Inklusion
0   1063

Skoleleder: Aktionslæring og observation hjælper på inklusion

I morgen mødes det panel, der skal rådgive ministeren om inklusion for første gang. Skoleleder Karen Leth er en del af det nye videnspanel. Folkeskolen.dk har spurgt hende, hvilke erfaringer hun tager med til panelet fra sin hverdag som leder på Katrinedals Skole.

Det nye praksis-videnspanel med professor Susan Tetler i spidsen er sammensat af praktikere og teoretikere. De mødes i morgen for første gang fra 10-16 for at starte processen og lægge et arbejdsprogram for 2013. De skal se på, hvilken viden der er behov for og skabe overblik over den eksisterende viden.

Overordnet kommer de til at diskutere inklusion inden for tre områder.
-Den inkluderende pædagogik. Hvad skal der til i og omkring undervisningen for at inklusionen skal lykkes
- Vidensdelingen mellem lærere, ledere, resursepersoner og den kommunale forvaltning
- Hvordan kommer kompetencer og viden fra specialområdet i spil i den almene undervisning.

Artiklen fortsætter under banneret

Implementeringen er vigtig
Karen Leth, som er skoleleder på Katrinedals Skole i Vanløse, ser frem til en synergieffekt mellem praktikere og teoretikere. Hun er sikker på, at det vil skabe et godt indblik i hinandens tankegang.
Selv har hun været meget involveret i arbejdet med Københavns Kommunes inklusionsstrategi, og lige nu er hun i gang med at implementere strategien på Katrinedal Skole.
"Implementeringen er det absolut vigtigste. Der er brug for mange forskellige strategier i forhold til inklusionen - projektmidler, eksperter osv. Men der er ingen lærere, der bliver klogere, hvis man ikke fokuserer på implementeringen", siger hun.

Man kan ikke inkludere med én lærer og 28 børn
Karen Leth mener, at diagnosticeringen er gået alt for vidt. Diagnoserne gør ikke noget godt for skolen, mener hun.
"Forældrene er enten skræmt fra vid og sans ved tanken om en diagnose, eller også magter de det ikke længere, og så vil de gerne have en. Man kan godt rumme de her børn, men ikke med én lærer og 28 børn i klassen. Man skal ind og se på lærernes vilkår".
Hun synes, at en pædagog og en lærer i klassen er en rigtig god ide, men det kommer an på konteksten.
"To lærere er også rigtigt godt, hvis de deler børnene op og underviser dem. Men hvis den ene bare holder de urolige i ro, mens den anden underviser, er der ikke nogen grund til, at det skal være en dyr lærer - det kan enhver husmor gøre".
På Katrinedals Skole arbejder de med tre klasser til fire lærere, så de kan dele børnene op på andre måder, efter deres potentiale eller behov for bevægelse, så undervisningen passer til dem.
"Det kan være superkompetent med to lærere, men pædagogerne kan også noget i forhold til at møde børnene, hvor de er".

Aktionslæring og observation
På Katrinedals Skole har de arbejdet med aktionslæring og observation, og mener Karen Leth er rigtigt gode hjælpemidler i forhold til inklusion.
"Det var da med nogen bæven, at lærerne gik ind til det fra starten, for det er specielt, at der er andre, der skal diskutere ens praksis og

Praksis-videnspanelet

- Andreas Rasch-Christensen, forskningschef i VIA
- Ane Stallknecht, fagcenterchef børn- og familie, Kalundborg Kommune
- Annette Volfing Højager, lærer ved Isefjordsskolen i Holbæk
- Charlotte Højholt, lektor ved institut for psykologi og uddannelsesforskning, RUC
- Christian Quvang, videncenterkonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, UC Syddanmark
- Jan Kirkegaard, chef for PPR i Aarhus Kommune
- Karen Leth, skoleleder på Katrinedals skole, Vanløse
- Lise-Lotte Mathiasen, afdelingsleder for specialskoleafdeling på folkeskolen, Sydbyskolen i Næstved
- Lone Johansen, inklusionsrådgivningen, Ministeriet for Børn og Undervisning.
- Marianne Heilskov Hansen, forældrevalgt skolebestyrelsesmedlem på Vestermarksskolen i Aars
- Marianne Horsdal, professor, dr.phil. i almenpædagogik, Syddansk Universitet
- Niels Egelund, professor i specialpædagogik og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.
- Peter Rodney-Jensen, psykolog og inklusionskonsulent, Institut for Blinde og Svagsynede
- Søren Hybel, lærer på Ørskildskolen i Svendborg
- Thomas D. Nielsen, faglig koordinator for specialpædagogik i Guldborgsund Kommune
 - Tobias Kleis Jensen, sekretariatsfrivillig i Danske Skoleelevers sekretariat
- Vibe Larsen, udviklingskonsulent, professionshøjskolen UCC.

undervisning, men efter det første år kom de og spurgte om vi kunne fortsætte et år mere. Det handler om, at man skal føle at ens praksis og kontekst bliver repsekteret, og så bliver man i stand til at flytte sig".
Hun mener, at det kan være svært for lærere at tale om undervisningen, og der hjælper det meget, at de ser hinandens undervisning. Hun har også arbejdet med lederobservation, hvor hun kommer på besøg og skriver end, hvad der foregår og så taler med lærerne om deres undervisning.
"Det handler ikke om, at man skal gå ud med en tjekliste og se, om det gør det godt nok. Du skal beskrive, hvad du ser og tale om det, så der bliver transparens i dialogen. Det er noget af det, man skal fokusere på, hvis man skal bringe skolen i en mere inkluderende retning".

 


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.421 andre er allerede tilmeldt