"Sammenlignet med tidligere så ser vi nu en ekstra ambitiøs ungdom. Faktisk en meget lydig ungdom - en studielydig ungdom. Nogle vil kun have de bedste karakterer, de vil være dygtige, smukke, søde, socialt ansvarlige og sexede. Enkelte af dem lukker ned for alt andet end skole - og de risikere at blive syge af det. Især er der en overvægt af piger, der vender presset indad", fortæller Helle Rabøl Hansen.

Hun er skoleforsker, uddannet jurist og adjunkt på Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet. I sin forskning har hun blandt andet fulgt en 9. klasse på Sjælland, og hun har interviewet nogle piger, der er blevet syge af presset. De er nu psykiatriske patienter, får medicin mod angst og er droppet ud af skolen.

"Det er altså ikke værd at få 12 i karakter, hvis man også skærer i sig selv", siger hun og understreger, at der selvfølgelig ikke er noget galt i at få høje karakterer. Men hvis man samtidig har skåret det sociale liv og fritidsinteresser væk og bruger al sin tid på skolen, så bliver det usundt. Og det er det, hun ser som et voksende fænomen i sin forskning.

Stigende antal unge piger trives dårligt

De unge presser hinanden

Udtalelser fra pigerne som: "Et 10-tal fik mig under dynen i flere dage", har Helle Rabøl Hansen blandt andet hørt under sit arbejde blandt andet i et projekt i Gentofte Kommune, hvor hun har arbejdet sammen med to andre forskere - Ditte Winther-Lindqvist og Jens Christian Nielsen. Projektet er led i et kommunalt fremstød for den mentale sundhed og er beskrevet i rapporten "Fortrolige voksne i de unges liv".

"Jeg har interviewet flere piger, der har fået nervemedicin for at klare deres eksamen. En af pigerne fortalte, at hun havde lukket det sociale liv ude - ingen fester, ingen veninder eller kæreste. Hun sagde, at hun følte, at det var spild af tid. Og problemet er, at hvis de så ikke får 12 i et fag, så giver de sig selv skylden. De vender det indad", siger Helle Rabøl Hansen.

De unge piger presser også hinanden indbyrdes.

Hun fortæller om unge piger, der mener, at ingen kan hjælpe dem. De har forældre, der støtter dem, de oplever at være elsket, men mener at det jo er dem, der skal studere og være de dygtige.

"Det er dybt ensomt. Mennesket er et socialt dyr. Jeg kunne ønske for dem, at de kunne øve sig mere i at sige "pyt" en gang imellem".

Helle Rabøl Hansen taler om det som et tidsbillede, hvor de unge nu skal præstere godt på alle parametre. Der er et krav i samfundet om at de skal videre, de skal videreuddanne sig og gå den lige vej i uddannelsessystemet.

"Men det er umuligt at klare sig perfekt på alle niveauer. Problemet er, at man risikerer at opdage disse unge for sent, fordi de er dygtige, artige, stille og arbejdssomme, så man opdager dem først, når de er blevet syge. Og i virkeligheden risikerer de at ende det samme sted, som de unge, der ikke gider skolen, fester hele tiden og ikke har struktur på deres liv".

"Man kan sige, at nogle af de udadreagerende unge, der siger "fuck skolen" faktisk får for lidt skole, mens disse overpræsterende unge får for meget skole", mener Helle Rabøl Hansen.

Kravet om det perfekte liv

Konstitueret viceskoleleder Nina Ramer fra Skovgårdsskolen i Charlottenlund kender bestemt til fænomenet piger i pres.

"Det er en stigende tendens gennem de senere år. Det er kravet om det perfekte liv. De skal være tynde, perfekte, sjove, populære, sunde piger. Det er nærmest som et liv, der kan komme på udstilling. Og så et skolerelateret præstationspres, der kommer hjemmefra - fra forældrene", siger Nina Ramer.

Hun fortæller, at der også er pres på drengene for at præstere godt, men ikke på deres ydre på samme måde som det pres, pigerne oplever. Hun mener, at det i mange år har været mediernes billede af de unge piger, der presser dem til at skulle være perfekte, men at presset også kommer fra forældrene og fra pigerne selv.

"Vi oplever et forældrepres og så et politisk pres - et samfundspres. Man taler negativt om at tage et "fjumreår", og de unge får en bonus, hvis de går direkte videre i uddannelsessystemet fra gymnasiet. Der er et krav om, at du tidligt skal vide, hvad du vil. Børnene tager meget ansvar, og det er fint, de ved, hvad de kan, men det betyder også, at de stiller store krav til sig selv. Det giver status, og de bebrejder ind i mellem sig selv nogle ting, der er urimelige", siger Nina Ramer.

Lærerne bruger tid på at tale med eleverne om trivsel og om ikke at søge at være perfekte i alting, fortæller hun.

"Vi har rigtig mange elever, der får høje karakterer. De præsterer. Men jeg tror, de også er sociale".

Trivslen er vigtig

At være barn og ung i god trivsel er det vigtigste, understreger skoleforsker Helle Rabøl Hansen. Hun så helst, at klassen var en stamme, der gav en tryghed. Ikke en konfliktfri zone, for det kan ikke lade sig gøre, men et sted hvor fællesskabet gav en relationel tryghed for børn og unge.

"Min opfordring til skolerne er, at man skal se på klassedynamikken. Se på eleverne og på, om de måske får for meget skole. Hvis man oplever, at nogle aldrig deltager i festerne på grund af skolearbejdet eller dropper deres fritidsinteresser og venner for at præstere bedre i skolen, så tale med dem om de nu også er glade og husker at nyde livet", siger Helle Rabøl Hansen.

Hun mener, at der ryger noget barndomsuskyld, når teenagere skal reflektere hele tiden over deres præstationer, skal lave en plan for hvad de vil i livet, skal vælge deres vej og hele tiden arbejde målrettet. Så er skolen, de voksne med til at tale piger i pres frem. Derfor skal man huske trivslen. Huske - sat på spidsen - at sige: "godt, du er fagligt dygtig, men har du nu også en legeaftale"?

"Der mangler den kollektive dimension, om hvordan vi får et godt liv. Hvad vil vi sammen? Hvordan udvikler vi skoleglæde? Vi tror, at 12-tals piger har skoleglæden, men det er ikke dem alle, der har det. Nogle af børnene i midtergruppen kan bedre agere og trives både med undervisningen og med legen/det sociale liv. Det er de børn og unge, der navigerer i midterfeltet, som vi kan lære noget af. Der er noget socialt klogt i det, de gør. De har deres interesser og arbejder godt dér, og så sørger de for lige at være ordentligt med på de felter, der interesserer dem mindre".