Debat
0   580

Den internationale dimension og reformen

Timbuktu Fonden er bekymret over det internationale perspektiv i fremtidens folkeskole. Sammen med forskellige partnere, heriblandt Professionshøjskolen UCC, har Timbuktu Fonden gennem en årrække systematisk undersøgt og på forskellig vis understøttet folkeskolens og læreruddannelsens bestræbelser på at integrere en global og international dimension i undervisningen. Nu har samarbejdet også resulteret i et høringssvar til de nye Fælles Mål.

Vi mener, at den internationale dimension bør indgå i de ny og forenklede fælles mål med samme vægt, som de foreslåede nye tværgående temaer.

Artiklen fortsætter under banneret

Desuden mener vi, at derudover bør der i alle fag indarbejdes kompetence-, videns- og færdighedsmål, som kan give eleverne et international perspektiv på faget og på de emner, der tages op i undervisningen.

Før: en tværgående dimension

I ministeriets indledning til de gældende Fælles Mål for folkeskolen fra 2009 fremstod den internationale dimension som en af fire tværgående dimensioner, som skulle inddrages i undervisningen i alle fag, når det var relevant. I udkastet til ny bekendtgørelse om fælles mål er den internationale dimension sammen med de øvrige tværgående dimensioner helt udeladt.

Timbuktu Fonden finder, at en tidssvarende dansk folkeskole bør påtage sig den centrale opgave, der ligger i at forberede sine elever på at kunne orientere sig i, forstå og handle som individer og som borgere i et Danmark, som år for år påvirkes stadig mere af globaliseringen og den internationale udvikling. Det er i folkeskolen grundlaget for elevernes omverdensforståelse dannes og indfrielsen af regeringens globale strategi skal etableres.

I få mindre fag

Hovedparten af temaer fra den internationale dimension er i udkastet til Fælles Mål blevet henvist til nogle få, mindre fag i folkeskolen. Uden eksistensen af en ”overordnet” international dimension bliver det vanskeligere for lærerne at begrunde arbejdet med udviklingslande, globalisering, internationalt samarbejde og lignende temaer udenfor disse få, mindre fag.

At udvikle en grundlæggende forståelse af globale og internationale forhold hos eleverne kræver, at den internationale dimension inddrages i undervisningen i alle fag, hvor det er relevant og praktisk muligt og så tidligt som muligt i undervisningsforløbet.  Elever har brug for at kunne reflektere over sig selv i relation til en globaliseret verden, og vi mener, at forligskredsen og ministeriet har forskertset en lejlighed til at gøre de ny fælles mål tidssvarende og relevant for den verden, som eleverne skal vokse op i, når de afskaffer den internationale dimension.

Eleverne ved alt for lidt om globale forhold

En ny undersøgelse udarbejdet af Epinion for Timbuktu Fonden dokumenterer, at folkeskolens 9. klasse afgangselever ved alt for lidt om globale forhold (se linket). Samtidig viser en gennemgang af udkast til bekendtgørelse og læseplaner at en række begreber, som er centrale for at eleverne kan erhverve en tidssvarende forståelse af deres omverden, ikke er medtaget. Det drejer sig om begreber som verdenssamfund, udviklingsland, fattige lande, internationalt samarbejde, global ulighed og globalt medborgerskab.

Derfor mener fonden:

  • at den internationale dimension bør indgå i de ny og forenklede fælles mål med samme vægt, som de foreslåede nye tværgående temaer.
  • derudover bør der i alle fag indarbejdes kompetence-, videns- og færdighedsmål, som kan give eleverne et international perspektiv på faget og på de emner, der tages op i undervisningen.

Læreruddannelse uden internationalt perspektiv

Læreruddannelsen blev i 2013 reformeret og afventer den endelige udformning af ”kompetenceløft for folkeskolen”, som en rettesnor for læreruddannelsens videre udvikling og indhold i forhold til folkeskolens behov. I læreruddannelsens reform er det internationale perspektiv i uddannelsens indhold og de kompetencer de lærerstuderende skal erhverve gennem uddannelsen endnu ikke skrevet ind, bl.a. med begrundelse i, at fagenes indhold i læreruddannelsen er afhængige af fagenes videns- og færdighedsområder i kompetencemålene i folkeskolens fag.

Timbuktu Fonden anser denne sammenhæng for at være af afgørende betydning for, at vi i fremtiden kan have en tidssvarende folkeskole og skal derfor igen understrege vigtigheden af, at den globale og internationale dimension kommer til at stå centralt i de ny, forenklede fælles mål. En holdning der i øvrigt understøttes af Europarådets Mastricht Global Education Declaration og FNs Global Education First initiativ hvor statsminister Helle Thorning Schmidt er særlig ambassadør og fortaler.

På Timbuktu Fondens vegne

for Thomas Ravn-Pedersen, Formand

Timbuktu Fonden er en selvstændig fond, der har til formål at fremme ulandsoplysning og journalistik i Danmark. Fonden administreres af Folkekirkens Nødhjælp, men ledes af en selvstændig bestyrelse.

Gruppen i Timbuktu Fonden, der arbejder med den internationale og globale dimension i uddannelserne består primært af Henning Kjær, Ellen Farr Global Skole, Lone Kaplan, Helle Gudmandsen IBIS, Heidi Brehm Christensen IBIS, Sonja Salminen O3V/Mundu, Birthe Kjær Peulicke UCC, Solveig Thorborg Salam Film + Dialog, Jakob Skov Oellgaard UNESCO ASP-netværk Ungdomsbyen, Kristine F. Tolborg Globale Skolepartnerskaber.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ