Politiassistent Peter Ebjerg kører roligt af sted. På sæderne bag ham sidder otte skoleelever og slapper af. Den store politibil er på vej til en øvelse i husspektakler. Det er elevernes sidste dag i erhvervspraktik. Pludselig melder vagthavende sig i radioen: En ældre dame har set en mand med strømpe over hovedet kravle ind i et hus i nærheden.

Peter Ebjerg vender prompte politibilen og kører med fuld udrykning mod adressen. Undervejs beder han eleverne om at holde sig klar.

Alexander Drevs Rasmussen ser indbrudstyven som en af de første. Han står i indkørslen med en computer i hænderne. Alexander springer ud af bilen og løber efter tyven, alt imens han råber »stands«.

Indbrudstyven smider computeren efter Alexander, løber ned ad gaden og forsvinder ind i en have. Alexander er lige i hælene på ham og følger resolut med ned i en kælderskakt, hvor tyven forsøger at gemme sig. Men så ved han ikke, hvad han skal gøre.

»Tyven truer mig med en kost, men heldigvis kommer betjenten og lægger ham i håndjern«, fortæller Alexander.

Tyven har set sig sur på eleven fra 9.a på Marienberg Skole i Vordingborg.

»Han går ind i mig med skulderen, så jeg siger til betjenten, at jeg ikke har lyst til at sidde ved siden af ham i bilen. Han er rigtig stor - over en meter og halvfems - og jeg er kun praktikant, så jeg er bange for, at han vil sparke mig eller genkende mig på gaden, når han bliver løsladt«, indrømmer Alexander.

Eleverne er så stolte af deres præstation, at de har svært ved at tro Peter Ebjerg, da han røber, at indbrudstyven i virkeligheden er en forklædt betjent.

»Bagefter kan jeg godt se nogle detaljer, som ikke passer. For eksempel tager betjenten ikke strømpen af tyven, for han er bange for, at vi skal genkende ham fra stationen«, forklarer Alexander Drevs Rasmussen.

Den slags når eleverne ikke at tænke på i situationen, og det udnytter Peter Ebjerg.

At der dukker en pressefotograf op på den stille villavej, er blot med til at gøre øvelsen endnu mere realistisk. Han er ellers ikke med i planen, men da han tilfældigvis bliver overhalet af en politibil med blå blink og fuld af skoleelever, bliver han nysgerrig og følger efter.

Det er en streg i regningen for Peter Ebjerg.

»Nu kan vi ikke lave det samme nummer med det næste hold praktikanter, men vi er allerede ved at planlægge noget andet. Der er nok af ideer. Vi tænker bare på alt det, vi selv oplever«, siger han.