Tosprogede
0   314

Tosprogede elever skal lære at tale

Modersmålslærere taler for lidt med de tosprogede elever, mener lektor i sprogvidenskab

Hvis modersmålslærerne mener det alvorligt, når de siger, at to-sprogede elever skal have to levende sprog, bliver de nødt til at tale mere med dem.

Artiklen fortsætter under banneret

Det mener Anne Holmen, lektor på Institut for nordisk filologi på Københavns Universitet.

- Eleverne er alt for ofte tavse, når de bliver undervist i deres modersmål, fordi de bliver sat til at skrive af. Der er tradition for, at undervisningen foregår på den måde i mange af de lande, forældrene kommer fra, men hvis børnene skal lære at læse og skrive deres modersmål, skal de først blive bedre til at tale det. Derfor skal I tale noget mere med dem, sagde Anne Holmen for nylig påårets landsseminar for modersmålslærere på Unge Hjems Efterskole i Århus.

- I skal have respekt for samtalen, og I skal vise eleverne, at I forstår dem ved hele tiden at stille de spørgsmål, der kan føre samtalen videre. Et barn kan kun få et levende sprog, hvis det har en samtalepartner, der lytter og snakker i hele sætninger, så barnet kan høre, hvordan en sætning skal lyde for at være forståelig for den udenforstående.

- Jeg har hørt et barn, der skulle beskrive Walt Disneys 'Rejsen til Amerika'. Hun kunne ikke huske, hvilken by musene i filmen kom til. Hun kunne heller ikke huske, at kæmpestatuen i byens havn hedder Frihedsgudinden. Hun kaldte den for 'højhusgudinden'. Hun brugte ordet til at forklare, at det var New York, og alene fordi den voksne ønskede at holde samtalen i gang, fik hun det rigtige ord på statuen at vide, fortalte Anne Holmen de 140 modersmålslærere på seminaret.

Forældrene er ofte et problem for de lærere, der vil dyrke det mundtlige modersmål.

- Forældrene har ofte svært ved at forstå værdien af den mundtlige undervisning. De mener, at deres børn går i skole for at lære at læse og skrive. Derfor er de modstandere af, at vi bruger tid på det mundtlige, sagde Said Jama, der er lærer i somali på tre skoler i Århus.

Anne Holmen, der gennem flere år har fulgt en gruppe tyrkiske børn i Køge, kendte problemet.

- Forældrene kan ikke genkende det som undervisning, fordi de selv har gået i skole i et andet system, men den holdning er de ikke ene om. Den ser vi også blandt danske forældre, så jeg kan kun sige, at I må argumentere for, at I skal arbejde med det mundtlige, fordi et barn på fem år ikke har færdigudviklet sit talesprog. For det første kender barnet ikke alle ord, for det andet kender det heller ikke betydningen af alle de ord, det godt kan sige, sagde Anne Holmen.

- Fortæl forældrene, at deres børn ikke kan lære skriftsproget uden at kende ordene. Derfor er I nødt til at tale med dem om, hvad ordene betyder, og spørge dem, om de kender det modsatte ord, for eksempel hård/blød, smuk/grim og glat/ru.

- Fortæl, at deres børn kun kan klare sig godt i skolen, hvis de har et levende sprog, og tilføj, at I ikke kun lærer børnene at bruge sproget. I lærer dem også, at de skal tale højt i klassen, så de vænner sig til at tale deres modersmål offentligt. Hvis man er god til sit modersmål, føler man sig mere værd, sagde Anne Holmen.

Hun gjorde også op med de forældre, der mener, at deres børn slet ikke skal lære at skrive og læse på deres modersmål, fordi det skader deres evne til at lære dansk.

- Hvis man er vokset op med et sprog, er det meget naturligt, at man tror, at det er en sygdom at kunne to sprog. Men det skader ikke det danske, at eleverne behersker deres modersmål, tværtimod er det bedre, at de kan en masse på to sprog end ingenting på et sprog, sagde Anne Holmen.

- Engelsklærerne siger netop om elever med danske forældre, at jo bedre de taler dansk, desto lettere har de ved at lære engelsk. Hvorfor skulle det være anderledes for tyrkiske børn, der skal lære at tale dansk?

- Modersmålsundervisningen er en støtte for børnene, når de skal lære at tale dansk. Men det skal selvfølgelig være en god undervisning, så som i al anden pædagogik bliver I hele tiden nødt til at udvikle den. Ellers forsvinder den, advarede Anne Holmen.

Eleverne kan kun udvikle deres sprog ved at få lov at bruge det, så lad dem fortælle historier og lytte til eventyr og snak med dem om det bagefter, sagde Anne Holmen.

- Det er ikke godt nok, at eleverne lærer at bøje ordene. Hvis de alene lærer reglerne, kan de ganske vist godt lave korrekte sætninger, men de kommer ikke ret langt, hvis de ikke også lærer at sætte ordene ind i sætninger, som de kan bruge i forskellige situationer. Det er for eksempel sprogligt korrekt at sige, at det er dejligt vejr i dag, men sætningen kan ikke bruges til at svare én, der har spurgt, om han kan låne en kuglepen, sagde Anne Holmen og henviste til, at i moderne sprogundervisning prioriterer man ikke længere det korrekte, men det funktionelle sprog.

- På længere sigt er det målet, at eleverne lærer at udtrykke sig korrekt, men de skal først og fremmest øve sig i at gøre sig forståelige på deres modersmål.

Henrik Stanek er freelancejournalist.

Eleverne kan kun udvikle deres sprog ved at få lov at bruge det, så lad dem fortælle historier og lytte til eventyr og snak med dem om det bagefter


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
371 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen