Debat

Hvad nu hvis farveblyanter...

....snart skal betragtes som våben? En MFer havde tilsyneladende (jf den artikel, der henvises til herunder) intentioner om måske at bruge sådan en som et våben for nyligt! Skal vi måske i det nye år til at forbyde eleverne, at have (farve-) blyanter med? Så får vi da for alvor gang i den elektroniske tidsalder i Folkeskolen, hvis blyanterne bliver så forbudte, at eleverne kun kan skrive elektronisk! Eller også må vi tilbage til rødderne og bruge kridt og små kridttavler igen!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jf. linket herunder, løb MFeren Rohde efter og overmandede en tyv. Rohde tog nogle ganske bestemte effekter med sig på turen efter tyven. Valget af effekter kan skabe stof til eftertanke for både andre lovgivere (MFere med mere end underbukser på) og folkeskoler m.fl.

Link til artikel: 

http://viborg-folkeblad.dk/viborg/rasende-rohde-overmandede-tyv

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Rohde tog altså en farveblyant og en fjernbetjening med ud på jagt efter tyven!

Men er det nu også et godt signal, at melde farveblyanter ud som et muligt våben, hvad enten det er til (selv-) forsvar i underbukser eller til angreb på en flygtende tyv? Sådanne "våben" er jo særdeles udbredte læringsredskaber i Danmark og bestemt ikke oprindeligt udtænkt som nogen form for våben! Men måske er det blot en af Hr Rohdes politiske afværgemanøvrer at finde på sådanne "våben-" undskyldninger. Dette for at dække over, at han faktisk havde taget effekterne med til helt andre (nedenstående) formål?

Jeg gad nemlig godt vide hvad farveblyantens farve var? Måske én blyant, der pludseligt kan skifte farve ligesom dens ejer! Eller også én, der netop ikke kan! Det sidste så han selv med den i hånden ud på turen bedre kan huske, hvilken (parti-) farve han aktuelt er med på i Folketinget - man ved jo aldrig, hvor man kan havne, hvis man render ud på gaden i underbukser! Så jeg hælder til den forklaring, at han ubevidst tog en helt bestemt farve (-blyant) med sig ud og løbe efter tyven! 

Fjernbetjeningen skulle han sikkert bruge, hvis han endte med at komme meget langt hjemmefra! Med den ville han jo sikkert kunne finde en eller anden tv-forretning, hvor han fx kunne slå over på TV2 news for at se, hvem der på det tidspunkt aktuelt er tilbage i de forskellige folketingsgrupper, dvs. hvem der ikke er enten ekskluderet eller konverteret til et andet parti! Det duer jo ikke, at stå der ude i underbukser og så ringe og bede om hjælp af én, der netop har forladt ens eget parti! Så kan man nemt ende helt hjælpeløs!Det ville jo også være kedeligt og særdeles uheldigt, hvis han fangede tyven, men så senere kom hjem og opdagede, at der i mellemtiden havde været en anden tyv, som så havde tyvstjålet både (parti-) farven og fjernbetjeningen. Så ville det jo pludseligt kunne blive meget svært for Hr. Rohde (-hoved) at finde ud af, hvor han aktuelt hører til - i hvert fald politisk set! Så det sidste peger også i retning af, at det må have været en bestemt farve (-blyant) han tog med!

Men er det nu også et godt signal, at melde farveblyanter ud som et muligt våben, hvad enten det er til (selv-) forsvar i underbukser eller til angreb på en flygtende tyv? Eller er det blot Hr Rohdes undskyldninger for at have taget effekter med til helt andre (ovennævnte) formål?