Eleverne i 3.a på Selsmoseskolen i Taastrup læser højt. Klasselærer Birgit Christensen lader eleverne på skift læse af dagens lektie, ganske som tusindvis af folkeskoleelever gør det hver dag.

Men Selsmoseskolen er ikke nogen helt almindelig skole. Godt 60 procent af eleverne er tosprogede, og 3.a er ingen undtagelse. Der er 14 elever i klassen, fem danske, en kineser og otte tyrkere, tre af dem kurdere.

Da alle eleverne har læst et stykke, gennemgås lektien til næste dag. Halvdelen læser første del af teksten højt i kor, og den anden del læser resten. De er ved at have rigtigt godt fat i, hvornår man går op, og hvornår man går ned i slutningen af en sætning.

De sidste ti minutter af timen læser børnene i deres frilæsningsbøger.

Efter frikvarteret skal klassen på stjerneløb i området omkring skolen. Det er sidste del af et længere emnearbejde med temaet lokalområdet. Eleverne skal finde en række poster ved butikker, institutioner og lignende, og ved hver post er der en opgave, de skal løse.

- Mange af de tyrkiske børn er fattige på oplevelser. Det meste af deres tilværelse udspiller sig i og omkring boligkvarteret Taastrupgaard, og indkøbscentret City 2 er det absolutte højdepunkt, så vi lægger meget vægt på, at de arbejder med emner og kommer på ture, der giver andre oplevelser og udvider deres horisont, siger Birgit Christensen.

Det er først og fremmest en stor del af de tyrkiske børn, der kommer fra familier uden tradition for uddannelse, som er fattige på oplevelser.

- Hvis der er tradition for uddannelse i familien, så ved forældrene også godt, hvordan man stimulerer børnenes udvikling. Men i de andre familier har man ikke den viden. Forældrene læser ikke højt for deres børn eller synger med dem. Indtil for ti år siden, havde børnene ikke ret meget legetøj, men det har ændret sig. Børnenes legesprog er faktisk dansk, fordi legene og legetøjet er noget, de har lært at kende gennem danske børn og institutioner.

Forældrene

Birgit Christensen er ikke 3.a's eneste klasselærer. Funktionen er delt på hende og Adnan Agacanoglu, der er uddannet lærer i Danmark, men er kurder fra Tyrkiet. Han er med i tre af klassens dansktimer, en matematiktime og natur/teknik. Samtidig har han klassens tyrkiske elever i de tre ugentlige timer i modersmålsundervisningen.

Begge lærere er enige om, at ordningen er en stor fordel. Dels er der mulighed for at tage emner fra den ordinære undervisning op i modersmålsundervisningen og omvendt, dels styrker det kontakten til de tyrkiske forældre, at den ene af lærerne taler tyrkisk, så man undgår for mange misforståelser.

Det kan der også være god brug for. Mange af de tyrkiske familier ved meget lidt om, hvordan det danske samfund fungerer. Der bliver ikke læst ret mange danske aviser, og gennem parabolen eller hybridnettet er der adgang til tyrkisk tv, så hverken DR eller TV 2 står højt på hitlisten.

Den manglende viden om det danske samfund viser sig på mange måder i skolen. For eksempel henvendte en række forældre sig til skolen for at få deres børn fritaget fra religion.

- Så måtte vi forklare forældrene, at religionsundervisningen ikke er en kristen vækkelseskampagne, men drejer sig om moralske og etiske problemstillinger, som er en del af alles liv uanset overbevisning, siger Birgit Christensen.

- I det hele taget er det utroligt vigtigt for samarbejdet mellem skolen og hjemmene, at vi for det første gør os umage for at forstå, hvorfor forældrene reagerer som de gør, og for det andet, at vi tydeligt forklarer, hvad vi gør, og hvad vi vil opnå med det. Hvis forældrene får en ordentlig forklaring kan de også godt forstå, hvad der sker.

Emnearbejdet om lokalområdet har også givet en ny udvikling i samarbejdet mellem skole og hjem. Undervejs i forløbet fotograferede børnene deres hjem og fik den idé, at det kunne være spændende at besøge hinandens hjem.

Det tog lærere og forældre til sig, og nu tager klassen på besøg en gang om måneden. Første besøg gik til en dansk familie, og næste gang er det så et tyrkisk hjem. Det foregår i skoletiden i en dobbelttime, og det kan lade sig gøre, uden det går ud over den almindelige undervisning, så længe det kun er en gang om måneden.

Skoleinspektør Poul Erik Plenaa siger, at der er en udvikling i gang i samarbejdet mellem skole og hjem. I dag ser man også nogle tyrkiske mødre til forældremøder og andre arrangementer på skolen. Det var uhørt for ikke så mange år siden. Problemet med de store piger, der blev holdt hjemme fra skole, er også fortid.

- Det går fremad, selv om det går langsomt. Der er stadig børn især piger, der ikke må være med på lejrskoler eller til gymnastik og svømning, men det er meget færre.

Små sketches

Det har vakt en del opmærksomhed, at hovedparten af de tyrkiske børn ikke kan tale dansk, når de starter i børnehaveklassen, selv om de er født og opvokset i Danmark. Hidtil har det været den gængse opfattelse, at det tager tre generationer at integrere indvandrere i samfundet.

Populært sagt er første generation tabt, anden generation har en hæderlig chance, mens tredje generation har gode muligheder. Men nu kommer tredje generation i skole uden at kunne tale dansk, og det har fået en række kommunalpolitikere i kommuner med mange beboere af udenlandsk afstamning til at reagere.

I Høje Taastrup er der allerede taget flere initiativer. I Taastrupgaard er der blevet startet en forældreskole med forældre, der kommer fra andre lande, som målgruppe. Målet er at nedbringe antallet af børn, der ikke taler dansk ved skolestarten og at give forældrene mere viden om ernæring, sundhed og børneopdragelse.

Med nogle små sketches med udgangspunkt i hverdagslivet sættes der fokus på en række områder, hvor der kan opstå konflikter i forholdet mellem børn og forældre, hjem og skole og dansk og fremmed kultur. På den måde bliver forældrene motiveret til at gå ind i undervisningen.

Formanden for skoleudvalget i Høje Taastrup Kommune, Svend Erik Hermansen (S), har på baggrund af de mange børn, der møder i skolen uden at kunne dansk, foreslået, at adgangen til at få modersmålsundervisning indskrænkes, så det kun bliver børn fra familier, hvor begge forældre er født uden for landet, der har ret til at modtage undervisningen.

Sproglig isolation

Svend Erik Hermansen siger, at den største hindring for en vellykket integration i det danske samfund er, at forældrene ikke gør nok for at lære børnene dansk. Han frygter, at modersmålsundervisningen bliver en del af en evighedsmaskine, hvor de tosprogedes dårlige danskkundskaber vil fastholde dem i isolation uden for det danske samfund.

- Jeg har ikke noget mod modersmålsundervisning som sådan. Hvis det var det, der skulle til for at få integrationen til at fungere, så ville vi i byrådet gladeligt betale både 10 eller 15 timer. Men når jeg reagerer, som jeg gør, er det fordi, der nu bliver snakket om dansk som andetsprog, at man kan bo i Danmark og have tyrkisk som modersmål, selv om man er anden eller tredje generationsindvandrer. Det vil være katastrofalt, fordi det vil føre til en yderligere polarisering i befolkningen.

- Det signal, vi skal sende til de tyrkiske forældre, er, at det også er deres opgave og ansvar at sørge for, at deres børn lærer at tale dansk. Når vi taler med forældrene, siger de, at det er skolens opgave. Vi skal have forældrene til at forstå, at det er deres børn, der bliver taberne. De kommer aldrig ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, hvis forældrene ikke klarer deres del af opgaven, siger Svend Erik Hermansen.