Det er ti dage siden, lærer Liv Welhaven Steen fik brev fra Utdanningsdirektoratet med besked om, at hun i de følgende dage skulle afsætte seks undervisningstimer til at lære sine elever om planeten Mars efter et særligt undervisningsmateriale, som hun skulle downloade og printe. Selvom klassen lærte om solsystemets planeter i januar, var der ikke andet for end at lægge planerne for at arbejde med 100-året for Norges frigørelse fra Sverige til side og tage fat på den røde planet. Og i dag skal de ni-tiårige børn i Livs klasse så bruge deres viden. I 60 minutter skal de sidde helt stille ved hver sit bord og skrive en faktatekst om planeten med de notater, de har taget i undervisningen, som eneste hjælpemiddel. Efter en god lang frokostpause er det tid til anden runde af prøvedagen i skriftlig norsk. Flasker fyldes ved vandhanen på gangen, blyanter spidses ved papirkurven, og så er det tid.

»Det bliver rigtig spændende. I skal bruge jeres notatark igen, men denne gang skal I ikke bare skrive fakta til én, der ikke ved noget om Mars. Nu får I lov til at bruge fantasien og fortælle om noget, som kan ske på Mars. I skal være på Mars, når I skriver, og ikke bruge al tiden på at fortælle om rejsen derop«, forklarer Liv Steen. I de 15 minutters introduktion før prøven får eleverne lov at komme med ideer det kunne være, at der levede mærkelige dyr og marsboere, som havde robotter og troede på guder, og at der måske var en elevator ned til Jorden. Ideerne kommer op på tavlen til inspiration. Derefter bliver de officielle trefløjede opgaveark delt ud, og der bliver stille i 4.a. Hovederne er bøjet, og små hænder roder i håret, mens ideerne udvikles. Bordene ryster, når hele sætninger bliver kasseret og visket ud, og børn forsøger at undertrykke en hosten.

Ikke imod test

»Vi følger loyalt reglerne og prøver så at gøre det så sjovt for børnene, som vi kan«, siger Liv Steen og understreger, at hun ikke vil give nogen det indtryk, at hun er imod test.

»Jeg har jo altid brugt test. Jeg har været lærer i 30 år, og der har været perioder, hvor man ikke testede så meget, men jeg har altid gjort det med mine og udarbejdet egne test«, fortæller Liv Steen, mens hendes kollega går eksamensvagt i klassen.

»Men jeg må indrømme, at jeg studser lidt over omfanget, og jeg synes, børnene er meget små til sådan en eksamensagtig situation. Børnene bliver lidt stressede, og nogle af dem har meget svært ved at sidde stille så længe ad gangen«.

Det er ikke kun samtlige norske 4.-klasser (svarer til 3. klasse i Danmark), men også 7. og 10. klasse, der har måttet bruge en del af foråret på at blive eksperter i planeten Mars som forberedelse til en dags prøve i skriftlig norsk. Derudover har 4. klasse været til prøve i matematik og læsning og taget en computerbaseret test i engelsk læsning. 7. og 10. klasse har haft både skriftlig engelsk og engelsk læsetest foruden matematik og læsning. I alt har der i dette forår været afholdt ni nationale prøver på Lilleaker Skole i Oslo, der er en såkaldt barneskole, som går til og med 7. klasse.

Væk fra klassen 113 timer

Hege Presterud er lærernes tillidsrepræsentant og klasselærer for 7.b.

»Der var problemer med kodeordet, så jeg tror, min kollega og jeg brugte omtrent fem timer alene på at downloade undervisningsmaterialet om Mars«, fortæller hun. Skolens to 7.-klasse-lærere har været på særlige kurser i at rette fire forskellige prøver, og skolernes ledelse har efterfølgende givet dem fri til det store arbejde med at rette prøverne. Hege Presterud beder kontoret printe et regnskab ud over timeforbruget til de nationale prøver for de to 7.-klasser. Ud over de timer, som er gået til selve prøverne og til undervisning i planeten Mars, som ikke var noget, lærerne havde planlagt at skulle bruge tid på, har lærerne været væk fra deres klasser i 113 lektioner. Skolen har betalt vikardækning i 89 af timerne. I de resterende har klassen enten fået fri, eller en tosproget eller fagligt svag elev er gået glip af ekstra støtte.

»Skolen prøver selvfølgelig at få fat i så kvalificerede vikarer som muligt, og jeg har også udarbejdet oplæg til vikarerne, som de prøver at gennemføre. Men det kan ikke undgås, at undervisningen bliver ringere«, siger Hege Presterud. »Og da jeg kom tilbage efter at have rettet prøverne, var der sket nogle ting i klassen med mobning og andet«.

Før de nationale test blev indført på prøve i 2004, var der ingen modstand mod prøverne på lærerværelset i Lilleaker.

»Vi var positive som udgangspunkt. Men det her er jo som en flodbølge ind over skolen, og det er klart, at når lærerne fra 4. og 7. klasse sidder her på lærerværelset og fortæller deres kolleger om problemerne, så giver det ikke noget godt indtryk. Så selvom prøverne bliver rettet til, kommer det til at tage lang tid at rette op«, siger skoleleder Bjørn Terje Hauge.

Vægt på håndskrift

»Det er jo blevet sådan, at de nuværende 6.-klasse-lærere er blevet i tvivl om, hvorvidt de vil fortsætte med klassen næste år«, siger Hege Presterud. »Det tror jeg nu nok, de gør, men de er også for eksempel begyndt at bruge meget tid på elevernes håndskrift, fordi jeg har fortalt, at det er noget af det, der giver point, når man skal rette skriftlig norsk«.

På opgavearket til 7. klasses prøve stod »Om du vil, kan du tegne til«. Da Hege Presterud efter prøven fik udleveret rettevejledningen, viste det sig, at det trak betydeligt ned, hvis eleverne havde valgt ikke at tegne til. Og hvor hun i sin undervisning har lagt vægt på, at eleverne skulle opnå en læselig og personlig håndskrift, så er det afgørende i rettevejledningen, at alle bogstaver hænger sammen.

»Jeg synes slet ikke, skriveprøven udvikler børnene til at blive bedre til at skrive. Jeg har givet mine elever mundtlige tilbagemeldinger på deres brug af fantasi for at muntre dem lidt op, for det er så lille en del, når man retter prøverne«.

Ikke lært noget af prøverne

Det overordnede mål med de nationale prøver har været at understøtte en bedre og mere individuelt tilpasset undervisning, men Hege Presterud var først færdig med at rette 7. klasses prøver omkring påske, kun få måneder før klassen skal forlade Lilleaker Skole.

»Jeg vil ikke sige, at jeg har lært noget af de her prøver, jeg ikke vidste før. Jo, der var da to elever, som overraskede mig positivt, så det var vældig rart. Men jeg har da forsøgt at bruge resultaterne, så jeg har delt eleverne i grupper. For eksempel har de fået nogle H.C. Andersen-eventyr, de skal dramatisere, og der har jeg givet de svage læsere nogle kortere historier«.

Og selvom hovedmålet for Stortinget har været at styrke undervisningen, så har undervisningsministeren også besluttet, at prøveresultaterne skal offentliggøres.

»Skolen lå godt i læsning og engelsk, og vi lå sådan nogenlunde i midten sidste år i matematik, men der klarede naboskolerne sig bedre, og det er klart, at det reagerer nogle af forældrene på«.

Hege Presterud understreger igen, at selvom hun er modstander af offentliggørelsen, så er hun ikke imod nationale prøver.

»Men jeg er imod, når det bliver så omfattende, så resursekrævende, og det næsten bliver sådan, at skolen ikke har råd til noget andet. Så synes jeg, det er helt forfærdeligt«.

Udgifterne til at kopiere de omfattende undervisningsmaterialer fra nettet har sprængt budgettet på Lilleaker Skole, og vikardækningen til de lærere, der har været på kursus og rettet prøver, har betydet, at ingen andre Lilleaker-lærere kan komme på efteruddannelse. Og hendes kollega Liv Steen siger:

»Prøverne kan have et formål, hvis vi efterfølgende får resurser nok til at sætte ind med noget særligt både til de allersvageste og til de allerdygtigste. For ofte føler vi jo som lærere, at vi ikke kan give den differentierede undervisning, fordi vi har 24-25 elever i klassen«.

kravn@dlf.org

I Danmark lyder regeringens plan på indførelse af nationale, obligatoriske test i læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, matematik i 3. og 6. klasse, engelsk i 7. klasse og naturfagene i 8. klasse. Der tales om elektroniske profiltest, hvor eleven via indgangstest får spørgsmål på sit eget niveau.

Prøverne skal gradvist indføres fra næste skoleår. På finansloven er afsat 27 millioner kroner over tre år til at styrke evalueringskulturen i folkeskolen, herunder udvikling af nationale evalueringsværktøjer.

Testene skal hverken bruges til offentliggørelse af resultater eller til at rangordne skoler og elever, hedder det i regeringsgrundlaget. Undervisningsministeriet har endnu ikke meldt ud, hvordan man vil sikre sig imod, at medierne kan søge aktindsigt i resultaterne.

Norge har følgende nationale prøver: Matematik, skriftlig norsk, læsning og engelsk på 4. trin (svarer til dansk 3. klasse), skriftlig engelsk, læsning, skriftlig norsk og engelsk læsning på 7. trin (6.), 10. trin (9.) og grundkursus, der er første år på de norske ungdomsuddannelser.

Prøven i engelsk læsning er elektronisk, og eleverne placeres via en indgangstest på forskellige testniveauer. Derudover gennemføres i år et forsøg med en computerbaseret matematikprøve. De øvrige prøver foregår på papir. Projektleder i Utdanningsdirektoratet Kari Korbøl oplyser, at det er et bevidst pædagogisk valg at have en mere nuanceret prøveform. Problemregning skal fortsat rettes af lærere, læseprøven er en blanding af multiple choice og åbne opgaver, og skriftlig norsk er helt åbne opgaver.

Det statslige budget til at udarbejde og distribuere prøverne samt holde rettekurser for lærerne er på 76 millioner norske kroner i år. Dertil kommer kommunernes og skolernes udgifter til vikardækning, kopiering med videre, så man nu samlet taler om udgifter i størrelsesordenen 250 millioner kroner.

Testresultaterne offentliggøres på skoleniveau på www.skoleporten.no sammen med informationer om skolernes resurser, elevernes læringsmiljø med mere. På det officielle websted kan man ikke rangliste skolerne, men det sker i medierne. Undervisningsminister Kristin Clemets argument for at lægge scorene på nettet er blandt andet, at resultaterne under alle omstændigheder vil være offentlige i henhold til offentlighedsloven.

En af ideerne med prøverne var, at hver elev skulle have en elektronisk profil, som lærerne kunne bruge i deres arbejde. Men Datatilsynet har afgjort, at elevens resultater kun må opbevares elektronisk i 8-12 måneder.

Læs mere om prøverne under Nasjonale Prøver på www.utdanningsdirektoratet.no, hvor man også kan forsøge sig med en elektronisk matematikprøve.