Debat
0   468

Hvem er elevplanerne til?

En lærer må gøre sig sin modtager bevidst, når der skrives. Men hvem er elevplanerne til og hvem er det, der skal evalueres? Skader vi ikke folkeskolen og lærernes ry, når disse spørgsmål ikke er afklaret?

Hvad er hensigten med elevplaner i folkeskolen og hvordan skal de udformes? Det kunne lyde som et simpelt spørgsmål, der må være nemt at svare på. Men for en skolelærer som mig kan det i praksis være svært at forstå den dybere mening bag.

”Hvor svært kan det være? Det må da være muligt at lærerne kan evaluere eleverne ud fra de faglige mål, som de skal undervise efter? Er det ikke bare et typisk eksempel på, at lærerne ikke vil have indblanding i deres arbejde og i øvrigt bare ønsker at lave så lidt som muligt?”. Fordommene kan hurtigt komme på banen, når man ser tingene fra f.eks. finansdrengene i ministeriernes side. Men det er ikke så ligetil. For i praksis må vi lærere gøre os en hel del overvejelser, inden vi går i gang med elevplanerne.

Artiklen fortsætter under banneret

For det første må vi som professionelle lærere lære at kommunikere præcist. Vi må altså stille os spørgsmålet: Hvem er modtageren af det vi skriver? Og her er der tre forskellige bud: Enten den pågældende elev, som vi skriver om, eller elevens forældre eller politikerne. Umiddelbart tre målgrupper, som man skriver meget forskelligt til!

De elektroniske elevplaner er ofte lavet med udgangspunkt i de skriftlige formuleringer, som en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet har lavet med det formål at vise lærerne, hvad de skal nå i løbet af året i de pågældende fag. De kaldes ”Fælles Mål” i f.eks. dansk, matematik osv. Disse formuleringer er selvfølgelig formuleret i generelle, overordnede vendinger.

Der er ingen tvivl om, at hvis lærernes arbejde i løbet af året skal evalueres, ville det set ud fra en embedsmands side være oplagt at evaluere ud fra Fælles Mål. Men så er det en evaluering af læreren  - ikke eleven!

 Hvis forældrene skal vide, om deres barn er blevet undervist i alle mål for det pågældende år, ville det også umiddelbart være smart at kigge på de mål, som lærerne planlægger undervisningen efter, altså Fælles Mål. Men så er det smartere at sammenligne lærernes Årsplaner for den enkelte klasse i det enkelte fag med disse Fælles Mål. Årsplanerne er jo netop skrevet til forældrene for at forklare hvad hensigten og målet med undervisningen er i løbet af året og udleveres til forældrene elektronisk som oftest inden efterårsferien. Nogle meget ressourcestærke forældre vil måske kigge på årsplanerne med disse briller. Men da Fælles Mål er formuleret i meget gernerelle og embedsmandsagtige mål (fordi det er vejledninger til lærerne), kan det være meget svært for den enkelte forældre at overskrue, om disse mål så er nået.

Endnu værre bliver det for den stakkels elev. De generelle målformuleringer i Fælles Mål kan vel egentlig kun skabe angst og frygt over for de krav, som eleven må opfatte at ”det skal de åbenbart nu have lært!”. For at eleven kan forstå, hvad de skal have lært, må formuleringerne være meget mere konkrete, så de kan overskue i hvilken sammenhæng, som de skulle have lært de pågældende kompetencer. Elevplaner til ære for eleven skal altså omformuleres i forhold til den konkrete undervisning, så de har en chance for at overskue hvad de skulle have lært og i hvilken sammenhæng de lærte det. Visse elevplansskabeloner (og der er mange udformninger af disse og mange såkaldte ”testskoler” herfor) har derfor mulighed for at læreren kan tilføje ”egne formuleringer”, som de skal evaluere eleven efter. Jeg håber, at disse skabelon-muligheder er lavet for, at vi som professionelle lærere kan strikke sætninger sammen, som giver mening for eleverne. Hvis det altså er dem, der bliver evalueret?

Men hvorfor overhoved evaluere eleven med disse elevplaner? Findes der ikke evalueringsværktøjer, der mere præcist kan vise eleven, hvad formålet med den konkrete undervisning har været? Jo da! Vi har portfolio-mapper og evalueringsskemaer, som er langt bedre til dette formål og som vil give eleven en langt større forståelse af undervisningsforløbet. Og så er der elevsamtaler, som er lærerens individuelle samtale med den enkelte elev om hvordan det går i skolen fagligt og socialt. Disse er officielt planlagt et par gange om året op til skole-hjemsamtalerne mellem lærerene, eleven og forældrene. Elevsamtalen mellem læreren og eleven skal kortlægge hvordan eleven selv opfatter hvordan det går fagligt (og socialt) og give indblik i, hvor lærerene kan hjælpe eleven fremover. Læreren kan også her kortlægge, om eleven har realistiske forestillinger, om hvordan det går. I det hele taget er elevsamtalen et godt redskab, fordi kommunikationen bliver konkret og forståelig for begge parter. Og det er et glimrende redskab til at fastlægge fokuspunkter i en dagsorden for det efterfølgende møde kaldet skole-hjemsamtaler.

 Hvordan skal man som lærer så gå til disse elevplaner? Hvordan skal man skabe mening med dem og hvordan skal vi hjælpe eleven og forældrene til at fortolke dem?

Som lærer i ”udskolingen” (dvs. lærer i 7. til 9. klasse) evaluerer jeg i forvejen eleverne via karakterer 3 gange om året (november, februar og årskaraktererne i juni). Her må jeg så overveje: Skal elevplanerne sammenholdes med karaktererne? Hvordan skal eleven og dens forældre tolke på elevplanerne? Og kan de forstå, om det er den enkelte elev eller læreren, der evalueres?

Skal læreren evaluere eleven uden samtale med eleven herom først? Eller skal eleven være med i processen, når det nu er eleven, som bliver evalueret? Er der tid til samtale med eleven? De elektroniske elevplaner er som oftest forsynet med en skydeskive med enten 3 eller 5 mulige placeringer af eleven. I de tidlige udgaver af elevplaner var der 2 skydeskiver: en, hvor eleven selv-evaluerede, og en, hvor læreren satte sine evalueringer. Skole-hjemsamtalen kunne herefter tage udgangspunkt i de steder, hvor der f.eks. var stor forskel mellem elevens og lærerens bedømmelse. I denne model var der en mulighed for eleven til at komme med indsigelser om den vurdering, som de som individer fik.

Hvad er det for et elevsyn, man lægger over eleven med disse elevplaner? Er det et dynamisk elevsyn, dvs. tænkes der ind, at eleven er i en læringsproces? Psykolog Jens Andersen refererer til en professor ved navn M. Jennes, der siger:

 

Det du tror om mig,

sådan er du mod mig,

hvordan du ser på mig,

hvad du gør ved mig,

sådan bliver jeg

 

Set i lyset af dette citat synes jeg, at man skal være meget forsigtig med at evaluere eleverne uden dialog med eleverne selv. Jeg kan derfor kun opfordre til, at der selvfølgelig gives tid til, at læreren og eleven kan samtale om elevmålene i elevplanerne.

Hvor meget tid skal der bruges på elevplanarbejdet? I lyset af overenskomstforhandlinger og den fastlåste lockout, synes jeg, at det ville være rart, om forældre og beslutningstagere havde lavet et regnestykke for, hvor lang tid samtaler og elevplansudformninger tager. Men – så vidt jeg er orienteret – så er der ikke givet tid til elevplaner i nogle forhandlinger!

Hvordan løser man så elevplanarbejdet på en hurtig måde som lærer? Skal man plotte ind efter at have delt eleverne ind i grupper efter faglig vurdering – f.eks. en gruppe, der er god, en gruppe, der er mellem og en svag gruppe, og herefter lave hurtige skydeskive-vurderinger? Er det rimeligt over for eleven? Eller hvem er det nu, der er målgruppen? Og hvad var nu hensigten?

Jeg synes, at beslutningstagerne skal tage dette redskab op til revision. Det ligner til forveksling en cocktail af gode intensioner om evaluering af lærerens arbejde blandet med en smart teknisk løsning og genbrug af tekst, der er skrevet til et andet formål. Hvis man ikke gør sig ulejlighed med at overveje ovenstående spørgsmål, kan det sætte læreren og elevens anerkendelse af hinanden over styr. Og så får folkeskolen og vi lærere et endnu dårligere ry!

 

Jeanne Naur

Skolelærer


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ