Folkeskolereform
7   657

Tysk- og fransklærere protesterer over skolereform

Det, der på overfladen lyder som en styrkelse af 2. fremmedsprog, risikerer at blive fatalt, skriver tysk og fransklærerne i et brev til børne- og undervisningsudvalget. Udvalget har bedt undervisningsministeren om at svare på henvendelsen.

Eleverne skal tidligere i gang med det 2. fremmedssprog. Allerede i 5. klasse står den på tysk eller fransk, når folkeskolereformen fra august 2014 bliver virkelighed. Men det bliver på bekostning af udskolingen, hvor der bliver færre undervisningstimer, og det har fået Sproglærerforeningens tysk- og fransk-fagudvalg samt  Fransklærerforeningens Folkeskolefraktion og Tysklærerforeningen for Grundskolen til at rette henvendelse til børne- og undervisningsudvalget.

"Det lyder flot, at der "afsættes" tre ugentlige lektioner. Men når vi nærlæser forslaget og går ned i den vedføjede "Tabel over forslag til revideret skoleuge", så opdager vi, at det, der beskrives som en styrkelse af tysk/franskmed tre ugentlige lektioner, bliver til en regulær svækkelse af 2. fremmedsprog i udskolingen, idet der skæres i alt to lektioner i 8. og 9. klasse. Det er intet mindre end fatalt! Det er i udskolingen, at eleverne skal forberede sig til afgangsprøverne, både mundtligt og skriftligt", skriver sproglærerne, der fortsætter:

Artiklen fortsætter under banneret

"Det kræver tid, hvis eleverne i udskolingen skal leve op til Fælles Mål til prøverne. I øjeblikket klarer eleverne sig dårligere i tysk og fransk end i engelsk til folkeskolens afgangsprøver. Tysk har her et særligt problem, da de gennemsnitlige tyskkarakterer "skraber bunden" (modsat engelsk, hvor karaktererne ligger helt i top)."

Herefter gør de klart, at netop et godt sprog i udskolingen skal stimulere elevernes lyst til at vælge flere fremmedsprog, når de vælger en ungdomsuddannelse.

"For at sige det helt klart: Vi er endog MEGET tilfredse med, at 2. fremmedsprog nu skal påbegyndes i 5. klasse og gøres obligatorisk. På det område er reformen helt rigtig - og den var mere end tilrængt. Det er dog frygtelig ærgerligt, at forslaget samtidig svækker 2. fremmedsprog i udskolingen. Helt galt er det, at der kun skal være tre lektioner i 9. klasse. Fordelene ved den tidlige sprogstart risikerer at forsvinde med beskæringen i timetallet i udskolingen", skriver de, før de opfordrer forligsparterne til at revidere aftalen inden den bliver til virkelighed.

Udvalget har i et skriftlig spørgsmål bedt undervisningsminister Christine Antorini er om at forholde sig til henvendelsen.

Opdateret den 26. august kloken 12.36:

Brevets afsenderkreds er blevet udvidet, så det fremgår i artiklen, at afsenderne er:
- Sproglærerforeningens tysk- og fransk fagudvalg.

- Fransklærerforeningens Folkeskolefraktion.

- Tysklærerforeningen for Grundskole.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.670 andre er allerede tilmeldt