To ministre, Margrethe Vestager og Jan Trøjborg, har skillinget sammen om et godt tilbud til 1.000 danske lærere. En splinterny computer med modem, cd-rom-drev og så videre installeret derhjemme til fri afbenyttelse i døgnets 24 timer. Noget for noget, siger de så i ministerierne - læreren må til gengæld ofre en del af sin fritid på at lære sig at bruge den nye maskine. Hver eneste ansat på de skoler, der bliver udvalgt til at deltage i projekt 'IT-springet' (informationsteknologi), forpligter sig til at tage et pc-kørekort og for lærernes vedkommende også et såkaldt pædagogisk IT-kørekort, Skole-IT.

- Det er et rigtig godt initiativ, for det er en nødvendighed, at lærerne bliver opkvalificeret. Og derfor er det også smadderærgerligt, at Undervisningsministeriet ikke kontaktede os, før man sendte pjece og ansøgningsskemaer ud - vi har jo normalt haft et godt samarbejde med ministeriet, siger formanden for Danmarks Lærerforenings faglige udvalg, Stig Andersen.

Undervisningsminister Margrethe Vestager: - Vi er kommet med i projektet på Forskningsministeriets velvilje. Ministeriet har et projekt, der handler om et generelt IT-spring, og derfra tilbød de os at komme med på 1.000 af deres hjemmeuddannelsespladser. Parallelt var vi i gang med Skole-IT, hvor DLF er med i styregruppen. Her er der også blevet orienteret om 'IT-springet', men det er rigtigt, at vi ikke har diskuteret tilbudet om hjemmecomputere. Det er jo noget, man kan sige ja eller nej til.

-I hvor høj grad kan man forlange, at lærerne skal uddanne sig i deres fritid, mod at de får rådighed over et stykke værktøj?

- Det er op til den enkeltes velvilje. Sådan et stykke værktøj kan jo bruges til mange ting, også af mere privat karakter, og de fleste synes, det er interessant at følge med og uddanne sig. Men det er klart, at man skal holde en balance, svarer Margrethe Vestager.

- Man kan godt have en vis forventning om en faglig opdatering, men det er klart, man ikke kan basere et kompetencekrav på, at folk uddanner sig i deres fritid. Og jeg synes, at balancen holdes i det her projekt.

Hvad med resten

-Det er kun 1.000 grundskoleansatte, der får del i IT-springet, og endda fortrinsvis på skoler, der i forvejen er med fremme. Hvad så med de øvrige lærere?

- Det var en af de helt grundlæggende overvejelser, jeg gjorde, da vi blev tilbudt projektet, siger Margrethe Vestager.

- Vi vil jo nødig risikere, at de 59.000 andre blev så demoraliserede, at de lagde al interesse for IT på hylden. Men vi vil gerne vurdere effekten af hjemmearbejdspladser - ikke dermed være sagt, at alle skal have sådan en inden for fåår - men det er så lille et hjørne, at det har forsøgets karakter. Men samtidig håber vi, at så mange som muligt vil tilegne sig uddannelsen i Skole-IT. For vi er efterhånden nået så langt, at den egentlige barriere ikke er mangel på hardware. Det handler ikke først og fremmest om at få en stor grå tingest med ledninger ud alle vegne hjem i dagligstuen, men om softwarens brug i undervisningen, om at skabe en ny faglighed, siger Margrethe Vestager.

Der er blevet arbejdet hurtigt på skoler, i skoleforvaltninger og på kredskontorer de sidste 14 dage. De fleste steder har man nemlig først hørt om 'IT-springet' i oktober, og 1. november var sidste frist for at søge om at komme med. Det vil sige, at man rundt om på skolerne har skullet sikre sig samtlige ansattes opbakning, finde pengene på skolens kursuskonto og nå frem til en aftale om, hvor meget arbejdstid lærerne skal have til at uddanne sig i. Dertil kommer, at man skal have afklaret det forsikringsmæssige, det er nemlig langtfra alle private forsikringer, der dækker ting, man har lånt på arbejdspladsen.

- Det er noget for noget-princippet. Ideen er, at staten giver maskinerne, arbejdsgiveren betaler kursusafgifter og Internet-abonnement, og medarbejderen giver den tid, der skal til, siger pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet Jan Heilmann.

Stig Andersen fra DLF synes, at skolerne skal tage positivt imod projektet på trods af Undervisningsministeriets noget uheldige udmelding.

- Vi forudsætter, at medarbejdernes opbakning sikres via samarbejdsudvalg og pædagogisk råd. Og det er en selvfølge, at lærerne får den nødvendige kursustid, eksempelvis via akkorder, der aftales lokalt ud fra en konkret vurdering af tidsbehovet, siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver kan pålægge sine ansatte at uddanne sig i fritiden, svarer Jan Heilmann fra Undervisningsministeriet:

- Vi regner med, at problemstillingen omkring uddannelse i fritiden er afklaret mellem ledelse og medarbejdere, inden man søger.

I ministeriet anslår man, at det vil tage en nogenlunde computervant lærer 30-40 timer at gennemføre de otte moduler, der leder frem mod den pædagogiske kørekort, Skole-IT, som medarbejderne forpligter sig til at gennemføre i løbet af et år. De timer er det meningen, at skolen skal betale. Dermed har læreren samtidig lært sig en række af elementerne i pc-kørekortet, og det skulle derfor ikke kræve ret lang tid at blive klar til næste køreprøve, som skal gennemføres inden to år. Når en skole er med i projektet, gælder det alle medarbejdere, der refererer til skolelederen, uanset stillingsbetegnelse, og alle skal tage pc-kørekortet, mens det kun er de ansatte, der beskæftiger sig med undervisning, der skal tage det pædagogiske IT-kørekort. Computeren tilhører skolen, men det er meningen, at den skal blive stående i medarbejderens hjem og først afleveres, hvis man forlader jobbet.

Privatiserer problemet

De udvalgte skoler - Jan Heilmann anslår, at det bliver mellem 20 og 30 skoler på landsplan - får besked inden jul. De har så foråret til at købe computere, der passer fornuftigt sammen med dem, der står på skolen, og til at indregne den nødvendige Ø-tid i næste års skema. På Parkskolen i Ballerup har man afsat 30 Ø-timer per ansat. Ballerup er en af de kommuner, hvor man politisk har besluttet sig for, at folkeskolen skal være med helt fremme i den teknologiske udvikling. Derfor har alle lærere i kommunen i forvejen et computergrundkursus bag sig. Og det var afgørende, da kredsstyrelsen kiggede på det, fortæller kredsformand Jon Kowalczyk. På Parkskolen var da ifølge skoleinspektør Poul Erik Jensen også kun en enkelt lærer, der var bekymret for, om det kom til at koste alt for lang tid.

Også rengøringspersonale og pedeller vil gerne være med, og Poul Erik Jensen søger om, at også personalet på det tilknyttede fritidshjem og skolepsykologen må være med, selv om de ikke refererer direkte til ham.

- Hvis man vil leve i det her samfund, så skal man kunne håndtere en computer, siger Poul Erik Jensen, og samme indstilling har kredsformand Anton Stensen fra Midtsjællandskredsen:

- Når der står i loven, at IT skal integereres i alle fag, så ligger kravet der og så er man jo nødt til at bruge noget tid på det. Derfor har vi sagt, at vi synes, skolerne skal søge, og så vil vi så efterfølgende forsøge at forhandle kursusaftaler om tid til det. Kommer skolerne ikke med i IT-springet, har vi jo stadig problemet - så har man bare privatiseret det.