Ustyrlig debat om læringsmålstyring

Stemningen var høj, men resultatet lidt uklart, da professionshøjskolerne havde inviteret til debat om sammenhængen mellem dannelse og læringsmål på folkemødet 2016.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alexander von Oettingen, UC Syd, Tove Hvid, UCC, Stefan Hermann, Metropol og lærer og tidligere LL-formand, Bob Bolbro sad i panelet sammen med Eva Agnete Selsing, debattør og filosof.

På tværs af alle uenigheder er de enige om, at det er helt nødvendigt med mål for undervisningen. Læringsmålskritikeren Bob Bolbro fortalte endda om sin egen undervisning, hvor han både skriver mål op i starten af forløbet og evaluerer dem bagefter.

Med forskellige begrundelser var der faktisk heller ingen af debattørerne, som ville stå på mål for læringsmålstyret undervisning, selv om det efterhånden som debatten skred frem ikke var helt klart, hvad de hver især forstår ved læringsmålsstyret undervisning - eller dannelse.

Historisk stor katastrofe

Bob Bolbro erklærede, at læringsmålstyret undervisning historisk set er den største katastrofe, som er overgået folkeskolen. Det skyldes især, at læringsmål reducerer, hvad eleverne skal lære og at de lægger op til at klassefællesskabet bliver opløst, mener han.

Eva Selsing går heller ikke ind for læringsmål. Det bliver for instrumentelt, forklarede hun. Der er behov for at hæve bundniveauet i skolen, og her mener hun ikke at læringsmål hjælper. Lærerens autoritet og et vist mål af terperi er derimod nødvendigt.

Stefan Hermann er heller ikke tilhænger af læringsmålstyring:

"Man skal i hvert fald ikke indrette skolen efter det. Og hvem har egentlig bestemt, hvad det er? Er der i virkeligheden ikke bare tale om noget newspeak i forhold til tidligere mål for undervisningen", sagde han.

Tove Hvid mener, at Bob Bolbro prøver at løbe en åben dør ind:

"Læreren skal gå på to ben. Det ene skal arbejde efter faglige mål - men på den anden side man skal altså huske fagenes formål og elevernes alsidige udvikling på tværs af fagene. Man skal ikke gøre målene mere bindende end de er. Det er dig selv som lærer, Bob, der skal sørge for, at de kommer til at give god mening i undervisningen", svarede hun på Bobs kritik.

Alexander von Ottingen forklarede, at det ikke burde hedde læringsmålstyring, men derimod målorienteret undervisning. Og at det er vigtigt, at der er plads til de ting, som lærerne ikke kan sætte mål for, det musiske og det praktiske.  Skolen skal ikke være en læringsapp, mener han.

Lærerne skal have et professionelt sprog

Stefan Hermann gjorde opmærksom på, at ministeriet har trukket sine første håndfaste vejledninger og udmeldinger tilbage:

"I gør jer selv mere ufrie i denne debat, end I reelt er, Bob," sagde han.

Han undrede sig over hele skoledebatten. Politikerne diskuterer pædagogik og skolens indhold, mens lærerne og lederne i skolen kun diskuterer styring. Han efterlyste en pædagogisk debat i skolen.

Tove Hvid gav ham ret i, at lærerne og skolelederne skal mere på banen selv:

"Politikerne er styret af præstationsledelse og vil gerne fokusere på, hvad der kommer ud af skolen. Det er fint nok, men det er vigtigt, at skolen og lærerne gør op, hvad de vil stille op i undervisningen. Lad politikerne lege med det - og så må lærerne og skolen sætte en anden dagsorden i offentligheden. Det handler meget om at få god ledelse og lærernes gode pædagogiske dømmekraft frem på banen", sagde Tove Hvid.

Fra det propfyldte telt kom mange spørgsmål og kommentarer - og til sidst spurgte en medarbejder fra Undervisningsministeriet panelet, om man ikke kunne kalde det læringsmåls-"orienteret" undervisning og om læringsmålene ikke kunne være et fælles professionelt sprog for lærerne.

Både Alexander von Ottingen og Stefan Hermann gav hende ret i, at lærerne har hårdt brug for et fælles didaktisk professionelt sprog. Men ingen af dem mener, at sproget kan være læringsmålene.

Eftermiddagens største bifald fik Bob Bolbro, da han efter en kritik fra Eva Agnete Selsing af, at læreren ikke tør være en autoritet, vendte pilen mod forældrene:

"Den største hindring for, at jeg kan være en autoritet er faktisk jer, som undergraver mig ved ikke at sørge for, at jeres børn møder udhvilede op i skolen efter at have spist morgenmad og som hele tiden fortæller børnene, at I bedst ved, hvordan man skal undervise. Så hvis I vil have mig til at være en autoritet, skal I lukke i!", sagde han, mens alle lærer-tilskuerne klappede begejstret.