Dermed skrider fundamentet under den elevudelte skole med de sammenrodede klasser, der netop er blevet holdt i live med påstanden om, at netop ved at tvinge bogligt svage ind i klasser med bogligt dygtige vil selve denne opblanding af elever i sig selv udvirke en styrkelse af de svage elevers indlæring. Egmont Fonden har altså påvist gennem praksis, at en styrkelse af de bogligt svage elever tværtimod sker der, hvor disse elever er bragt sammen med andre elever, der er i samme situation, som de selv er.

Man kan altså opnå en styrkelse af de bogligt svage elevers indlæring, hvis man samler disse elever i klasser for sig selv, hvor de kan blive støttet fagligt. At dette så også er en fordel for de tilbageværende bogligt dygtige elever, der dermed også kommer i sammenhænge, hvor de møder nogen i samme situation som de selv, således at disse elever ikke bliver hæmmet i deres indlæring ved at blive undervist på et niveau, der er tilpasset de svage elever i klassen, er selv følgelig en gevinst, som næsten alle i vort pædagogiske ekspertpanel dygtigt har forstået at se bort fra gennem årene.

Det er svært at se bort fra, at Egmont Fonden med sin undersøgelse ret effektivt har slået benene væk under grundlaget for den elevudelte skole og altså hermed også under reformmakværket. Men det skal selvfølgelig også nok vise sig, at alle ”gode” kræfter enten vil forstå at overhøre nogle for den elevdelte skole så fremmende erfaringer, eller også prøve at imødegå de for den nuværende skolekatastrofe så skadelige erfaringer med en storm af de sædvanlige argumenter, der altid med held kan indledes med ordene: Forskning viser.....