OK15
10   1801

Forslag til ok-krav: Tryghed i ansættelsen

Kommunerne skal ansætte opsagte lærere, hvis der bliver ledige job i opsigelsesperioden. Sådan lyder et af de krav, som DLF’s hovedstyrelse sender til debat blandt medlemmer og kredse. Krav om gode rammer for lærernes arbejdstid er også på listen. Hvad mener du om kravene? Skriv gerne i kommentarfeltet nedenfor.

Normalt summer medlemsdebatten på møder i faglig klub over hele landet, året før en ny overenskomst for lærerne skal forhandles. Men med sidste års lockout og arbejdstidslov er intet som normalt. Derfor forventer lærernes formand, Anders Bondo Christensen, heller ikke, at lærerværelserne koger af meningsudvekslinger om, hvilke krav lærerne skal stille til arbejdsgiverne op til en overenskomstfornyelse i 2015.

Hovedstyrelsens forslag til Krav til OK15 (kommuner og regioner)


Løn
Generelle procentvise lønstigninger
Videreførelse af den nuværende reguleringsordning
Lønforbedringer til LC-gruppen
Grundløn til PB-ere i ernæring og sundhed
Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse

Arbejdstid
Rammer der sikrer lærerne og børnehaveklasselederne mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen samt at løse øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder have et godt samarbejde med forældrene

Tryghed
Pligt til at tilbagekalde opsigelsen, hvis der opstår ledigt job i opsigelsesperioden
Ret til uddannelse i opsigelsesperioden

Øvrige ansættelsesvilkår
Ret til afvikling af 6. ferieuge som på det øvrige kommunale arbejdsmarked.
Initiativer der hjælper nyuddannede i overgangen til arbejde.
Tilpasning af reglerne om vilkår for varetagelsen af praktik på baggrund af den nye læreruddannelse
Ændring af hovedaftalen således, at sparede lønmidler ved konflikt skal indbetales til en uddannelsesfond
Forhøjelse af akut-midlerne
Sikring af TR-repræsentation/kontaktperson på hver matrikel

Overenskomstdækning
Overenskomstdækning af USB/STU
Alle vejledere og konsulenter på UU dækkes af LC-overenskomsten
Ny stillingsbetegnelse i overenskomsten med selvstændig grundløn og lønforløb: Pædagogisk/psykologisk konsulent
Tilpasning af områdebestemmelsen vedr. specialundervisning for voksne

Projekter
Herudover ønsker hovedstyrelsen at stille krav til en række iværksættelse af en række projekter om blandt andet efteruddannelsesplan, sikring af reduktion af arbejdsopgaverne ved efteruddannelse og andre opgaver og forsøgsprojekter om arbejdstilrettelæggelsen.

»Der er meget presserende ting på skolerne lige nu. Både at få planlagt et skoleår og forholde sig til en noget fluffy skolereform, som ingenrigtig kan forklare hvad går ud på. Derfor tror vi ikke, at der bliver en voldsom medlemsdebat. I hovedstyrelsen er vi realistiske omkring, hvad vi kan forvente af medlemmerne. Derfor kalder vi det en kredshøring. Men det er vigtigt at de medlemmer, der gerne vil ytre sig, også får mulighed for det«, siger Anders Bondo Christensen.

Artiklen fortsætter under banneret

Historisk udfordrende forhandlinger
Og det er ikke kun debatten om lærernes krav, der i år bliver anderledes.
Hele baggrunden for forhandlingerne er historisk udfordrende. Foruden
at lærerne skal i gang med at implementere en omfattende ny skolereform, så er rammerne for arbejdstiden pålagt lærerne efter lockouten for et år siden og endnu ikke afprøvet, når de første diskussioner om krav til overenskomsten går i gang. Loven får først virkning efter sommerferien.

Anders Bondo Christensen er heller ikke i tvivl om, hvilket af de 22 krav, som hovedstyrelsen har valgt at sende til debat, der er det vigtigste at få drøftet. På trods af mange uafklarede spørgsmål er kravet om
lærernes arbejdstid højt på dagsordenen.

»For mig er det afgørende, at vi gennem vores krav fastholder at vi vil tage et ansvar for, at lærerne kan lykkes med den vigtige opgave, de har i skolen. Det synes jeg er et vigtigt signal«. Konflikten er også
at spore i kravene, da DLF ønsker, at hovedaftalen ændres, så sparede lønmidler ved en konflikt skal indbetales til en efteruddannelsesfond. Det skal forhindre de offentlige arbejdsgivere i at spekulere i at spare ved en lockout - og dermed stille det private og offentlige arbejdsmarked
mere lige.

Hjælp til fyrede lærere
I en tid, hvor lærere bliver fyret, mener Anders Bondo, at overenskomsten også kan være med til at sikre lærerne større tryghed.
»Det fylder rigtig meget hos medlemmerne, når kommunerne afskediger
folk, og det så viser sig, at der ikke er behov for at afskedige så
mange, som kommunen har gjort. Så er der nogle kommuner, der ikke
trækker afskedigelserne tilbage, men vælger at opslå stillinger. Det er der ingen forståelse for blandt vores medlemmer. Hvis kommunerne  vil signalere respekt for medarbejderne og ordentlig personalepolitik,  må de gøre noget ved det«.

De mange sammenlagte skoler gør, at hovedstyrelsen også stiller krav om, at der er en tillidsmandsrepræsentation eller kontaktperson, som lærerne kan henvende sig til, på hver matrikel.

Efteruddannelse på standby
Ved de seneste overenskomster har lærerne stillet krav om at blive sikret efteruddannelse. Men det krav er ikke på listen i denne omgang. Dog ønsker hovedstyrelsen at iværksætte projekter, der belyser, hvordan tid til efteruddannelse sikres, og hvordan det går med den efteruddanelsesplan, som kom igennem ved overenskomsten i 2011.
»Der lægges kke op til efteruddannelseskrav i det, vi sender ud til medlemsdebat. Men hvis ønsket lyder, er vi klar til at tage det ind igen.
Vi har valgt at tage det ud, fordi rammerne for efteruddannelse lige nu  er så uoverskuelige. Den usikkerhed, som vi alle sammen befinder os i i forhold til lov 409, gør, at vi ikke opfordrer til at stille det direkte som et krav, som vi gjorde sidste gang«.

 

Håber på ekstra kroner

Det øverste krav på listen er, som det plejer at være, generelle procentvise lønstigninger. Lærerformanden vil i forhandlingerne inddrage de 300 millioner, som han mener er taget fra læreren ved regeringsindgrebet. Da regeringen greb ind i lærerkonflikten, blev de vilkår, som lærerne havde betalt for ved tidligerer overenskomster ophævet. Til gengæld fik lærerne lønstigninger for omkring 300 millioner, men ifølge DLF's beregninger burde lærerne været kompenseret for mindst det dobbelte.

»Vi har brugt millioner på eksempelvis at forbedre klasselærerakkorden.Det er konkrete midler, der er blevet brugt i forbindelse med
overenskomstforhandlingerne. De røg ud med lovindgrebet, selv om vi gjorde opmærksom på dem. Det er klart, at vi mener, at de penge er i spil, i forhold til de forhandlinger vi går ind i«.

Hvad mener du om DLF's udkast til krav? Skriv i kommentarfeltet nedenfor:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ