Dansk som andetsprog er tænkt til sent ankomne indvandrere eller til børn med tilsvarende sproglige vanskeligheder, fortæller formand for Undervisningsministeriets læseudvalg, Jørgen Søndergaard, der også er direktør på Socialforskningsinstituttet.

Ifølge ham bliver faget i praksis administreret, så det er blevet mere udbredt, end det var intentionen, og mere end dét, der oprindeligt lå i lovgivningen.

Derfor mener han, at det er overflødigt at have faget på seminariet, da det kommer til at fylde for meget på læreruddannelsen, i forhold til hvor mange lærere der er behov for med faget.

»I læseudvalget foreslår vi en tidlig indsats over for børn med sproglige problemer og en række andre tiltag, og derfor bør det være overflødigt at bruge dansk som andetsprog til andre end de sent ankomne«, siger Jørgen Søndergaard.

»Der vil stadig være behov for at uddanne lærere til denne undervisning, men det skal være som en selvstændig kursusuddannelse, ikke som et linjefag på seminariet«.

Dansk som andetsprog skal være en dimension i alle fag på seminariet, da alle lærere skal kunne bruge den kompetence i deres undervisning. Og når det gælder folkeskolen, foreslår læseudvalget ekstra timer til danskundervisningen.

»Et barn går på to ben i sin udvikling. Der er tale om sprogforståelsen - talesprog og nysgerrigheden efter at lære at skrive - og der er tale om at lære at knække koden, at omsætte bogstaver til ord og begreber. I læseudvalget lægger vi stor vægt på, at undervisningen tilrettelægges, så børnene kommer til at gå på to ben i læringen«, siger Jørgen Søndergaard.

Han henviser også til læseudvalgets planer om at screene alle tosprogede børn i treårsalderen, iværksætte særlig sproglig stimulering i børnehaven og en ny screening i børnehaveklassen. Her vil man kunne fange de børn - både tosprogede og dansksprogede - der ikke er fuldt alderssvarende i deres sproglige udvikling. Læseudvalget ønsker desuden, at specialundervisning så vidt muligt sættes ind allerede i 1. klasse.

hl@dlf.org