Lønstigningerne splitter de svenske lærerværelser, fordi det er uigennemskueligt hvad de ekstra penge bliver givet for.

Sverige: Ulige lønstigninger splitter lærerværelserne

Svenske lærere har fået tre milliarder af staten til højere lønninger. Men pengene skal gives individuelt, og lønforhøjelserne giver frustrationer, uvenskab og usikkerhed på lærerværelserne. Flere lærere skifter også job midt i året.

Publiceret

Lærerlønløftet

Regeringen har afsat tre milliarder til at hæve de bedstkvalificerede læreres løn. Det kan give en lønstigning til ca60.000 lærere. Det er arbejdsgiverne, der kan søge om pengene ogsom afgør, hvilke lærere der skal belønnes og hvor meget, men dengennemsnitlige lønstigning hos hver arbejdsgivers gruppe afbelønnede lærere skal være på mellem 2.500 og 3.500 kroner ommåneden. Lærerne skal opfylde en række statsligt fastsattekriterier, og derudover kan arbejdsgiverne lægge lokale kriteriertil.

De statligt fastsatte kriterier er:

Du skal være ansat i førskole, grundskole, specialskole ellergymansieskole, have en godkendt læreruddannelse, arbejde medundervisning eller lignende og være særligt kvalificeret tildet.

Derudover skal du have vist interesse for og evne til at udvikleundervisningen på egen hånd og sammen med kolleger og derigennemhave forbedret eleverns resultater eller opfyldelse af mål iskolen. Det kan ske på fire måder:

1) Man har taget særligt ansvar for at udvikle undervisningengennem kollegial læring baseret på videnskabelige resultater ellererfaringer.

2) Med støtte fra formel uddannelse på avanceret niveau har manforbedret undervisningens indhold, metoder og arbejdsmåde.

3) Man har taget særligt ansvar for at støtte lærer- ellerførskolestuderende og kolleger, som er nye i faget eller tagetsærligt ansvar for at udvikle fag eller tværfaglige områder.

4) Man har taget særligt ansvar for specielt kompliceredeundervisningssituationer.

Kilde: Skolverket

Læs mere om kriterierne her

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den svenske regering har afsat tre milliarder kroner om året til at hæve lærernes løn for at gøre faget mere attraktivt - det såkaldte lærerlønløft. Dermed skal 60.000 lærere have højere løn ud fra forskellige kriterier. Men de fleste lærere opfylder kriterierne, og det er uigennemskueligt, hvorfor nogle får og andre ikke får.

Højere løn på vej til svenske lærere

Lärarnas Tidning har talt med 15 afdelinger af de svenske lærerforbund og fortæller, at der er store frustrationer på landet skoler. Lærerne er vrede, kede af det, undrende og skuffede.

"Vi får opkald fra medlemmer, som har det meget dårligt. De siger, at lærerlønløftet sår splid på arbejdspladsen, at de har tænkt sig at blive sygemeldt og sige op", fortæller hovedombudsmand Lova Kempe Hansen fra forbundets afdeling i Stockholm til bladet.

En tombola havde været bedre

Lærerne får ikke nogen klare begrundelser for, hvem der får, og hvem der ikke får.

"Det havde været bedre at stille en tombola ud på gaden og trække lod. Så havde processen i det mindste været offentlig, og ingen havde behøvet at føle sig som en dårligere lærer", siger afdelingsformand i Luleå Bo Ericsson til Lärarnas Tidning.

Også lærere, som har fået højere løn, har det skidt. Nogle tør ikke fortælle det til kollegere, fordi de skammer sig, og andre har fortalt det og får så efterfølgende bemærkninger som "Nu når du har fået så mange penge, så kan du gøre alt arbejdet".

Lærernes arbejdsgivere i Sveriges kommuner er også bekymrede over konsekvenserne, og fortæller at de oplever et nyt fænomen, nemlig at lærerne siger op midt i skoleåret for at søge over til andre arbejdsgivere.