Jeg er træt af dårligt journalistisk arbejde. Jeg er træt af, at se journalister skøjte rundt i begreber og en forforståelse bygget op af myter om lærernes arbejdstid. Jeg savner en journalistisk professionel tilgang til både folkeskolereform og arbejdstidslov 409. Ikke for lærernes skyld. Ikke for politikernes skyld. Men for vor børns fremtid.

Det er svært at være lærer i dag. Det er der ingen i tvivl om. Vi er i gang med år 1 af den nye skolereform. Og der er mange forhindringer på den vej, som skal bane vejen for barnets første trin på uddannelsesvejen. 

Ingen skal være i tvivl om, at både skole og samfund vil børnene deres bedste. Alle vil gerne være del af en god reform, som skal være med til at bygge fundamentet for Danmarks fremtid. Råstoffet er børnenes uddannelse.

Vi har dog en problemstilling, som kan gøre det umådeligt svært. Skolereformens fundament hviler på en faglig konflikt, som desværre ikke er overstået endnu. KL ønskede en ny arbejdstidsaftale og lockoutede lærerne. KL fik deres ønske om en arbejdstidsaftale på plads med god hjælp fra regeringen og deres samarbejdspartnere.

Undervejs blev lærerenes autoritet udfordret endnu mere end den var i forvejen. Dels, så havde regeringen fortalt, misvisende og med fuldt overlæg, hvor lidt en lærer arbejder. Dels, så blev regeringen understøttet af en gammel professor i specialpædagogik, Niels Egelund, i alle de gode ting, som ligger i folkeskolereformen. 

Meget kort kan man sige, at der var en vinder og en taber i den faglige kamp. Og lige nu står KL som vinder, mens lærerne har tabt. Længere er den ikke. Men et er en arbejdskamp, noget andet er den folkeskolereform der nu arbejdes med.

Som lærer er der ting i reformen jeg kunne have ønsket mig anderledes. Og jeg håber de bliver ændret med tiden. Personligt er jeg ked af, alle de timer, som eleverne skal være i skole. Vi har elever, som bruger mere end 1 time i transporttid hver dag. Det vil sige, at de bruger minimum 40 timer om ugen på tid, som er relateret til skolen. Dertil har de lektier for ved siden af. En stor mundfuld. 

Rent fagligt ser jeg store udfordringer i USU-tiden. Den understøttende tid er luft i mine øjne. Og så er der lektie- og fordybelsestiden. Lige nu er den frivillig og skal ligge i de sidste timer. Målet er, at alle elever med tiden skal være en del af den. De problemstillinger jeg har skitseret her, er alene omkring folkeskolereformen.

Arbejdsfagligt er der nogle andre problemstillinger. Og det har været svært for den store journaliststand at skelne mellem disse. Jeg bliver indigneret over, hvor dårligt forberedt journalisterne er, når de behandler skoleområdet. 

Skolereform og arbejdstidsaftalen blandes sammen i en pærevælling fra journalisternes side. Niels Egelund indkaldes til interview om arbejdsmarkedsforhold - Noget han ikke har mere forstand på end Jens Hansen fra Sdr. Bjert. Journaliststanden har ikke været kritisk i deres brug af eksperter. Eksemplet med Niels Egelund ville svare til, at DBUs Morten Olsen blev spurgt til sine holdninger omkring Grækenlands mulige exit fra euroen, og samtidig bede om at komme med et bud på, hvad EU skulle gøre som modtræk!?!

Niels Egelunds behandling af politikken omkring lærernes arbejde var: ”Hold kæft med jeres pis - og kom i abejdstøjet!” og ”Lærernes sygdomsfravær er en form for protest!” Det er gode overskrifter! Men journalistisk dårligt arbejde. Sagen belyses ikke. Derimod er der tale om et partsindlæg fra en professor med en politisk dagsorden i stedet for en ekspertbehandling om arbejdsmarkedspolitikken. Hvorfor ikke hente en arbejdsmarkedsforsker ind? Hvorfor ikke spørge til, hvilke problemer det forventes at give, når 2 fronter er trukket så hårdt op i forbindelse med en folkeskolereform? Kan lov 409 understøtte den nye skolereform, når medarbejderne ikke er med?

Indtil videre er det svært at være kritisk i den danske folkeskole som folkeskolelærer. Vi har haft følgende argumenter imod os: Lærerne er forkælet!! De har aldrig været vant til at arbejde før! Og nu kan de lære, hvordan man skal arbejde! Holdninger, som desværre også skinner igennem i pressen.

Hvad nu, hvis vi tog lærernes "forkælethed" ud af ligningen? Hvad nu, hvis vi betragtede folkeskolens problemstillinger i stedet for? Kunne man så forestille sig, at der var nogle problemstillinger, som var interessante for skolereformen? Følgende problemer findes allerede:

• Ca. 10 procent af lærerstanden har sagt op!
• Sygefraværet hos lærerne har været stigende.
• Arbejdspresset opleves som alt for stort hos lærerne
• Kvaliteten af undervisningen er ikke forbedret, måske endda forringet!
• Eleverne søger over i privatskolerne.
• Skolelederne er blevet til mellemledere. Og det er svært at lokke nye til.
• Inklusionsopgaverne er ikke løst.
• Der er ikke midler til, at sende lærerne på kursus. For der er ikke penge til vikaren, som skal dække læreren.
• Reformen mødes med nedskæringer i mange kommuner. Ny skolestruktur eller simpel besparelse til dækning af dårlig kommuneøkonomi.
• Lektietiden er af svingende kvalitet rundt omkring pga. forkert uddannet personale.
• De ”professionelle” oplever, at reformen er bygget op på synsninger i stedet for videnskabelige belæg.

Der er nok at tage fat på. Og der findes andre forskere, som kan komme med andre vinkler end dem, som Niels Egelund kommer med. 

Niels Egelund er ikke ekspert. Han har del i et politisk partsindlæg. Omkring journalisternes arbejde, så savner jeg, at man kan skelne mellem en reform og en arbejdstidsaftale. Jeg ønsker, at man sætter sig så meget ind i stoffet, at man opnår en forståelse for, hvad det er for et arbejde læreren har. Ofte, så begrænser forforståelsen sig til 6 ugers sommerferie og vinterferien samt det, at lærerne går hjem kl. 13.00.Så kære journalister - objektivitet efterlyses. Ikke for lærernes skyld. Ikke for politikernes skyld. Men for børnenes skyld.