Det er ikke kun politikere og skolefolk i Esbjerg, der har fået problemer, efter at Tilsynsrådet for Ribe Amt med støtte fra Undervisningsministeriet har grebet ind i sagen om en tosproget elevs badning.

I Århus Kommune har skolevæsenet i flere år skriftligt oplyst indvandrere og flygtninge om, at omklædning og bad er en obligatorisk del af idrætsundervisningen i folkeskolen. Efter at Undervisningsministeriet har slået fast, at der ikke findes regler, der pålægger elever at bade, bliver kommunen måske nødt til at tage sin fremgangsmåde op til revision.

'Jeg er temmelig uforstående over for ministeriets udmelding. Vi bliver nødt til at undersøge, hvad den præcis betyder, og viser det sig, at den er i strid med det, vi fortæller de tosprogede forældre, må vi ændre det', siger skoledirektør Jens Nygaard.

Kravet om, at børn skal bade, står i en pjece, som forældrene får udleveret. Her skriver skolevæsenet, at idrætsundervisningen også omfatter begrebet sundhed, og at omklædning og bad er obligatorisk.

'Vi har ikke skrevet det, fordi sundhedsmyndighederne kræver, at der bades, men fordi man kommer til at svede af at dyrke idræt. Det har kun givet marginale problemer, at vi stiller det krav', siger Jens Nygaard.

Ingen centralisme

Ifølge undervisningsminister Margrethe Vestager er udmeldingen fra ministeriet i Esbjerg-sagen ikke et udtryk for, at der ikke skal bades i forbindelse med idræt og svømning, men spørgsmålet skal afgøres lokalt.

'Det er urimeligt at presse en centralistisk holdning ned over det her. Det er et ydre tegn på, at vi er ret langt tilbage i forhold til at acceptere, at børn er forskellige. I stedet for at forvente at ministeriet går ind og bestemmer, burde man lade sig inspirere af de mange gode eksempler på løsninger, som både skoler og forældre er tilfredse med', siger ministeren.

I Esbjerg påhviler det kommunen og skolen som de stærke parter at være imødekommende, når der skal findes en løsning. Man kan under ingen omstændigheder bortvise børn, fordi de ikke vil bade.

'Om der skal bades eller ej, det måman finde ud af', siger Margrethe Vestager. 'Men det er ret afgørende, at børnene får nogle vilkår, så de kan gøredet uden problemer, og hvis nogle forældre holder fast i, at deres barn ikkeskal bade, er det meget lidt, skolen kan gøre'.

Ministeren kan godt forestille sig, at nogle forældre stiller krav, der ikke kan opfyldes i folkeskolen, men hun kan ikke forestille sig, hvordan man på nogen måde skulle kunne lave en central dirigering af det forhold.

Modsigelseslystne forældre

'Der er besværlige, stædige og modsigelseslystne forældre i alle kulturer', siger hun. 'En række lærere vil kunne give eksempler på fuldstændig genuint danske forældre, som de vil ønske hen, hvor peberet gror. Men hen ad vejen finder man en løsning. Lige så vigtigt det er at se børn som børn, er det at se forældre som forældre og ikke gøre det her til et etnisk spørgsmål'.

'Jeg bliver lidt bekymret over diskussioner om badning, tørklæder og andre ting, hvis de siger noget generelt om den måde, man behandler børn på, der kommer fra en anden kultur. Den optimistiske, men også besværlige konklusion på det forsøgsarbejde, der er lavet i forhold til de skoler, der har mange tosprogede børn, er, at når skolen skifter orientering og begynder at betragte sig som en skole med mange tosprogede børn, så er det ikke længere børnene, der er problemet. Så prøver man at ændre kulturen og ens vaner og måder at gøre tingene på. Det er for mig afgørende', siger Margrethe Vestager.

Jan Kaare er freelancejournalist