Bogen tager udgangspunkt i loven fra 2009, hvor det fremgår, at skolefritidsordningen (SFO) skal tilbyde lektiestøtte. SFO'en skal selv beskrive, hvordan det skal ske. Lektiestøtten skal være et tilbud og udfordre børn med særlige behov og forudsætninger.

Planlægningen af lektiehjælpen er en udfordring for SFO'en, da den også er et fritidspædagogisk rum, hvor barnet har medbestemmelse og selvforvaltning, og hvor legen er central. Bogen kommer med ideer til en politik og praktiske anvisninger: Server lidt frugt og skab hygge. Lav et lille "kursusforløb" og et sjovt kursusdiplom i lektielæsning. Afgræns aktiviteterne for mindre grupper af børn efter køn, alder eller den sociale dynamik mellem børnene.

Bogen er tænkt som et bidrag til at gøre lektiehjælp til en meningsfuld opgave og et supplement til den undervisning, børnene allerede har deltaget i. Lektiehjælpen i SFO'en kan måske blive det sted, hvor sammenhængen mellem skole og fritid kan udvikles.

Bogen er inddelt i ni kapitler, hvor hvert kapitel afsluttes med refleksionsspørgsmål, der kan bruges i planlægningen af arbejdet. Bogens hensigt er at inspirere pædagoger, lærere og forældre til, hvordan der kan arbejdes med lektiestøttende aktiviteter i SFO'en.

Det bør efter min opfattelse stadig være til diskussion, om børn i indskolingen skal have lektier for. Nogle mener, at børnene skal øve sig på det, der er vanskeligt i skolen, i stedet for at lege. Andre ønsker ikke, at skolen "koloniserer" det frirum, hvor mange vigtige kompetencer udvikles, og glæden ved et eller andet er den vigtigste drivkraft. Og måske kan al den lektiehjælp være med til, at børnene bliver skoletrætte i en alt for tidlig alder? Spørgsmålet er, om disse overvejelser bør være en del af en bog om lektiehjælp i SFO'en. Det er de ikke her.