"Selv om livet på de sociale medier ikke er skolens ansvar, så er det en udfordring for skolen, fordi lærerne bruger rigtig meget tid på at rydde op efter de problemer, der opstår. Derfor er tiden til forebyggelse på skolen givet godt ud", siger Lykke Møller Kristensen.

Konsulent: Sådan kan skoler forebygge mobning online

Skab mobilfri zoner på skolen og få digital dannelse ind i fag og trivselsplaner , lyder nogle af rådene fra en konsulent, der rådgiver skoler om forebyggelse af mobning online. For selv om børns liv på de sociale medier ikke er skolens ansvar, skaber det store udfordringer for lærere.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mere end hvert fjerde barn har oplevet at føle sig holdt udenfor online, knap halvdelen har oplevet grimme kommentarer, og knap hvert tredje barn har fået delt billeder uden at have givet lov.

Det viser en ny undersøgelse fra BørneTelefonen, hvor 3.675 børn og unge har svaret på et spørgeskema om deres liv online.

Lykke Møller Kristensen har skrevet bogen "Børn og sociale medier". Hun rådgiver en række skoler om digital dannelse i skolen. Da hun for fem år siden begyndte at interessere sig for emnet, var hendes engagement rettet mod forældrene. For i hendes verden er børnenes digitale dannelse forældrenes ansvar. Men i dag bruger hun langt det meste af sin tid på at rådgive skoler og lærere.

"Selv om livet på de sociale medier ikke er skolens ansvar, så er det en udfordring for skolen, fordi lærerne bruger rigtig meget tid på at rydde op efter de problemer, der opstår. Derfor er tiden til forebyggelse på skolen givet godt ud", siger Lykke Møller Kristensen.

Filosof: Digital dannelse bør starte tidligt 

Børn og unge bruger utrolig meget energi på relationer på sociale medier. Den tid og det engagement som kastes ind i tasterne kan bruges meget bedre i skoletiden, men det kræver, at skolen er klar til at stå stærkt på at skabe mobilfri zoner eller mobilfri perioder i løbet af skoledagen, siger Lykke Møller Kristensen.

Speciallæge: Skolen skal skærme eleverne fra mobiltelefoner 

Mobilfri skoletid

"Børn og unge har brug for, at voksne skaber perioder, hvor der ikke er mobiler. Det er vigtigt for læringen, at de unge mennesker ikke hele tiden får notifikationer i lommen eller skoletasken, som forstyrrer undervisningen", siger Lykke Møller Kristensen og forklarer: "Når de ved, at deres kammerater har telefonen med i skole, så bliver det en usagt regel om, at de skal være på. Deres udtryk skal være så pænt, at de hele tiden kan få taget et billede. Den generelle usikkerhed om, at man kan blive delt på alle mulige medier betyder, at de aktivt kan blive mobbet, fordi de har telefonen med".

Lykke Møller Kristensen opfordrer skoler til at lave regler for mobiltelefoner. Det kunne være ved, at der på skolen er mobilfri zoner, eller at der gennem skoletiden er mobilfri perioder.

"Det er ikke så vigtigt præcis, hvordan reglerne er, men det er vigtigt, at skolen har en holdning til det. For så har man et udgangspunkt, når problemerne opstår. Og så skal man stå stærkt på det. Overfor eleverne. Overfor forældrene. Stærkt, men ikke fast. Man kan komme i situationer, hvor man bliver nødt til at ændre reglerne", siger hun.

Hendes oplevelse er, at forældre kan have det svært med mobilregler på skoler, men eleverne er som regel glade for reglerne, når de først er indført.

"De har brug for, at vi voksne fortæller, at de ikke er tilgængelige. Så kan de sige til eleverne fra naboskolen: 'Min fucking skole har taget min telefon'".

Elever filmer sig til digital dannelse

Digital dannelse

I indskolingen bruger lærerne meget tid på at skabe rammer for samværet i klasserne. Eleverne bliver undervist i empati og involveret i skabelsen af klasseregler. Men ifølge Lykke Møller Kristensen er det alt for sjældent, at de sociale medier bliver nævnt i forbindelse med snakken om trivsel. Og det er en misforståelse, at de sociale medier først slår igennem, når eleverne rammer udskolingen. Eleverne interagerer meget tidligt online i blandt andet spiluniverser - og netop derfor er det godt givet ud, at samtalen om den gode opførsel i skolegården også handler om opførslen inde et spilunivers som Minecraft.

"Man bliver nødt til at give sig tid til at lytte. Og undervise i kommunikation på de sociale medier. Vi har en tendens til at tænke, at når vores børn og unge godt ved, hvordan de skal opføre sig, så kan de også finde ud af det på de sociale medier. Men det kan de ikke. De mangler viden om det", siger Lykke Møller Kristensen og foreslår, at eleverne i indskolingen eksempelvis laver gode råd til dem, som skal have en mobiltelefon for første gang. Senere er det vigtigt, at eleverne lærer om regler for deling og om de digitale spor, som de sætter sig på sociale medier.

Gratis onlineunivers til sociale medier

Og det kan godt inddrages i undervisningen i fagene, mener Lykke Møller Kristensen.

"Når man har forløb om love, så kan man også se på hele loven om deling af billeder og trusler og Facebooks fællesskabsregler. Men det skal fortælles i børnesprog. Det er godt givet ud, for det fylder så meget af deres tid".

Også når man snakker om egne rettigheder, er der god grund til at lade sociale medier indgå.

"De kender ikke selv deres rettigheder. De låner snapchats ud til hinanden. Hvis de skal på ferie, så passer andre deres snapchats. Men de er slet ikke klar over, hvad de gør, når de låner password ud til hinanden".

Hendes pointe er, at digital dannelse berører alle klassetrin.

"I alle aldersgrupper bliver negativ adfærd liket. Det skal vendes om, så det er positiv adfærd, der bliver liket".

Forsker: Digital dannelse sætter fokus på skolens formål 

Sparring blandt kolleger

Lykke Møller Kristensen mener, at lærerne ofte står alene med udbredelsen af den digitale dannelse, og at de ofte føler, at eleverne ved mere, end de selv gør om kommunikation online. Derfor er det vigtigt at skabe rum for sparring på skolen.

"Det er de voksne, der skal lære dem, hvordan man gør. De ved det ikke selv. Jeg synes, at det burde være et emne ved lærermøderne, så lærerne i højere grad kan hjælpe hinanden", siger Lykke Møller Kristensen.

Især lærere, der har en AKT-funktion bør have sparring, fordi de ofte vil opleve, at deres arbejde bliver påvirket af elevernes liv online.

"Når studievejledere og AKT-lærere taler om generel trivsel med unge, så spørger de til venner, fritidsinteresser og så videre. Men de spørger ikke om vaner på de sociale medier. Skoler skal havde det mere ud af skærmen og ind i hverdagen".