Jeg kan godt forstå, de andre børn var bange for mig, siger Kevin og ser alt andet end skræmmende ud - en tiårig dreng, der slanger sig i en lænestol i opholdsstuen med klaver, flere eksemplarer af Det Nye Testamente, tv og video.

- Jeg havde det med, at jeg gik og kastede med stole og sådan noget, men jeg er blevet bedre til at lade være, synes jeg.

Før i tiden skulle der ikke meget til, før Kevin blev rasende, og så greb han det første det bedste møbel og kastede med det. Ofte var det slet ikke ham, der blev provokeret, men to andre kammerater, der var oppe at diskutere, og så blandede Kevin sig. Fagligt har Kevin ikke de store problemer i skolen, men meget tit gik både undervisning og leg i stykker, fordi han fik raserianfald. Derfor var det Kevins samvær med andre børn, der blev lagt størst vægt på i hans første tid på Skolehjemmets skole.

For at angribe problemet på en positiv måde valgte lærer Jens Ove Dalby at registrere succesoplevelser. Han, støttelæreren og Kevin selv noterede, hver gang det lykkedes Kevin at tale pænt til en kammerat, der kom ham på tværs. Og de noterede, hver gang der var en konflikt blandt de andre børn, som han ikke blandede sig i. Kevin fortalte så efter timen med stolthed om, hvor mange gange han havde behersket sig.

Høflig

Den dag Folkeskolen besøger Skolehjemmet ved Vejle Fjord, er han da også umådelig høflig over for de to andre drenge i klassen. De skal folde en papirflyver efter diagram, og Kevin kan ikke komme på, hvordan han skal finde midten af papiret uden lineal. Pænt beder han sidekammeraten om at vise ham, hvordan han har gjort, og han bliver ikke hidsig, da flyveren nægter at flyve lige. Det går dog stadig galt en gang imellem, fortæller lærerne, men ofte kan Kevin så nøjes med at gå udenfor og dampe af.

- Det er da hyggeligt, at man lige kan få lov at læse lidt, siger han, mens fotografen kravler rundt på gulvet for at få hold på motivet af Kevin med bogen 'Det gamle savværk', som han har i dansk i øjeblikket og synes er spændende.

Værelset på døgnafdelingen Kærnehuset er domineret af en kæmpemæssig plakat med en solbrilleklædt dalmatiner og skrivebordet med det nye smarte mini-tv, begge dele gaver fra mor. Der er også familiefotos, klassebilleder fra folkeskoletiden og Kevins egne tegninger.

- Jeg kan bedst lide dansk, især krydsogtværs, fortæller Kevin, som også synes, han er blevet ganske god til at læse, både bøger og underteksterne på videofilm og tv.

Han synes, det er irriterende, at hver gang han har lært en lærer rigtig godt at kende, skal han skifte klasse:

- Men når man så har lært den nye at kende, så er det faktisk fint.

Tornadodrømme

Kevin er meget optaget af sine drømme i øjeblikket, han er begyndt at skrive sine 'tornadodrømme' ned på computer i dansktimerne:

- Det startede med, at jeg drømte, vi var på tur. På Strandvejen var der pludelig væltede biler alle vegne og væltede skilte. Der havde været fire tornadoer. Vi skyndte os tilbage og begyndte at pakke, og der var sådan en tornadotæller, der blinkede og viste, hvor langt væk tornadoen var. Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle pakke min Nintendo, men bare lidt tøj og mad. Den begyndte at blinke hurtigere, og vi tog alle tingene ned i kælderen, og til sidst blinkede den rigtig hurtigt, tornadoen var kun 100 meter væk, og vi gik ned i kælderen. Da vi kom op igen, var alting helt ryddet - og så kom Ruth og vækkede mig, fortæller Kevin og tilføjer, at han nu har opdaget, at han selv kan bestemme over sine drømme. Når der kommer en tornadodrøm, beslutter han sig bare for at drømme om noget andet.

Tornadoangsten stammer fra videofilmen 'Twister'. Alligevel synes Kevin, det er åndssvagt, at børnene på Skolehjemmet kun må se film, der er tilladt op til 11 år. Ellers synes han, der er 'godt nok' i Kærnehuset med tumlerum, kammerater, husmøde, billard, trampolin og byggelegeplads. Men han håber, at han en dag kan komme tilbage til sin gamle skole.kara