Niveaudeling
0   241

Elever bliver delt efter motivation

Klasselærer Søren Busch overtog to 7.-klasser. De var ikke til at undervise. Noget måtte gøres

Pludselig var den der - ideen, der fik det hele til at falde i hak. Hvor den kom fra, ved klasselærer Søren Busch ikke, ud over at »nød lærer nøgen kvinde at spinde«.

For små tre år siden - august 2006 - overtog han to 7.-klasser, hvor der var så meget larm og ballade, at det næsten ikke kunne lade sig gøre at undervise. Mange af eleverne læste ikke lektier, mange kom for sent til timerne, og nogle kom slet ikke i skole.

Artiklen fortsætter under banneret

Søren Busch skældte ud og brugte disciplinære tiltag som at skrive og ringe til forældre, sende elever uden for døren og op til inspektøren. Sammen med sit team prøvede han også at dele eleverne i hold efter fagligt niveau, og han gennemførte andre småforsøg. Intet hjalp.

Så kom ideen. Efter sommerferien i 8. klasse. Hvorfor ikke dele eleverne efter, hvem der kan sidde stille, og hvem der ikke kan, tænkte Søren Busch.

»De traditionelle metoder var virkningsløse. For eksempel viste vores forsøg med at opdele dem efter fagligt niveau, at det faktisk ikke var det faglige, der var kernen i problemstillingen, det var motivationen og engagementet«, siger Søren Busch.

Han udviklede ideen sammen med sin skoleleder og sit team, og det endte med, at de satte et forsøg i gang efter efterårsferien. Eleverne skulle selv vælge, om de ville gå på et hold, hvor de skulle læse lektier hjemme, kaldet hold 1, eller om de ville gå på hold 2, hvor alt skolearbejde foregik i skoletiden.

Det viste sig, at eleverne fordelte sig stort set, som lærerne havde forventet. Hold 1 kom til at bestå af 22 motiverede elever, og hold 2 blev på syv elever, der ikke var så motiverede elever.

Forsøget var en succes, viste også evalueringen. Elever og forældre krævede nærmest, at holddelingen blev gjort permanent. Skolen fastholdt derfor de to hold, der af juridiske grunde blev omdømt til klasser.

Men åbne klasser, i den forstand at elever, der følte sig motiverede til at flytte fra den lektieløse klasse til lektieklassen, kunne gøre det. Og elever, der ikke orkede at gå i lektieklassen længere, kunne skifte over til den lektieløse klasse. Nogle få elever har benyttet sig af dette tilbud.

Nu er eleverne ved at afslutte 9. klasse. At delingen har været en succes, kan man alene se af, at 16 af eleverne skal videre på gymnasiale uddannelser. Det er dobbelt så mange som normalt på Lykkebo Skole.

»Men jeg er faktisk mere imponeret over nogle af dem, der skal på teknisk skole. De er blevet glade for at gå i skole. Det er vi ikke vant til her - det er et barskt nabolag«, siger Søren Busch.

»Når jeg ringer til forældre, har jeg været udsat for, at de siger: Vi gider sgu ikke stå op så tidligt, bare fordi han skal i skole, han må være stor nok til selv at klare det«.

Det er vigtigt for Søren Busch og hans skoleleder, Martin Puggaard, at slå fast, at der ikke er tale om en tilbagevenden til sorteringsskolen, som de begge er modstandere af.

»Sorteringsskolen bygger på et bestemt menneskesyn, som vi ikke deler. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elev. Der er for eksempel fagligt meget svage elever i den motiverede klasse, som aldrig kommer videre i et bogligt system, men som meget gerne vil, og som prøver at hægte sig på. De er netop engagerede og skal selvfølgelig være i klassen med motiverede elever«, siger Martin Puggaard.

De to nuværende 7.-klasser er også blevet delt i en klasse med små 20 motiverede elever og en klasse med knap ti elever, der ikke er så motiverede. |


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.279 andre er allerede tilmeldt