Bachelorprojekt Dansk som andetsprog
0   824

Elever lades i stikken uden dansk som andetsprog

Noget slår fejl et eller andet sted mellem slutmålene for dansk som andetsprog, Fælles Mål og Pisa-resultaterne, skriver Jeanett Petersen i sit bachelorprojekt. Og der er elever, der går en krank skæbne i møde, når man ikke mere kan studere dansk som andetsprog som linjefag på læreruddannelsen, mener hun.

Både første- og andengenerations-indvandrerelever klarer sig markant dårligere i den danske skole end deres jævnaldrende danske skolekammerater. Hvorfor? spørger Jeanett Petersen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Vordingborg ved University College Sjælland.

Ét er sikkert: der er rigtig mange sproglige og kulturelle udfordringer, og undervisning i dansk som andetsprog. Arbejdet vanskeliggøres både af skolernes organisering og samarbejdsformer og af undervisningens indhold. Dansk som andetsprog er et såkaldt timeløst fag, som det er op til den enkelte skole at håndtere.  Samtidig er faget målrettet en bred og broget gruppe elever, både hvad angår deres forskellige modersmål og niveauet for sprogtilegnelse. Deres alder, tidspunktet for og oplevelsen af mødet med den danske skole og deres almene og sproglig stimulering hjemmefra.  Listen er lang og kan uden tvivl blive længere, skriver Jeanett Petersen. Det er denne kompleksitet der gør undervisningen i dansk som andetsprog til en uhåndterbar størrelse for mange lærere og skoleledere. "Også politisk er håndteringen af faget og modersmålsundervisningen et nærmest evigt stridsmål", skriver hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Noget er fejlet

Dertil kommer, at noget vigtigt går tabt under jagten på bedre testresultater og Pisa-undersøgelser, nemlig arbejdet med elevernes identitetsdannelse og sociale kompetencer, som tidligere var en stor del af folkeskolens opgave, mener Jeanett Petersen.

"Jeg hører til de lærere, der ser folkeskolen som en uddannelsesinstitution, hvor den menneskelige udvikling og identitetsdannelse af alle børn, bør stå lige så centralt som den faglige uddannelse, "skriver hun.  Identitetsdannelse og uddannelse to størrelser er to sider af samme sag!  Man kan sige: ingen uddannelse uden identitetsdannelse, og ingen identitetsdannelse uden uddannelse.

Med det in mente må vi konstatere, at noget er fejlet et eller andet sted mellem Fælles Mål, slutmålene for faget dansk som andetsprog og resultaterne i Pisa etnisk, mener Jeanett Petersen.  I det dilemma tager hendes bachelorprojekt sit udspring.

 Sammentænkning af identitetsdannelse og uddannelse

Projektets formål er at diskutere mulighederne for at kvalificere undervisningen i dansk som andetsprog ved at stille uddannelse og identitetsdannelse som ligeværdige elementer i undervisningen. "Jeg vil undersøge de didaktiske muligheder for at tænke disse to elementer sammen i undervisningen og se på hvilke udfordringer vi som lærere i dansk som andetsprog kan støde på. Samtidig håber jeg at kunne belyse væsentlige gevinster for både eleverne og underviseren, fortæller hun. Problemformuleringen lyder: "Hvilke didaktiske muligheder og udfordringer ligger der i at anvende den procesorienterede skrivepædagogik i arbejdet med egen produktion af informerende tekster i modtagerundervisningens udskolingsklasser, hvis målet er, både at udvikle elevernes sproglige bevidsthed og identitetsdannelse?"

Udfordret på menneske- og læringssyn

Det har været svært at få greb om faget dansk som andetsprog, fortæller Jeanett Petersen i sin konklusion. Manglende praksiserfaring spiller uden tvivl en stor rolle, mener hun.  Forventningerne til praksismøde var høje, men også blandede.  Undervisningen skulle foregå i en modtageklasse.

"Jeg havde en fornemmelse af at jeg ville blive udfordret på mit menneske- og læringssyn. Den fornemmelse bygger på en tendens, jeg ser i mit daglige virke som lærer, hvor jeg hovedsageligt møder danske elever, men ofte ser tegn på at den deduktive undervisning er på vej ind i klasselokalerne igen, skriver hun.

Value for money?

I en tid, hvor faglige målsætninger skærpes, hvor test bliver undervisningskvalitetens målebæger og riget fattes penge, øges fokus på undervisningsmetoder, der giver "value for money," mener hun.  Folkeskolen befinder sig i en opbrudstid, hvor politiske kræfter og behov på arbejdsmarkedet trækker mod en "kinafisering." Denne tendens i kombination med den politiske og samfundsmæssige evigt "varme kartoffel," som undervisningen i dansk som andetsprog er, ville blive en udfordring for hendes ageren som lærer i faget, lød Jeanett Petersens forforståelse.

Et afklaret pædagogisk ståsted

Mens hun endnu ikke havde fundet sit ståsted som dansk som andetsprogslærer, var hun til gengæld afklaret om sit pædagogiske ståsted og den måde, hun ønsker at møde en hvilken som helst elev, fortæller hun. I løbet af det procesorienterede skriveforløb blev hun bevidst om, at hendes metodevalg mere afspejler hendes læringssyn og holdning til lærerens ansvar for elevernes identitetsdannelse end ambitioner om at uddanne dygtige skribenter.

Medbestemmelse, motivation og identitet

"At bringe demokrati og medbestemmelse ind i undervisningen faldt mig helt naturligt og var ikke noget jeg overvejede som et ekstra tiltag. Jeg mener: det er vores pligt at lade eleverne have en vis grad af medbestemmelse i undervisningen, ikke alene fordi, det er mere motiverende for eleven at deltage aktivt i undervisningen, men det kan bidrage til en positiv identitetsdannelse, fordi:

1. Jeg bliver anerkendt

2. Jeg bliver hørt

3. Jeg bliver respekteret

4. Jeg deltager i positive intersubjektive forhold

5. Jeg konstruerer fortællinger om mig selv."

 

Begrebet undervisningsdifferentiering får en ekstra dimension, når det tænkes ind i dansk som andetsprog, mener Jeanett Petersen. Her kan der nemlig differentieres i forhold til mange faktorer. "Modersmål og modersmålstilegnelse, andetsprog og andetsprogs tilegnelse, kognition og specialundervisningsbehov er bare nogle af de faktorer, jeg var tvunget til at tage højde for i planlægningen af den procesorienterede skriveundervisning, så den tilgodeså den enkelte elev og dennes faglige niveau og individuelle behov," skriver hun.

I almindelige timer i modtageklassen er der kun én lærer, men i projektperioden var de to. "Jeg må konstatere, at dette undervisningsforløb havde været vanskeligt at gennemføre i en almindelig modtagerklasse, hvor læreren almindeligvis varetager undervisningen alene," konkluderer Jeanett Petersen.

Genrepædagogik på trods!

Og så skete der et skred undervejs i hendes opfattelse af genrepædagogik, fortæller hun.

Det var "en stor øjenåbner og faglig udfordring" for hende, at hun midt i skriveprocessen følte sig nødsaget til at gribe til metoder fra den genrepædagogiske undervisning.  Noget hun ellers havde taget afstand fra.  "Jeg synes, at dele af undervisningen virker statisk, i særdeleshed i arbejdet med "faktafamilie", som den instruerende tekst tilhører," fortæller hun.  Genrepædagogik bidrager i sig selve ikke ligeligt til faglighed og identitetsdannelse, som det langstrakte arbejde med procesorienteret skrivepædagogik i kombination undervisningsforløbets andre aspekter gør, lyder hendes vurdering.

Et middel til at nå målet

Menprocesorienteret skrivepædagogik er heller ikke i sig selv et mål. Den "er nærmere at regne som det middel, der gør det muligt at nå målet: at udvikle elevernes sproglige bevidsthed og positive identitet som ligeværdige komponenter i en helhedstænkende, induktiv undervisning med sprog i centrum, " skriver hun. Hun måtte derfor lægge sit antiparti mod genrepædagogik bag sig og i stedet tænke elementer herfra - ligesom fra andre metoder - ind i en undervisning som kan bidrage til at løfte elevernes sproglige forståelse, faglige niveau og positive identitetsdannelse.

Krænkelser og negativ påvirkning

"Selvom eleverne i modtageklassen kun har et kortvarigt bekendtskab med det danske samfund og skolesystem, har de allerede mødt en del eksempler, på hvad Axel Honnet vil kalde for krænkelser og Erik H. Eriksson vil kalde negativ påvirkning af individets "kærne" -selv. Diskurser i samfundet, der rager helt ind i klasselokalet i form af skolens øvrige personale, elever og endda bemærkninger fra klassens egen lærer har lagret sig i nogle af elevernes identitet. " I evalueringsinterview fortalte eleverne om, hvor vigtigt det er at opleve sig anerkendt og som deltager i skolens sociale liv, refererer hun.

Kritisk fokus på egen praksis

"Som lærere i dansk som andetsprog må vi holde fokus rettet kritisk på egen praksis, tage vores rolle i elevernes skoleliv alvorligt og ikke falde i samfundets "diskurs-huller," som kun vil bidrage til marginalisering af eleverne," understreger Jeanett Petersen.

Som debatten former sig i øjeblikket omkring folkeskolen og dens indhold, er det svært at sige, hvor undervisningen i dansk som andetsprog er på vej hen, mener hun.  Og det, at dansk som andetsprog er nedlagt som linjefag i læreruddannelsen, får hende til at konkludere, at elever, der har brug for undervisning i dansk som andetsprog, går en krank skæbne i møde.

Disse elevers faglige udvikling kræver meget af læreren., og " som lærer i dansk som andetsprog er det min vurdering, at man i højere grad skal være sin rolle bevidst. De to ben, som undervisningen skal gå på, hvis den både skal højne elevernes sproglige udvikling og positive identitetsdannelse, må læreren løbende arbejde med at udvikle og vurdere kritisk, med det for øje, at hver elev er et selvstændigt individ med individuelle vilkår, evner, udfordringer og behov for at udvikle et velfungerende dansk som andetsprog. "

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Dansk som andetsprog - undervisning i krydsfelt mellem faglighed og identitetsdannelse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
1.802 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
16.486 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!