It
0   398

Børnehaveklasseleder til EM i it-didaktik

Nogle få stationære computere, et smartboard og en enkelt mobiltelefon. Der er ikke behov for dyre løsninger, når børnehaveklasseleder Martin Lindved opstiller sin digitale ’tarzanbane’. Undervisningsforløbet er udpeget til stor europæisk konkurrence.

"Man taler altid om, at børn sidder for meget foran skærmen, så jeg har spurgt mig selv, hvordan man kan tænke bevægelse sammen med brugen af it i undervisningen", siger børnehaveklasseleder på Skansevejens Skole i Fredericia Martin Lindved.

I uge 12 er hans undervisningsforløb 'Den digitale Tarzanbane' et af to danske bidrag ved Microsofts europæiske lærerkonkurrence, der i år afholdes i Lissabon.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er ikke bare spændende læringssituationer, Martin Lindved demonstrerer, men en helt ny didaktisk tilgang, som kan danne skole for mange andre lærere og pædagoger fremover", lyder begrundelsen fra uddannelseschef ved Microsoft David Garde. Han har siddet med i den komité, der blandt 50 andre undervisningsforløb har sendt 'Den digitale Tarzanbane' videre til det uofficielle EM i it-didaktik.

Fra gymnastiksal til klasselokale

Traditionelt er en tarzanbane en aktivitet, der foregår i en gymnastiksal: Her opstilles alle redskaber, bolde og brikse i en cirkel, hvorpå eleverne slynger sig i tove fra platform til platform uden at røre gulvet. Pointen med cirkelformationen er, at legen aldrig ender. En tarzanbane har ikke en målstreg, så at sige.

"Jeg tænkte, det kunne være sjovt, at eleverne i stedet for at svinge sig i et tov, løb forbi en computer og skrev lidt på den. Selvom man længe har taget hensyn til elevernes forskellige læringsstile, så sidder eleverne alt for ofte ned. De går i gang og de bliver færdige. Men en tarzanbane stopper aldrig", fortæller Martin Lindved.

Han har altid har haft problemer med at få børnehaveklassebørnene til at bruge skolens digitale midler. Bare det at få de yngste elever til at logge ind på computerne kunne stjæle meget tid fra det, eleverne skulle få noget ud af. Martin Lindved har været leder af børnehaveklassen i seks år.

"Om de havde hver deres computer eller sad to og to sammen om en, så oplevede jeg ofte, at de sad og halvsov lidt", siger Martin Lindved.

Men med et par tændte computere, Skype-programmet downloaded til smartboardet og en mobiltelefon har han de digitale grundpiller til tarzanbanen og elevernes opmærksomhed.   

"Jeg har brugt meget, at eleverne ved den store skærm i klassen kan stille mig spørgsmål over Skype. Jeg sidder så på min telefon et andet sted i klasselokalet. På den måde får eleverne en opfattelse af, hvad de egentlig kan bruge de her forskellige it-midler til", siger Skansevejens Skoles børnehaveklasseleder.  

'Ikke alt skal være digitalt'

Martin Lindved inddrager altid kendt undervisningsmateriale, når han opstiller sin digitale tarzanbane. Det være sig legoklodser eller bogstavkort, og det er netop en pointe, at ikke alt skal være digitalt.  

"Det er en fejlopfattelse blandt mange, der arbejder med it i undervisningen, at alt skal foregå digitalt. Det er forkert. Vi har jo heller ikke blyantundervisning. It er på samme måde bare et redskab", siger Martin Lindved.  

For ham gælder det om at være kreativ. På computerne i hans klasselokale har bogstavtasterne en rød farve, hvis de gemmer på en vokal, mens alle konsonanter på tastaturet er blå. 

Tarzanbanen får besøg af 7. klasse

Til forskel fra den slags computerspil, hvor spilleren afløser det gammeldags joystick og bliver selve golf- eller guitarspilleren på skærmen, så sætter tarzanbanen på en anderledes måde læring i gang.

"På tarzanbanen er det ligegyldigt, hvilke digitale midler skolen har til rådighed. Selvom du ikke har en kinect til x-boxen eller en nintendo wii, så tvinger tarzanbanen dig til at bevæge dig, mens du lærer noget om it", siger Martin Lindved.       

Han er ikke i tvivl om, at en tarzanbanen med relevante læringsposter kan udvikles til alle klassetrin. Martin Lindved har for nylig haft en 7.klasse med på tarzanbanen.

"De store elever hjalp så de yngre og delte samtidig ud af deres viden om it. De var i bevægelse og det blev en leg for dem. Der sker altså noget, når man bevæger sig, som ikke sker, når du bare sidder foran en skærm".

Netværksklassen fik også billet til Lissabon

I Lissabon får Martin Lindved 10 minutter til at præsentere sin it-didaktiske model for et dommerpanel. Ellers handler det om vidensdeling, når 40 europæiske lande samles fra d. 19.-22-marts i den portugisiske hovedstad. Vinderne her fra går så videre til en global konkurrence i november, hvor også amerikanske og asiatiske lærere og it-pædagoger bringer undervisningsforløb til bordet.

Stine Hjort Pedersen fra Randersgade Skole på Østerbro i København og Rasmus Christensen fra Søndermarksskolen i Billund repræsenterer ligeledes Danmark i Lissabon senere på måneden. Sammen har den københavnske og jyske lærer udviklet 'Netværksklassen'. Her har lærerne åbnet klassen, undervist hinandens elever over Skype, mens eleverne har dannet virtuelle grupper på Facebook og andre digitale platforme.  

Bag konkurrencen herhjemme står Microsoft og foreningen af danske it-vejledere.   


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.374 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om it

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om it i undervisningen??

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.