Eliteelever føler sig svigtet af folkeskolen

DR1 indleder i aften en dokumentarserie i prime time om livet på Danmarks første elitegymnasium. For mange af de 40 elever er det en befrielse at få mulighed for at bruge deres hjerner. I folkeskolen kedede de sig, fordi de blev understimuleret.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Flere af de unge fortæller, at de bad deres lærer om ekstra udfordringer, men der skete aldrig noget. En af dem beskriver sine matematiktimer som det rene tortur. Det var som at sidde i en fangekælder", fortæller tilrettelægger af serien Hanne Alsbirk.

Serien kører over fem torsdag. I tredje afsnit diskuterer gymnasieeleverne folkeskole med undervisningsminister Bertel Haarder (V).

"De her unge vil frem i verden, så de går til ham og fortæller ham, at han ikke har gjort det ret godt med folkeskolen. Han forklarer dem så, at lærerne også skal tage sig af de svage elever, men jeg har aldrig set ham så presset før", siger Hanne Alsbirk.

På Niels Brocks elitegymnasium i København kan eleverne udnytte deres potentialer. Men ikke alle kan følge med. Dels er det faglige niveau meget højt, dels har de ikke de nødvendige arbejdsrutiner.

"Det har ikke været nødvendigt for eleverne at knokle med tingene i folkeskolen. Mange har lavet lektier i frikvarteret lige op til timen. Nu skal de koncentrere sig i mange timer ad gangen", siger Hanne Alsbirk.

Der er en udvikling i gang

At de intelligente elever har kedet sig, lyder som en falliterklæring for folkeskolen. Det afviser Kirsten Birkving, skoleleder på Egedalsskolen i Kokkedal og medlem af Skolerådets formandskab. For skoler og kommuner har fået øjnene op for, at der findes talenter, som skal plejes.

"Vi kan ikke være bekendt at lade børn i stikken, uanset om de er svage eller stærke elever. Men der er en udvikling i gang omkring særligt kloge børn. Tidligere var holdningen, at de skulle nok klare sig, men i dag ved vi, at vi skal hjælpe dem. Der er sket et holdningsskifte inden for de seneste fem år", siger Kirsten Birkving.

Hver tredje kommune har sat gang i talentinitiativer, og næsten 80 procent mener, at undervisningen i folkeskolen af børn med særlige talenter eller forudsætninger bør prioriteres højere, viste en rundspørge, som Jyllands-Posten offentliggjorde mellem jul og nytår 2007.

Skolerådet anbefalede i sidste måned i sin beretning Bertel Haarder at få undersøgt, hvilke tilbud der findes, så der kan tegnes et præcist billede af udviklingen.

Talentklasser kommer alle til gavn

Kirsten Birkvings egen kommune, Fredensborg, har de seneste fem-seks år haft særlige tilbud i fysisk/kemi, science, engelsk, engelsk/samfundsfag, engelsk/drama og samfundsfag/EU for talenter i 8. og 9. klasse.

Det supplerer Egedalsskolen med tilsvarende tilbud i science og historie for sine egne elever i 3. til 6. klasse. Alle tilbud ligger uden for skoletid.

"Vi har bedt faglærere og klasselærere byde ind med talenter, og vi har ikke problemer med at fylde holdene, så længe vi veksler mellem udbudene. Men det er vigtigt for os, at vi ikke kun samler eleverne i eliteklasser, for de skal også lære at begå sig socialt, og det gør de bedst i en bredt sammensat gruppe", siger Kirsten Birkving.

Tilbudene til talenterne har vist sig også at være til gavn for klassens øvrige elever.

"De er stolte af at gå i klasse med nogle, som er rigtigt dygtige, og talenterne er med til at løfte niveauet i deres grundklasse, fordi de kan lægge andre perspektiver ind i debatterne", siger Kirsten Birkving.

Det første afsnit af 'Her kommer eliten' vises på DR1 klokken 20.30 i aften. Læs mere om udsendelsen via linket til højre.

Læs mere

Læs mere om udsendelsen på DR