Universe er anerkendt som et videnspædagogisk aktivitetscenter

Universe er nu et videnspædagogisk aktivitetscenter

300.000 kroner og en godkendelse som et videnspædagogisk aktivitetscenter i Danmark har Universe i Sønderborg netop modtaget fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Det betyder, at Universe er anerkendt som et center af international standard.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi er i Universe rigtig stolte over, at ministeriet har anerkendt vores tilgang til læring. Vores aktiviteter overfor skoler fokuserer på, at skabe involverende oplevelser af naturfænomener, teknologiske løsninger, innovation og menneskelig kreativitet. Fundamentet for disse oplevelser er en kombination af parkens evne til at skabe begejstring og glæde kombineret med vores evne til at skabe relevant formidling, nysgerrighed og øget indsigt", fortæller administrerende direktør Pia Bech Mathiesen i en pressemeddelelse. Der er 15 videnspædagogiske aktivitetscentre i landet.  Ud over undervisningsforløb har Universe en lejrskole-facilitet med overnatning for op til 30 personer.