Folkeskolen bør kunne klare sig for de penge, den har, sagde Statsministeren i sin tale til kommunalpolitisk topmøde 2017.

Løkke til kommunerne: Folkeskolen har penge nok

For mange unge tabes i systemet, og det er et kollektivt svigt, som der burde være penge nok til at løse. Statsminister Lars Løkke Rasmussen var klar i mælet, da han holdt tale til KL-topmødet i går.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Syv år efter eleverne har forladt folkeskolen, har hver femte ung hverken en studentereksamen eller et svendebrev - hver femte!". Statsministerens tale til det kommunalpolitiske topmøde handlede hovedsageligt om den store andel af unge mennesker, som falder ud af uddannelsessystemet, og som også har været genstand for megen debat den seneste tid.  

KL: "Vi har ikke brug for misforstået frihed"

Et svigt med rod i et paradoks

Lars Løkke tilskriver problemet et kollektivt svigt, som bunder i det paradoks "at mange fortsat forlader en af verdens dyreste folkeskoler uden at kunne læse og regne ordentligt".

"Jeg anerkender ikke det synspunkt, at det ikke er muligt at drive en kommunal folkeskole, hvor børn, som de er flest, lærer at læse og regne på et niveau, så de kan tage en erhvervsuddannelse", sagde statsministeren i sin tale.

Han understreger samtidig at der ikke bør pilles ved folkeskolereformen, som med statsministerens ord "skal have tid til at virke".

Nyt skolereform-samarbejde uden om lærerne

Ikke et spørgsmål om penge

Lars Løkke accepterer heller ikke, at løsningen er et spørgsmål om penge. Alligevel afsætter regeringen en halv milliard kr. over tre år til de folkeskoler, der fagligt set har de ringeste resultater. "under den betingelse, at man formår at løfte eleverne", sagde statsministeren. Ambitionen med pengene skulle blandt andet være at tilskynde til at prøve nye metoder. 

Detektor afslører fejl i Stefan Hermann-udvalgets rapport

 

Læs mere

Se Lars Løkkes tale her