Folkeskolereform
0   472

Gladsaxe Skole har skrottet frikvartererne



Sammenhængende skoledag med kun en planlagt pause, positivt fokus på den enkelte elev og plads til fysisk aktivitet har givet bedre indlæring for eleverne på Gladsaxe Skole.

På Gladsaxe Skole er det indholdet i undervisningen, der styrer skemaet, og ikke omvendt.

Hver uge får eleverne et skema. Årgangslærerteamet tilrettelægger selv skoleåret og udarbejder skemaerne, som ofte skifter uge for uge. Eleverne har en sammenhængende skoledag med kun en planlagt pause.

Artiklen fortsætter under banneret

»Wenche - du tager den - jeg kender ikke prinsesselegen«, lærer Martin Empacher samler hurtigt kopierne om skelettet sammen, som han har brugt i 8.c. Nyligt konstitueret skoleleder Wenche Fogsgaard nikker. Klokken er to fredag eftermiddag, og lige om lidt kommer matematiklæreren. Men inden er der en planlagt pause. Uden larm går eleverne i gang med legen, hvor de sidder i en rundkreds på gangen uden for klasseværelset. De skal kommunikere uden ord og være hurtige til at skifte stole.

»De træner nonverbal kommunikation, samarbejde og bevæger sig«, hvisker læreren, mens han hurtigt går mod parallelklassen, og Wenche Fogsgaard retter opmærksomheden mod en elev, der med bekymret mine hvisker til hende.

Sammenlægning med indhold

For halvandet år siden blev Gladsaxe Skole og Egegård Skole lagt sammen. Ledelsen og lærere satte sig for, at processen skulle give en helt anderledes skole, hvor opdelingen i lektioner skulle afskaffes.

»Vi vil give lærerne frihed til at planlægge den undervisning, der giver mening i forhold til den elevgruppe, de har«, siger Wenche Fogsgaard.

Skolen blev organiseret i årgangsteam. Lærere og pædagoger på hver årgang forbereder sig sammen og fylder selv indholdet i skolen, men der er nogle mindstekrav.

»De skal som minimum overholde minimumstimetallet i de enkelte fag - samlet ligger skolen over det vejledende timetal. Det giver en buffer. De skal ikke diskutere, hvor de lægger timerne. For det er fastlagt. Og eleverne skal i hvert fald have en times motion om dagen, som spredes ud, hvor det giver mening«, forklarer Wenche Fogsgaard, som på ingen måde kontrollerer lærernes planlægning.

Organisering i Gladsaxe

Skoledagen er organiseret uden lektioner. 0.-5. klasse undervises i sammenhæng fra klokken 8-11, har en times pause og undervises igen fra 12-13. 6.-9. klasse undervises fra 9-12, har en pausetime og undervises igen fra 13-15. Gennem dagen er der en times fysisk aktivitet. Der er en legepatrulje i den lange pause, kantinen er åben hele dagen, og de ældste elever kan møde klokken 8, hvis de har behov for hjælp. Desuden er der lektieværksted for indskolingen mellem 13.00-14.00 og for udskolingen mellem 15.00-16.00 fire dage om ugen. DLF har i sit nye udspil »Sammen gør vi en god skole bedre« fremhævet Gladsaxe Skole, fordi skolen er nået et langt stykke med at gøre skoledagen mere sammenhængende.

»Ved gud grød nej. Det håber jeg aldrig, jeg skal gøre. Men som leder skal man være meget tydelig i sin forventning til undervisningen, og til hvordan lærerne forvalter friheden«.

Den sammenhængende skoledag er blevet indført oven på et pilotprojekt, som sidste år kørte i to klasser. Her blev der sat fokus på positiv psykologi med projektet »Motivation og mestring«. Elever og lærere tager udgangspunkt i personlige karakterstyrker, sætter tydelige mål, og skolen giver lærere og elever it-opbakning, så de får de bedste muligheder for at kommunikere digitalt. Eleverne i pilotprojektet blev testet før og efter projektet, og resultaterne viste, at de blev klart bedre til social kontakt, havde større motivation og bedre indlæring. Projektet er nu kombineret med den sammenhængende skoledag, og Wenche Fogsgaard understreger, at skolen er midt i processen.

Lærerne hylder friheden

Charlotte Nygaard Nielsen er lærer i 9. klasses årgangsteam, og hun er rigtig glad for kun at skulle forholde sig til skolens elever på 9. årgang.

»Det er superfedt, at man ikke er bundet af andre team og årgange. Jeg får simpelthen lov til at fordybe mig mere, fordi jeg ikke skal forholde mig til så mange børn«.

Talita Heinel er lærer på 3. årgang.

»Jeg har magten over tiden sammen med børnene. Når jeg kan mærke, at børnene er ved at gå kolde, så har jeg mulighed for at lave just dance eller brain break på You-Tube«, siger Talita Heinel.

Det bedste for hende er, at tifrikvarteret er blevet afskaffet.

»Tidligere brugte jeg så meget tid på at løse konflikter, når de kom ind fra skolegården«. Talita Heinel er især glad for, at ledelsen har lagt stor vægt på, at der er plads til at fejle i den nye struktur.

»Når vi får så meget frihed, får vi lyst til at være kreative. Og så er det så godt, at vi kan mærke, at der er plads til at begå fejl. Der blev lagt op til, at man skulle dumme sig for børnenes skyld. I begyndelsen tænkte jeg, øj, der er mange ting, vi skal, men ledelsen mødte os med, at de godt vidste, at det her var meget - og de giver os en klar fornemmelse af, at de tror på, at vi kan«.

Større deling af opgaverne

Begge lærere er glade for, at de i højere grad nu deler opgaverne med andre. Talita Heinel har eksempelvis meget fokus på det digitale, så mange af de opgaver løfter hun for hele årgangen, mens kollegerne tager sig af andre opgaver.

»Jeg føler, at jeg er meget mere sammen med børnene. De har ikke længere så mange pauser, hvor de løber rundt ude i gården uden deres egen lærer. Pauser er meget mere organiseret nu«, siger Talita Heinel.

Charlotte Nygaard synes, det er lidt svært at få nok fysisk aktivitet ind i undervisningen.

»I 9. klasse er vi ikke helt oppe på en time. Men det skal vi«, siger Charlotte Nygaard. Ingen af lærerne mener, at de arbejder mere, end de gjorde sidste skoleår. De er usikre på, om de bruger mere tid på skolen, men det mener lederen, de gør.

»Vi har aldrig snakket tilstedeværelse - men der er ingen tvivl om, at I er her mere. Sidste år var der helt tomt på skolen fredag eftermiddag klokken 15.00 - det er der ikke mere«, siger Wenche Fogsgaard.

Der har været enkelte lærere, som ikke mente, at den store omvæltning på skolen er den rigtige vej at gå.

»Folk vil gerne samarbejdet og hinanden«, siger Wenche Fogsgaard.

Elever sætter pris på overraskelser

I 8.c er pulsen kommet op på de fleste elever, og tankerne er ved at indstille sig på matematik.

Emil Persson smider sin lange krop ned på stolen og kigger bagud i klassen.

I dag er eftermiddagsmodulet delt mellem to fag - men sådan er det ikke altid på en fredag. Klassen får et ugeskema, så de ved, hvad der sker i næste uge. Den nye skoledag fungerer rigtig godt, mener han og de nærmeste klassekammerater.

»Det er mere smidigt. Det er ikke så ensformigt. Jeg kan godt lide, at man ikke helt ved, hvad der sker. Man kan ikke komme med dårlige forventninger, for der sker hele tiden noget nyt«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ