det være. Så gid Michael Ziegler dog ville lade være med at komme med den slags udtalelser, som giver lyttere det indtryk, at folkeskolelærerne landet før Lov409 selv kunne bestemme, hvad de ville lave, for det har aldrig været sådan. Den enkelte lærer har altid inden et skoleårs start indgået en skriftlig kontrakt med sin skoleleder om de undervisningsopgaver, tilsynsopgaver m.m., som læreren skulle løse året igennem, ligesom der blev sikret arbejdstid til at løse dem i. Måske Michael Ziegler ikke selv er klar over det, men han bruger faktisk ikke en eneste gang ordet ’tillid’ i radioprogrammet, og det ærgrer mig en del, for netop tillid er jo netop helt afgørende i det samspil, som skal være imellem lærer og skoleleder, dvs. lederen før lov409 kunne sige: ’Jeg har tillid til, at du løser den og den opgave, og derfor får du den og den mængde tid til at udføre arbejdet i. Hvor du placerer tiden, forvalter du selv efter, hvad der er hensigtsmæssigt i forhold til opgaven og dig’.

Hvordan er det gået med denne afgørende og nødvendige tillid efter lærer-lockout’en og Lov409, Michael Ziegler?

Det andet centrale krav fra KL og regeringen var, at lærerne skulle undervise mere, uden at det måtte koste mere, dvs. lærerne skulle effektiviseres. Det lyder vel til en vis grad fornuftigt i de flestes ører – man skal altid stræbe efter at gøre tingene bedre -, men problemet er bare, at man ikke hæmningsløst kan effektivisere med øget undervisningstimetal, øget klassekvotient og øget krav om kvalitet i undervisningen. Så går det med folkeskolen som med Skat: I stedet for en effektivisering og et kvalitetsløft opnår man det modsatte. Det var det, som lærerne forsøgte at forklare, nemlig at der skal være balance imellem undervisning og forberedelse. Ellers går det ud over kvaliteten i folkeskolen. Man kan ikke varetage en ubegrænset mængde undervisningstimer ugen igennem uden at have haft ordentlige muligheder for at rette elevernes hæfter og forberede lektionerne. Der er nødt til at være rimelig sammenhæng imellem forberedelse og undervisning, og det blev desværre vanskeligere efter lov409. Mange lærere har siden 2013 valgt på den ene eller anden måde at søge væk fra folkeskolen, og selvom Michael Ziegler på et tidligere tidspunkt har anset det for et ’naturligt frafald efter en så gennemgribende reform’, så kan jeg kun sige, at de frafaldne lærere, som jeg har kendskab til, har været særdeles dygtige til deres hverv, og deres frafald har været tydelige tab af erfaring og kompetencer, dvs. tab, som på ingen måde har været gunstige for det ellers ønskede kvalitetsløft i folkeskolen.

Jeg vil ikke gennemgå alt det, som Michael Ziegler får sagt i radioprogrammet, men vil opfordre enhver til selv at finde den omtalte podcast og lytte til, hvad der bliver sagt. Jeg håber, at jeg tager fejl, men jeg synes afgjort, at Michael Zieglers udtalelser desværre vidner om en kold og kynisk organisation, som betragter folkeskolen via et regneark, og som slet ikke har øje for, at rammerne i folkeskolen bedst skabes på baggrund af de erfaringer, som skolefolk med kærlighed til undervisning af børn har gjort sig igennem generationer.

Det ville have klædt KL, hvis man i stedet for at kortslutte folkeskolen tilbage i 2013 havde værnet om de værdier til forhandling, som netop er forudsætningen for at drive en god skole. En af disse værdier er jo netop tillid, men der er mange andre. At lave en lockout, annullere aftaler, parkere en hel faggruppe uden for skolen en hel måned uden løn, at aflyse elevernes undervisning og iskoldt vente på bekostning af talrige skoledage for børnene, det er efter min mening usmageligt.