Debat
1   9

Har jeg svigtet dig?

Jeg er lærer. Ikke psykolog, terapeut eller adfærdsekspert.

Har jeg svigtet dig? Det synes dine forældre. De forventede at jeg havde stoppet situationen før vi kom så langt ud som vi er. De forventede mere.

Som din lærer har jeg et tæt samarbejde med dine forældre. Vi skriver beskeder om din trivsel, og hvis jeg oplever noget der giver grund til bekymring, ringer jeg til dem. Da jeg ringede i sidste uge, kunne jeg for første gang fornemme en snert i din fars stemme. En snert af, at nu må det da snart stoppe, en snert af, at nu må hende læreren da snart holde op med at ringe, en snert af, at nu må læreren da fixe det. Nu.

Artiklen fortsætter under banneret

Du er en sød pige, sjov og nem at holde af. Men igen i denne uge slog du og kastede med en stol. Du råbte grimme grimme ord. Du blev ved indtil du i afmagt flygtede væk fra det du havde gjort. Du græd. Var ulykkelig. Skolen er forfærdelig, det ville være bedre ikke at leve end gå i skole. Det er de ord du bruger, når du er allermest ked af det. Det gør ondt på mig at høre. Det er hjerteskærende for dine forældre at høre.

Men har jeg svigtet dig som dine forældre synes? Vi taler sammen næsten hver dag du og jeg, vi evaluerer dagene sammen, vi har det sjovt sammen og har også en fortrolighed mellem os. Jeg informerer jævnligt skolens trivselsmedarbejdere, skolens ledelse og dine forældre om, hvordan jeg oplever du har det.

Vi lægger planer og bruger de redskaber vi har til at forsøge at give dig en bedre skolehverdag. Men det har ikke været nok. Eller godt nok. Eller måske er det ikke en opgave, vi som skole skal have et redskab til at løse? Måske er der andre end skolen der bærer noget af ansvaret? For jeg har ikke svigtet. Jeg har gjort mit arbejde. Jeg er hverken psykolog, terapeut eller adfærdsekspert. Jeg er lærer.

Men disse job-titler kan nemt forveksles af frustrerede forældre. Dine forældre er bekymrede. De er bange. De har ondt i hjertet. De ved ikke hvad de skal gøre. Vi må mødes og SAMMEN må vi finde en vej, mudderkastning og fornærmede-miner kommer vi ingen vegne med. For i denne her situation er du den vigtigste – ikke os.

--------------------------------

Det er ikke første gang forældre har forventet af mig at jeg kan "trylle". At jeg er en kompetent psykolog for både deres børn og dem. Det er nok heller ikke sidste gang jeg møder disse forventninger. Jeg hjælper gerne i den udstrækning jeg kan, men det er ikke min spidskompetence. For jeg er lærer. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ