John Hattie skriver blandt andet, at skolen kan være et meget ensomt sted at være og fortsætter, at den enkelte elev – uden positive relationer – og en følelse af at høre til kan udvikle disintegration og præstere på et lavere fagligt niveau, hvilket begge åbenlyst er negative konsekvenser for såvel for den pågældende elev, som for selve læringsmiljøet.

I praksis – i folkeskolen - viser dette sig tydeligt. Det bliver stadig vigtigere for eleverne, særligt i den ældste halvdel af skolen, at tilhøre et fællesskab. Dette giver sig udtryk på mange måder. Det kan være sprogbrug, en kultur, hvor man ikke laver lektier, brug af bestemte beklædningsgenstande som kasketter, hættetrøjer m.m., en kultur, hvor man gør meget ud af skolearbejdet, modvilje mod en eller flere lærere og mange andre varianter. Ofte kan der være flere kulturer repræsenteret i samme klasserum.

Fakta var, at der i denne klasse var megen uro, folk der gik ind og ud af klassen, kom som de ville og skabte et læringsmiljø, hvor reel undervisning var meget vanskelig.

I dette grelle eksempel – som er fra virkelighedens verden – og i de mange andre klasser, hvor det ikke står nær så slemt til, og i de mange klasser, der er velfungerende, men hvor man godt vil dyrke god klasseledelse er svaret – også i forlængelse af den evidensbaserede viden enkel – at klasseledelse er en holdsport.

Læs hele artiklen i vedhæftede fil.

Læs på min facebookside: Uddannelse & Pædagogik v/Nils Wedel