Det er meget svært at lære den danske retskrivning, og det bliver hele tiden sværere, fordi udtalen til stadighed flytter sig væk fra skriftsproget.

»Det er en ærlig sag at have svært ved at lære at stave, og det er ikke tegn på hverken dovenskab eller dårlig begavelse, men det er og bliver uheldigt, hvis de mennesker, der skal lære børn at stave, ikke selv kan skrive korrekt«, siger professor Jørn Lund, direktør for Det danske Sprog- og Litteraturselskab.

»I ethvert lærerkollegium vil der være nogle, der har svært ved at stave, og der vil være fire-fem andre, som med glæde vil rette dem. Jeg synes, det vil være en god idé, om man lige lod lystpedanterne sikre, at de breve, der går ud til elevernes forældre, er uden fejl«.

»Man svækker sin autoritet som lærer, hvis man sender breve, som er fyldt med fejl, ud til forældrene. Det kan give problemer, hvis man bagefter skal fortælle forældrene, at man mener, deres barn har brug for specialundervisning i dansk«.

Og det står skidt til med i hvert fald de unge læreres stavning. Lærerseminariernes censorkorps konstaterer i sine censorberetninger, at de lærerstuderende med linjefag i dansk er blevet ringere i deres skriftlige udtryksfærdighed. Problemerne med både kommaer og stavning blev også tydelige, da Berlingske Tidende for nylig bad en gruppe lærerstuderende gennemføre den sproglige test fra optagelsesprøven til Danmarks Journalisthøjskole.

Dansk retskrivning er vanskelig. Den baserer sig på tre forskellige principper. I henhold til det fonetiske princip er der sammenhæng mellem stavemåde og lyd, men det princip må somme tider vige for tegnkonstansprincippet, som eksempelvis medfører, at stavningen er lagkage, selvom vi siger lawkage, fordi stavningen kommer af ordet lag. Det sidste princip er det etymologiske. Især nyligt importerede ords stavning afspejler det sprog, ordet stammer fra derfor hedder det refleksion med s og station med t.

»Ingen kan stave alle ord korrekt. Selv må jeg for eksempel altid lige slå ordet karrusel op«.

Sjusket udtale gør det endnu sværere for børn at lære at stave talesproget bevæger sig stadig længere væk fra det skrevne ord. Som eksempel nævner Jørn Lund, at ordene krage og krave tydeligt havde hver sin udtale, da han var barn den forskel er helt forsvundet. I dag udtaler de fleste børn også uden for København ordene græsk og præst som grask og prast. Udtalen af ord med ru og ro som rude og rode er hos mange børn blevet omtrent ens.

Men blandt stavefejlenes absolutte topscorere er stadig klassikeren r-fejl lære, hvor der skulle have stået lærer og omvendt:

»Man kan hurtigt lære sig så meget grammatik, at man kan undgå fejl i nutids-r og endelserne -ende og -ene. Men Danmark er et grammatisk uland«.

De nye fejl

De seneste ti år har endelses-fejlene imidlertid fået konkurrence af en helt ny fejltype, der breder sig som et resultat af sproglig påvirkning fra engelsk. To tredjedele af studentereksamensstilene i 1998 havde to eller flere fejl i sammensatte ord studenterne satte simpelthen ikke ordene sammen. Computerens stavekontrol gør oftest ondt værre. For skriver man ordsammensætningsfejl, kommer den røde bølgestreg, men så snart man skiller ordet ad i dets oprindelige dele, er stavekontrollen glad igen. Dansk Sprognævn retter reglerne for korrekt dansk sprogbrug til efter virkeligheden. Men det sker næppe for de sammensatte ord, som er karakteristiske for det danske sprog, vurderer Jørn Lund. I stedet er det lærernes opgave at lære børn at lytte sig til, hvor ordene skal hænge sammen.

»Man kan lære at lytte til den tonale kontur og vænne sit øre til at skelne mellem et sammensat ord og to ord, der står ved siden af hinanden«.

»Han tænkte på sommerferie lyder anderledes end han tænkte på sommer, ferie og strandliv andet led i en sammensætning svækkes«.

Hjælp dansklærerne

Han er ikke ude på at slå børns glæde ved sproget ihjel ved at opfordre dansklærerne til at terpe staveord og grammatik og sætte røde streger overalt i børnenes første skriftlige præstationer.

»Jeg har faktisk prøvet at undervise en 5. klasse i seks uger, og jeg opdagede, at de meget gerne ville lære om sprogets historie, og de syntes, det var sjovt at finde bedsteforældreord, men det er klart, at motivationspædagogikken ikke altid slår til«.

Jørn Lund opfordrer til, at lærerne til at begynde med retter selektivt og fokuserer på at lære eleverne nogle få staveregler ad gangen.

»Men det er vigtigt, at man fortæller forældrene, hvorfor det kun er nogle fejl, man retter«.

Og så synes sprogprofessoren i øvrigt ikke, at dansklæreren skal være ene om at fortælle eleverne, at ukorrekt sprog kan gøre det svært at aflæse et budskab.

»Lad da lærerne i de andre fag give en hånd med og rette i de skriftlige arbejder. Eleverne skal bare have at vide, at fejlene ikke trækker ned i karakter«.

kravn@dlf.org

Pisa-stavning

Da Socialforskningsinstituttet gennemførte Pisa-undersøgelsen 2003, fik forældrene et brev fra forskerkonsortiet. Alene i brevets første to afsnit står sprogfejlene på række:

»Skolen vil vælge en besøgsdag, der passer bedst ind i skolens planlægning. På den valgte dag vil deres datter/søn, i præcis 2 timer, sammen med andre jævnaldrene skolekammerater indenfor læsning, matematik, problemløsning og naturvidenskab og efterfølgende i ca. 30 minutter besvare spørgsmål i et skema om sig selv og uddannelseserfaringer«.

Test dig selv

Ingen kan stave alle ord korrekt, mener Jørn Lund. Her kan du teste dig selv hvilken staveform er den korrekte?

privilegeretpriviligeretgnavpotgnavpottesmørebrødsmørrebrødhenimodhen imodtaxametertaksametercelsiuscelciuskarusselkarruselfinancielfinansielklokkesletklokkeslætindtjekningindcheckninggoblegoplereferancereferenceprocesionprocessionmaddingmadingannullereanullere