Forskning Arbejdstid
5   608

Hjerneforsker: Sådan udnytter du en halv times forberedelsestid

Hver femte lærer har over halvdelen af deres forberedelsestid spredt i mindre blokke af 15-30 minutter. I følge samme nye undersøgelse oplever lærerne generelt, at tiden til forberedelse er meget mindre effektiv i år end sidste år. Hjerneforsker Troels W. Kjær anbefaler lærerne at opstille mål for hvert 20. minut.

64 procent af lærerne vurderer, at deres forberedelsestid dette skoleår er "meget mindre effektiv" end sidste år. I en ny undersøgelse, foretaget af Scharling Research for Folkeskolen svarer blot 4 procent af lærerne, at forberedelsestiden er blevet "mere effektiv" og ingen oplever, at den skulle være blevet "meget mere effektiv".

Artiklen fortsætter under banneret

UNDERSØGELSEN

'Undersøgelse af folkeskolereformens virkninger på lærernes arbejdsliv' er foretaget af Scharling Research for fagbladetFolkeskolen

924 personer er forsøgt kontakten.

503 har svaret.

Svarprocenten = 57,6.

Besvarelserne er afgivet mellem 15. og 24. september

Ifølge undersøgelsen har 73 procent af lærerne som udgangspunkt fuld tilstedeværelse på skole.

Lærerne underviser i gennemsnit 20 klokketimer om ugen.   

For hver femtes vedkommende gælder det, at mere en halvdelen af forberedelsestiden ligger spredt i korte blokke af 15 til 30 minutter, men i sig selv er korte tidsintervaller ikke en hindring for at få hjernen i gang, mener Troels W. Kjær:  

"Lærerne skal øve sig i at sætte mål for, hvad de skal nå på den korte tid. Hvis man har 30 minutter, skal man sige: Jeg sidder med arbejdet i 20 minutter og så får jeg en velfortjent pause. Hjernen arbejder nemlig bedst med en belønning i det nære", siger han.

Mange mennesker vil have det sådan, at når de først er gået i gang, så vil de også være færdige. Men når der ikke er tid til at blive færdig i et hug, så er der brug for det, Troels W. Kjær kalder belønningssystemet. Systemet sætter ind, når du er ved at være færdig og frigiver stoffet dopamin i hjernen, som gør, at du får det godt.   

"Derfor er det vigtigt med belønninger undervejs. Om det er en kop kaffe eller en snak på trappen, det ved jeg ikke. Men et eller andet, der gør det værd at arbejde i den korte periode", argumenterer Troels W. Kjær, der er hjerneforsker og overlæge ved Roskilde Sygehus.  

Visse opgaver vil kræve tid

Hvis en person har et par timer til en opgave, så vil han allerede efter syv minutter begynde at lave overspringshandlinger, fortæller Troels W. Kjær.

"Hvert syvende minut vil man tjekke sin mail, se ud af vinduet eller gå på toilettet, og det kunne så være et argument for, at selv meget korte tidsperioder må være ligeså gode som en lang tidsperiode. Men det er de ikke nødvendigvis".

Det handler nemlig også om at have pointerne i sine tanker.

"Når man har emnet fremme i sin tankerække, så er det langt nemmere at tage næste skridt, end hvis man først har pakket det hele sammen og skal til at finde pointerne frem igen", siger Troels W. Kjær og understreger, at der vil være opgaver, der kræver fordybelse og dermed ikke egner sig til et kvarter eller 30 minutters bidder. Nogle opgaver kræver sammenhængende tid. 

"Omvendt vil der også være ting, hjernen sagtens kan klare på 15 minutter. Jeg er jo ikke lærer, men mon ikke man lige kan nå at rette en 5-7 matematikopgaver på en halv time og så er det egentlig meget rart ikke at skulle sidde med det i for lang tid", spørger Troels W. Kjær.

Den omstillingsparate hjerne

Evnen til at tænke og arbejde kreativt er ifølge Troels W. Kjær ikke afhængig af oseaner af tid.  

"Nej, jeg har ikke set nogen undersøgelser, der viser, at området for abstrakt tænkning, som ligger i pandelappen, skulle virke dårligere, hvis man har under en halv time til at være kreativ", siger han.  

Men hvor omstillingsparat er hjernen: Kan man efter at have været på over for en 8.klasse i 1,5 time, fem minutter senere fordybe sig i stileretning?

"Det er klart, at vi har brug for lige at få rystet tingene af os, men så kan man jo håbe, at klasseværelset ligger i en anden bygning eller at man lige skal have klaret en telefonopringning", svarer Troels W. Kjær.

Men at skulle gå direkte fra et fagligt krævende projekt til et andet, kan godt udmatte hjernen, medgiver han.

Tunge opgaver tidligt

IFolkeskolensundersøgelse svarer 71 procent af lærerne, at de har meget lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdstid i år, da den bestemmes af ledelsen på skolen. Af hensyn til hjernens ydeevne argumenterer Troels W. Kjær generelt for, at man skal forsøge at få klaret den eller de tungeste opgaver først på dagen, når hjernen er mest frisk.

Men når lærerne på mange skoler ikke har mulighed for at lægge opgaverne i en bestemt rækkefølge, mener Troels W. Kjær dog ikke, at det ødelægger deres mulighed for at udnytte hjernens potentiale optimalt:

"Når vi arbejder kreativt, så er der en helt masse nerveceller, der taler sammen og det er bedst, at de gør det, når vores bevidsthedsniveau er højest muligt - altså når vi er mindst muligt trætte. Men der er dale og bakker i løbet af dagen. De fleste er på og klare i hovedet mellem 10 og 12. Efter frokost falder de fleste lidt og kommer så op igen først på eftermiddagen", siger han.  

Men det ville være forkert at antage, at hvis man først har forberedelsestid 15.30, så er det entydigt dårligt. Kan man ikke lægge tunge forberedelsesopgaver mellem 10 og 12, fordi man skal undervise, ja så får eleverne jo bare glæde af tiden, hvor lærerens hjerne er mest vågen, pointerer Troels W. Kjær.

Den populære opdeling af mennesker som A og B-mennesker, anerkender Troels W. Kjær også.

"Det er rigtig nok, at det vil passe nogle mennesker og hjerner bedre at rette stile efter klokken 21, og for dem må det være ekstra frustrerende, at man ikke længere har den fleksibilitet. Det er selvfølgelig problematisk", understreger Troels W. Kjær. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ