Skoler er guf for annoncører

Hvis det offentlige for alvor skal tiltrække private annoncører og 
sponsorer, skal skolerne i spil, mener mediedirektør.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommuner mangler penge og tænker i stigende omfang i at skaffe dem gennem annoncer og sponsorater, så de er begyndt at sælge reklameplads. Flere kommuner er på vej, men ingen har for alvor taget fat, hvor der virkelig er penge at tjene.

For skal der for alvor gang i indtjeningen fra annoncører og sponsorer, er det ikke reklamer på de kommunale biler, der tæller. Så er det folkeskolerne, der skal i fokus.

»Set fra et annoncerings- og sponsoreringssynspunkt er der et stort potentiale på skolerne. Men det er selvfølgelig en politisk varm kartoffel, og det er der rigtig mange følelser i«, siger Lars Boesen, kontaktdirektør i IUM, der er et af Danmarks største mediebureauer.

Aarhus Kommune begyndte for nylig at sælge reklameplads på kommunens 635 biler, og man har tidligere solgt reklameplads på busstoppesteder, mod at der blev stillet nye og bedre læskure op.

»Her har vi fået meget bedre kvalitet i form af blandt andet læskærme. Det er blevet pænere, det er bedre vedligeholdt, og det er billigere for os«, siger juridisk chef i Aarhus Kommune Christian Mølgaard til Ritzaus Bureau.

Lars Boesen mener, kommunerne satser for lavt. De har ikke set det økonomiske potentiale.

»Personligt er jeg ikke fortaler for øget brug af annoncer og marketing, der henvender sig direkte til eleverne i folkeskolen, men der er gode muligheder for at tjene penge både gennem annoncer og ved sponsorater, og de kan godt realiseres, uden at eleverne kommer i skudlinjen«, siger han.

Centrale retningslinjer

Løsningen er at fastlægge retningslinjer for, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt.

»Det er ikke nogen god idé, hvis ledelsen af den enkelte skole eller den enkelte kommune skal styre udviklingen. Det bør mere eller mindre centralt bestemmes, hvad der må annonceres for, og hvilke krav annoncører og sponsorer kan få opfyldt«, siger Lars Boesen.

Kommunalforsker Roger Buch mener, at kommunerne generelt fremover vil tænke kreativt for at skaffe flere midler, og at flere reklamer og sponsorater er en af de veje, som mange vil gå. 

Vi må ikke påvirke eleverne