Uddannelsesvejledning
0   410

Unge er tættere på 95-procent-målsætningen end nogensinde

Næsten 90 procent af en ungdomsårgang forventes nu tage en uddannelse efter folkeskolen. Det viser netop offentliggjorte tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Landsgennemsnittet er blevet forbedret siden sidste år, og mens de nordsjællandske og midtvestjyske kommuner stadig topper listen, haler kommunerne i bunden langsomt ind på dem.

Selvom ingen kommuner endnu har nået den nationale målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en uddannelse efter folkeskolen, viser de netop offentliggjorte tal for profilmodellen 2010, at målet er tættere på end nogensinde.

På landsplan er andelen af unge, som forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse inden for de næste 25 år, steget fra lidt over 87 procent sidste år til 89,6 procent i de nye resultater.

Den nye profilmodel for 2010  fordelt på kommuner er lavet af Uni-C på vegne af Ministeriet for Børn og Unge.

Profilmodellen 2010

I profilmodellen for 2010 dækker udtrykket 'ungdomsårgang' de elever, som afsluttede 9. klasse i 2010.

Udtrykket 'mindst en ungdomsuddannelse' omfatter unge, som gennemfører gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, men også unge, der fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det kan være uddannelser med optagelsesprøve, som ikke kræver en ungdomsuddannelse. Andre kan optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag eller får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet.

Vestegnen haler ind på whiskybæltet
Det er stadig kommunerne nord for København, der har den højeste andel af unge, som forventes at tage en uddannelse efter folkeskolens afslutning. Lige efter følger en række kommuner fra det nordvestjyske og region Midtjylland.

Artiklen fortsætter under banneret

Kommunerne på den københavnske vestegn ligger stadig i bunden af listen, men der er fremgang at spore flere steder, og i det hele taget er springet fra bund til top på den nationale liste blevet mindre.

Forskellen mellem højest og lavest placerede kommune på listen skrumpede fra 17 procent i profilmodellen for 2008 til 15 procent i profilmodellen for 2009 og i de netop offentliggjorte resultater er den nede på 11 procent.

Desuden nærmer en række vestegnskommuner sig de lokale dukse fra Glostrup, der længe har været nævnt som det gode eksempel på vestegnen. 87 procent af de unge i Glostrup forventes at uddanne sig efter folkeskolen, og det tal er de unge i nabokommunerne nu ved at komme efter.

'Bundproppen' nærmer sig landsgennemsnittet
Ishøj, som i flere år har været bundprop med et stort efterslæb i forhold til sine naboer, kan glæde sig over en markant fremgang. Andelen af unge i kommunen, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse, er steget fra 74,3 procent i 2008 over 78,6 procent i 2009 til 83 procent i den nye profilmodel for 2010.

Kommunen er stadig sidst på den nationale liste, men afstanden til de omkringliggende kommuner er minimeret, ligesom afstanden til listens førsteplads, som indtages af Hørsholm og Allerød, er skrumpet fra 17 til 11 procent siden forrige års profilmodel. Samtidig er Ishøj kommet tættere på landsgennemsnittet.

Allan Jørgensen centerleder på UU Center Syd, der dækker Ishøj, Brøndby, Hvidovre og Vallensbæk, er ikke overrasket over udviklingen.

"Det passer egentlig meget godt med vores forventninger. Vi fik jo de her Ungepakker i 2010-2011, og dem har vi arbejdet meget med. Men allerede inden da havde vi sat gang i nogle af de initiativer, som blev formaliseret i Ungepakken," siger han.

De unge får 'generalprøve' på uddannelse
UU-centeret kører på tredje år et uddannelsesprojekt, som Allan Jørgensen giver en del af æren for den positive udvikling i for eksempel Ishøj.

"Omkring 15. november, laver vi en generalprøve på de unges uddannelsesparathed. Det giver os mulighed for at arbejde intensivt med dem fra november til marts. I perioden får de unge et indblik i livet på både gymnasiale- og erhvervsuddannelser, og de får syn for, om de er fint på vej til det, de gerne vil, eller om de skal til at tage sig sammen for at nå deres mål. Det giver både de unge og forældrene et wake up-call," siger Allan Jørgensen.

Samtidig peger han på styrkede samarbejder mellem uddannelsescentre i de involverede kommuner, samt en intensiv indsats for de unge, der har størst behov.

"De unge, som har en uddannelsesplan, der stemmer overens med deres kvalifikationer, karakterer og anbefalinger, skal selvfølgelig også motiveres og have vejledning. Men vi kan koncentrere hovedindsatsen om de unge, der er i tvivl, eller som hænger lidt, og det er det, der giver det udslag, vi nu ser i profilmodellen," mener han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
299 andre er allerede tilmeldt