Sæt flygtninge på skoleskemaet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kan man godt søge asyl, når man endnu ikke er fyldt 18? Og hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer?

Det er nogle af de spørgsmål, du og dine elever kan få svar på, hvis I inviterer Dansk Flygtningehjælps DFUNK Outreach-gruppe ind i klasselokalet.

En gruppe unge frivillige, der er uddannet til at formidle viden og skabe debat om flygtninge- og integrationspolitiske spørgsmål, besøger for tiden folkeskoler i hele landet for at fortælle om og debattere flygtninges vilkår i Danmark.

En pige i 9. klasse på Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus udtrykte efter besøg fra gruppen stor begejstring:

»Jeg fik meget ud af det, blandt andet ved jeg nu, at det tager meget lang tid, fra man flygter, til man får statsborgerskab i Danmark. Der er mange krav, man skal opfylde, før det kan lade sig gøre«, sagde hun.

Læs mere på www.dfunk.dk under aktiviteter eller send en mail til dfunk@drc.dk