PD-projekt Efteruddannelse
0   233

Diplomprojekter med F-faktor

De fremmeste diplomprojekter fra lærerverdenen har simpelthen F-faktor! Det mener uddannelsesforsker Nikolaj Elf, der netop har været med til at finde de projekter, der om kort tid får Lærerprofession.dk's vinderpriser.

Der har i år været indsendt 12 projekter til vurdering i priskomiteen for diplomprojekter, og uddannelsesforskeren fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, der er med i komiteen for første gang, er overrasket over deres kvalitet:

"I universitetsverdenen er vi vant til, at man når et ordentligt forskningsniveau ved at gennemgå en forskeruddannelse på tre år og skrive en ph.d., derfor er det en øjenåbner for mig, at lærere med en dagligdag på en skole, kan gennemføre projekter, der har F-faktor for forskning på et højt niveau. Det er ligesom med X-faktor. Der dukker en undselig person op på scenen, og så synger vedkommende, så man kun kan sige: wow!" siger Nikolaj Elf.

Artiklen fortsætter under banneret

Det grundlæggende akademiske håndværk skal være i orden, der skal være en klar problemstilling, der indgår i en spændende diskussion, og hvis et diplomprojekt skal helt i top, skal det også være originalt. Det er de tre projekter, der for få dage siden blev udvalgt til at modtage en af årets priser.

LÆRERPROFESSION.DK

drives og finansieres i fællesskab af fagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne og er dels et website, hvor de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste Pædagogisk Diplom-projekter offentliggøres, dels en priskonkurrence. 

Boggavekortene sponsoreres af Akademisk Forlag og Hans Reitzels Forlag. Vindernes kander kommer fra Kähler Design, Sinatur-hotellerne betaler fagbladet Folkeskolens pris for fornem formidling, og Lærerstandens Brandforsikring sponsorerer prisfesten.  

"De projekter, som vi har læst, er meget varierede lige fra de overvejende teoretiske til de konkrete rettet mod at ændre en bestemt måde at gribe tingene an på i et fag, men generelt kombinerer de teori med praksis på en måde, der gør indholdet alment relevant", siger Nikolaj Elf.

"Personligt har det været meget udbytterigt at være med, både fordi projekterne er så forskellige fra mange af dem, jeg støder på i min dagligdag, og fordi der i priskomiteen er repræsenteret mange forskellige tilgange til uddannelse og skole. Der er stor forskel på, hvordan man læser et projekt, hvis man for eksempel er skoleleder, eller hvis man er uddannelsesforsker."

Vinderprojekterne bliver offentliggjort ved Lærerprofession.dk's prisfest i november, men allerede nu kan det siges, at de alle er originale, kan inspirere andre, og er med til at udvikle lærerprofessionen.

"Det er nogle af de kriterier, vi i priskomiteen går efter," siger lærer Mette Thompson. "Alle vinderprojekter har den treenighed i sig, og det samme havde en hel del af de ni, der ikke får en pris. Alle var meget inspirerende at læse".

Hvorfor blev det så lige præcis de tre projekter, der blev valgt ud?

"Det særlige er deres høje grad af originalitet. De bygger på noget, som vinderne selv har designet og produceret. Noget man måske ikke lige har set før".

Mette Thompson, der er lærer på Frederiksberg, fik sidste år førsteprisen for sit diplomprojekt om matematiske kompetencer som fundament i en evalueringskultur, og har derfor i år været med til at finde 2017-vinderen.

"Jeg er helt ked at, at jeg ikke skal være med næste år igen. Selvom projekterne handler om mange forskellige fagområder, kan jeg bruge noget fra dem alle i mit arbejde, fordi de har et niveau, så der kan drages paralleller til alle fag. De er alle ambitiøse, og der er noget at være stolte over for de lærere, der har skrevet dem," siger Mette Thompson.

Lærerprofession.dk's prisfest holdes den 17. november i København.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelor- og pædagogiske diplomprojekter

 

 

Læs mere om de faglige netværk
1.754 andre er allerede tilmeldt