Anmeldelse Inklusion
0   811

God hjælp til udvikling af inkluderende klasseledelse

Bogen er anden udgivelse i serien ”Læringsløft”, med hvilken intentionen er at levere ”forskningsbaseret viden om aktuelle pædagogiske emner til professionelle praktikere i grundskolen”. Resultatet er en læseværdig udgivelse med en fin balance mellem teori og praksis.

Inkluderende klasseledelse

Fakta


Titel
Inkluderende klasseledelse

Forfatter
Mette Molbæk, Susan Tetler

Pris
248,50

Sider
72

Serie
Læringsløft

Forlag
Dafolo


”Inkluderende klasseledelse” henvender sig til lærere og ledere i skolen samt studerende ved lærernes grund- og efter-/videreuddannelse. Efter forord og indledning følger fire kapitler, omfattende litteraturliste og slutteligt materialeforslag. Baggrunden for bogen er erfaringer og viden udviklet gennem et udviklingsprojekt om klasseledelse på tre skoler og den ene forfatters igangværende ph.d.-projekt.

Artiklen fortsætter under banneret

Det første kapitel omhandler tre perspektiver på klasseledelse: Fokus på disciplinering, den gode lærer og den gode undervisning samt inklusion og undervisningsdifferentiering. I andet kapitel stilles der skarpt på arbejdet med inkluderende klasseledelse via fire centrale dimensioner: den rammesættende, den relationelle, den didaktiske og den organisatoriske dimension. Disse er illustreret i en model, der kan anvendes til refleksion og diskussion på lærer-, team- og skoleniveau. Det tredje kapitel giver et indblik i den helt konkrete anvendelse af modellen i analyser af tre skolers udviklingsprojekter med fokus på inklusion og klasseledelse. Læseren præsenteres for de tre projekter med afsæt i succeshistorier og ”Det, der virker”, underbygget med konkrete praksiseksempler og forfatternes bud på videre arbejde med skolernes valgte temaer. I bogens sidste kapitel gives inspiration til det videre arbejde med den præsenterede model og de fire dimensioner i inkluderende klasseledelse samt introduktion til et aktionslæringsforløb med afsæt heri. På bogens hjemmeside gives der blandt andet mulighed for at printe spørgsmål til arbejdet med de fire dimensioner.

”Inkluderende klasseledelse” er velskrevet og interessant læsning på relativt få sider. Ud over at være forskningsbaseret og teoretisk velfunderet er særligt spændende kapitlet om de tre skolers udviklingsprojekter. Det er svært ikke at reflektere over og drage paralleller til egen praksis, og samtidig får man med den konkrete model et redskab til arbejdet med analyse af og videreudvikling af inkluderende klasseledelse på egen skole. Ifølge forfatterne kan arbejdet med dette tydeliggøre, at inklusion ikke er en metode eller kun for ”inklusionsbørnene” eller ”dem med særlige behov”. Inklusion er en grundlæggende tilgang til skolens liv og organisering – ”og derfor en fælles opgave for alle på skolen!”


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.266 andre er allerede tilmeldt