Elevplaner går ud over teamarbejde

Enkelte skoler bøjer loven og undlader at udarbejde elevplaner i år, men de fleste løser opgaven ved at skære ned på pædagogisk udvikling samt team- og forældresamarbejde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kommer til at gå ud over teamsamarbejde, møder med forældre og planlagte pædagogiske dage, at lærerne skal udarbejde elevplaner i dette skoleår. Det viser en rundringning, som Folkeskolen har foretaget, til 20 lærerkredse.

Langt de fleste oplyser, at lærerne og skolernes ledelse har fundet timer til opgaven i år, men at det er sket ved at nedprioritere andre opgaver.

»De fleste steder har man fundet tiden ved at gå ind og fjerne andre opgaver. Det kan være opgaver i teamsamarbejdet eller i forbindelse med pædagogisk udvikling, pædagogiske eftermiddage eller aftener, men der er ingen tvivl om, at der er dyb, dyb frustration over, at der ikke er tid nok, og at det er diffust, hvad det er, man skal«, siger Berit Ploug Halskov, formand for Hillerød Lærerkreds.

I Ringsted og Sorø Kommuner har politikerne på centralt niveau ikke været interesserede i at udstikke nogle retningslinjer. Det er derfor op til den enkelte skole at finde ud af, hvordan man vil takle opgaven. Sådan er det i de fleste kommuner i landet.

Enkelte skolers ledelse udsætter konsekvent arbejdet med elevplaner.

»På et par skoler har ledelsen meldt ud, at man ikke når at udarbejde elevplaner i år, og at ledelsen påtager sig ansvaret. En enkelt har fortolket det sådan, at det er tilstrækkeligt, at de går i gang med at forberede opgaven i dette skoleår«, siger kredsformand Mogens Larsen, Ringsted-Sorø Lærerforening.

Forskel fra skole til skole

Den samme melding kommer fra Slagelse Lærerforening.

»Jeg har kendskab til to skoler, hvor man er blevet enige om slet ikke at udarbejde elevplaner. På en af dem har man sendt det skriftlige materiale frem, som man plejer at gøre, og så besluttet, at det er nok for i år. Man samler så kræfterne om at fremstille noget hensigtsmæssigt næste år. På den måde udnytter man, at man i forvejen havde et element af skriftlighed om skole-hjem-samtalerne«, siger kredsformand Per Toft Haugaard.

Selvom flere lærerkredse melder om utilfredshed med det antal timer, der er fundet til at udarbejde elevplaner, er det kun få skoler, hvor ledelse og lærere ikke har kunnet blive enige.

I Helsingør har indtil videre to skoler dog måttet gå videre til det lokale fortolkningsudvalg, fordi man ikke har kunnet finde en løsning.

»Det er meget forskelligt fra skole til skole, hvordan elevplanerne bliver udarbejdet. På en af de skoler, hvor man ikke har kunnet blive enige, har man ikke tidligere haft skriftlige evalueringer af den art. Derfor mener lærerne, at det er en ny opgave, som der skal afsættes tid til«, siger kredsformand Vera Sandby Hansen.

Aftalerne for næste skoleår bliver i øjeblikket forhandlet i mange kommuner, og det er derfor for tidligt at sige noget om resultatet, men elevplanerne bliver ikke glemt.

»Nogle af de tilbagemeldinger, vi har fået, går på, at man ude på skolerne klart forsøger at finde konkret tid til elevplanerne næste år. Man er først lige gået i gang, men der er to ting, der fylder hos tillidsrepræsentanterne, og det er ekstra individuel tid og tid til elevplanerne«, siger kredsformanden i Hillerød.