For Annette Harthøft - nyansat afdelingsleder på Lyshøjskolen lige over for museet Trapholt i Kolding - har selve det at skulle diskutere ordet designpædagogik været en spændende udfordring.

»Det har været interessant at planlægge vores tre design-temauger i november. At udtænke og planlægge noget, som ikke skal være reproduktion. Det har været meget inspirerende at besøge Biennalen for kunsthåndværk og design, hvor temaet var bæredygtighed. Der var rigtig meget design­pædagogik i den udstilling - for eksempel gamle plasticposer syet om til nye tasker. For mig handler designpædagogik meget om æstetiske tanker, om alt det, vi oplever - lyset, farverne«, fortæller Annette Harthøft.

»Vi kan bare tage telefonen og indgå en aftale om, at vi kommer med en klasse samme dag. Det er gratis, og så bliver vi vist rundt, og museet har tilrettelagt et særligt forløb omkring design - en rundvisning, hvor eleverne lærer noget om, hvad design er«.

For Annette Harthøft har det altid været en positiv oplevelse at have elever med på museum.

»Men det er vigtigt, at læreren er rollemodel og viser sit eget engagement - at have elever med på museum er ikke bare en afleveringsopgave«.

»Jeg kommer fra en skole på landet, hvor vi altid først skulle finde ud af, om vi havde penge til bussen. Jeg mener jo, man burde have nogle skolebusser stående, man kunne rekvirere! Men det er mit indtryk, at der er en rigtig god dialog mellem skolerne og museerne i Kolding«, siger hun og håber, at hun også får mulighed for at besøge virksomheden Würth nær Kolding, fra hvis enorme kunstsamling der lige nu er en offentlig udstilling af Miró-værker.

Annette Harthøft ser masser af muligheder for æstetiske læreprocesser, når Lyshøjskolen fra denne uge og to uger frem har design på skemaet:

»Hvorfor ser skolen ud, som den gør? Vi skal vise eleverne, hvad man oplever i rum, hvor der er billeder på væggene, og i rum, hvor der ikke er billeder på væggene. Jeg tror, at den proces virker stærkt, at man vænner sig til at se det smukke omkring os. Jeg bilder mig ind, at det smitter af på adfærden, når eleverne bliver gjort opmærksom på, hvem der har udført tingene og hvorfor, at der er en historie bag. Det at forstå æstetikken omkring os er vigtigt - for eksempel at se bogen, se den måde, den er indbundet på, se ridserne i dørene - helt ned i detaljen, så eleverne oplever, hvor stor betydning det har, hvor meget det påvirker, hvis et rum er dårligt oplyst eller dårligt vedligeholdt, eller der er noget, der hænger skævt«.

Annette Harthøft er helt bevidst om, at mange, måske især drenge, ikke kan se det vigtige i, om gardinstangen hænger skævt eller lige:

»Men den opgave skal vi påtage os at formidle også til dem, der har andet i hovedet. Det handler jo også om, hvad det betyder, om fodboldbanen og omklædningsrummet er i orden - vi skal vise dem eksempler på æstetisk gode rammer og det modsatte - det er noget, man skal undervise i, det er ikke noget, der kommer af sig selv«. I uge 48, når designtemaet kulminerer, vil man blandt andet kunne besøge et nydesignet klasselokale og deltage i et »trash-bryllup« - alt sammen under temaet bæredygtighed«.

Annette Harthøft bekræfter, at der er en træthed blandt lærerne med hensyn til krav, initiativer og projekter, der pålægges skolerne udefra. Men hun oplever ikke, at Koldings designpædagogik er blevet modtaget som endnu et trættende projekt:

»Lærerne er blevet lidt provokerede af, at her er noget, der er livsbekræftende i forhold til at udfylde elevplaner og gennemføre test. Her er endelig noget, hvor man får lov at bruge nogle andre sider af sig selv. Lærerne er sikre på, at vi nok skal nå de mål, der er sat for fagene. En gruppe elever for eksempel har besluttet, at de vil bygge en ny bil af affald - de kan da ikke undgå at lære noget undervejs! Det er også en læringsstil, som rammer nogle elever, som måske ellers ikke rammes så meget i skolen - vi bliver læringsmæssigt fattigere, hvis vi ikke gør det her også«.

Kolding Kommune skal spare flere hundrede millioner, og det rammer skolerne hårdt:

»Designprojektet er lidt en solstråle i en svær tid«, siger Annette Harthøft. »Det er så træls, men derfor er det også dejligt, at der er noget, hvor vi får en pause fra de økonomiske trængsler. Det har også betydet, at vi ikke kan købe de ting ind, vi ellers ville have gjort - alt skal være genbrug, for penge har vi ingen af«.

Annette Harthøft er sikker på, at designpædagogikken giver eleverne nogle kompetencer:

»Det er især den innovative del - at lære at bruge en basisviden på tværs. Vi har nogle små georg gearløser, som nu får et sted at bruge de kompetencer. Kunsten som voksen og som lærer er så at holde lidt igen og give børnene rum til kreativiteten«, siger hun og fortæller begejstret om nogle fyrfadsstager af brugte coladåser, som en gruppe elever har udstillet i en montre i skolens læringscenter. |

Læreren

Annette Harthøft er leder af mellemtrinnet på Lyshøjskolen i Kolding og har også ansvaret for skolens læringscenter (tidligere skolebiblioteket) og for opbygningen af skolens kultur- og design-»rygsæk« til eleverne. Skolen har indført et designvalgfag foreløbig i de ældste klasser og gennemfører tre ugers design-tema for hele skolen i uge 46-48.

»Jeg bilder mig ind, at det smitter af på adfærden, når eleverne bliver gjort opmærksom på, hvem der har lavet tingene og hvorfor, at der er en historie bag«Annette Harthøft»Vi har nogle små georg gearløser, som nu får et sted at bruge de kompetencer«Annette Harthøft