Otte med pil ned

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Naturligvis må undersøgelser som denne (Timms-undersøgelsen om matematik og naturfag, Redaktionen.) tages med et vist forbehold. I dette tilfælde blandt andet det forhold, at danske børn starter senere i skole end børn i de fleste andre lande. Det forklarer imidlertid ikke i sig selv ottetallet med pil nedad, og da slet ikke, at pigerne klarer sig konsekvent dårligere end drengene', skriver direktøren på Danmarks Tekniske Universitet, Anne Grete Holmsgaard, i Kristeligt Dagblad den 27. november. Undervisningsministeren er ganske vist kommet med bekymrende udtalelser, og han sætter jo også forsøg i gang, skriver Holmsgaard. Og slutter så sin kommentar:

'Men jeg kan desværre alligevel ikke rigtig frigøre mig fra fornemmelsen af, at det ikke rigtig er en hjertesag for ham.'